die geistigen Grundlagen des franz. Nationalismus« [1921], Lesourd, La Terre et les Morts de B. 1925]). F. S. Barrett, se Verdenskrigen, S. 800. Barrhead, (1927) 11166 Indb. Barrie, J. M., udnævntes 1913 til Baronet, 1922 til Rektor af St. Andrew Universitet. Hans Arbejde har i de senere Aar væsentlig været Skuespil: Twelve Pound Look 1913, Dear Brutus 1917 og Mary Rose 1920. I. O. Barrigudo'en, se Uldaber. Barristers. Rettelse: sollicitors læs: solicitor Barrit (Barret), Sogneby og Stationsby (ligger adskilt), havde 1925 372 Indb. (1921: 493, 1916: 563). Der er ogsaa Forsamlingshus, Brugsforening, Vandværk, Mølle, Gæstgiveri og Afholdshjem. B. er Station paa Privatbanen Horsens—Juelsminde og har Postekspedition og Telegrafstation. M. S. Barron River, se Queensland. Barrow, (1927) 69750 Indb. Barrow on Soar, se Quorndon. Barry, (1927) 40410 Indb. * Barsbøl, St., Gaard i Gram Herred, Nordøst for Jels. Areal 241 ha. N. J. Barstad, H. J., udgav videre »Bergenhusiske Regiment i Krigen mod Sverige« (1918). Wt. K. Bar-sur-Aube, (1926) 4313 Indb. Arrondissementet B.-s.-A. (5 Kantoner, 105 Kommuner) har 33266 Indb. (1926). E. St. Bartels, A., har senere udgivet »Lessing und die Juden« (1918) og Erindringerne »Kinderland« (1919). C. B-s. Bartenstein, (1925) 7885 Indb. Barth, (1925) 7191 Indb. Barth, A. J., udnævntes 1921 til Professor i Skovskjøtsel og Skovpleje ved Norges Landbrugshøjskole. Han udgav bl. a. »De svenske flytlappers skogødelæggelser i Tromsø amt og disses følger for skogens nuværende beskaffenhet og utstrækning« (1915). Wt. K. Barth, C. W. B., d. i Oslo 12. Jan. 1919. Barther-Bodden, se Barth. Bartholomé, A., d. 31. Oktbr. 1928. Hans Monument for J. J. Rousseau (1912) kom til Panthéon i Paris. (Litt.: Demaison, B. et le Monument aux morts (1900]). A. Hk. Bartholomä, C., d. 27. Aug. 1925. Bartholomäussee, d. s. s. Königssee. Barthou, L., er siden 1922 Præsident i Reparationskommissionen, 1922—24, og fra 1926 Justitsminister og Minister for Alsace-Lorraine. H. J-n. Bartlett Dybet, se Caribiske Hav. * Bartók ['bårto.k], Béla, ungarsk Komponist, f. 25. Marts 1881 i Nagy Szent Miklos (nu Rumænien), udannedes af sin Moder, der tidlig Enke ernærede sig som Lærerinde, og senere i Pressburg og Budapest til en betydelig Pianist, men gik snart over til Komposition og til Studiet af ungarsk Folkemusik, som han indsamlede (og bearbejdede) paa hyppige Rejser i Ungarn og Grænselande. B., der 1907 blev Klaverprofessor ved Højskolen i Budapest, har i det hele rejst meget som Kunstner (saaledes 1929 Optræden i Kjøbenhavn) og som Forsker (saaledes 1913 til Biskra for arabisk Musiks Skyld). — B. fulgte som Komponist oprindelig den nyromantiske Retning (med Paavirkning fra Liszt, Debussy, R. Strauss), senere — omkring 1908 — gik han over til en mere og mere individuel Retning med Tilslutning til den saakaldte »Ny Musik«, der regner B. som en af sine første og markanteste Skikkelser. Ogsaa i sin sidste Periode har B. trods al Dristighed og Frihed i tonal, harmonisk og rytmisk Henseende bevaret Tilknytningen til den nationale Musik. B.'s Værker er (fra den første Periode) navnlig symfonisk Digtning »Kossuth«, Rhapsodi for Klaver og Orkester (Op. 1), Suite for Orkester, Kammermusik, Klaverstykker og Sange; fra den anden Periode navnlig Strygekvartet (1908), »Bagateller« for Klaver, Deux Portraits og Deux Images for Orkester, Operaen »Hertug Blaaskægs Slot« (1911, opført 1918), der nævnes som B.'s Hovedværk, Balletten »Der hölzerne Prinz« (1917) og Pantomimen »Der wunderbare Mandarin« (1924), »Allegro barbaro«, »Tanz-Suite«, Improvisationer over ungarske Folkeviser m. m. — Endelig har B. — til Dels med Kodaly (s. d. Suppl.) — udgivet en Mængde ungarsk, rumænsk og slovakisk Folkemusik og forfattet Artikler herom i Fagskrifter samt »Das ungarische Volkslied« (1926) og en Klaverskole. W. B. Barton Clay, se Tertiærformation. Barton upon Humber, (1927) 6321 Indb. * Bartsch, Rudolf Hans, østerrigsk Forfatter, f. 1873. Debuterede anonymt med Romanen »Als Oesterreich zerfiel« (1904), har senere vundet sig en stor Læsekreds med Romaner og Noveller som »Zwölf aus Steiermark«, »Vom sterbenden Rokoko«, Schubertromanen »Schwammerl« (oversat paa Dansk), Selvbiografien »Frohe Botschaft eines Weltkindes«. C. B-s. Bartsch, se Preussen, S. 530, Sp. 2. Bartsch, se Oder. * Baruch ['bär_ək], Bernard Mannes, amerikansk Finansmand, f. 19. Aug. 1870. Efter under Verdenskrigen at have siddet i Bestyrelsen for De Forenede Staters Krigsindustri (War Industries Board), indtraadte han under Fredsforhandlingerne i Paris som Amerikas Medlem i det højeste økonomiske Raad. Herom har han skrevet: The Making of the Reparation and Economic Sections of the Treaty (1920). Barvan, se Darling. Baryka. Rettelse, L. 3 f. o.: chtopa læs: chlopa Barytgult, d. s. s. Gelbin. Barytofyllit, se Sprødglimmer. Baryumklorat, se Klorsyre. Baryumoverilte, se (ogsaa) Peroxyder. Basaldel, se Hoved, S. 787. * Basalmembran. I Modsætning til, hvad Forholdet er i Plantecellen, findes tydeligt udformede Cellevægge forholdsvis sjældent i den dyriske Celle. Findes imidlertid en saadan Væg, er den gerne kun uddannet paa Cellens frie Overflade og betegnes da som en Cuticula. Ved Cellens Basis kan dog ogsaa en saadan Væg, en ægte B., optræde; men i øvrigt bør det erindres, at meget af, hvad fra gammel Tid betegnes som en B., i Virkeligheden kun er det ydre, noget fortættede Lag af det underliggende Bindevæv. R. H. S. Basalsømmen, se Tarmkanalen, S. 99.