Basardshik, (1915) 17357 Indb. Basel. 1) Baselland har (1920) 82390 Indb., 193 pr. km². 1920 var Statsindtægterne 5,3 Mill. frc., Udgifterne 5,9 Mill. frc. 2) Baselstadt har (1920) 140708 Indb., 3796 Indb. pr. km2. Statsindtægterne var 1920 31,5 Mill. frc., Udgifterne 42,8 Mill. frc. 3) Byen B. er 1927 vokset til 141300 Indb., hvoraf 64 % Protestanter, 32 % Katolikker og 1 % Jøder. Universitetet har teologisk, juridisk, medicinsk og filosofisk Fakultet (det sidste med en filologisk-historisk og en matematisk-naturvidenskabelig Afdeling). 1926—27 havde Universitetet 1133 Studerende (hvoraf 129 Kvinder), 148 Professorer og Docenter og 5 Lektorer. Universitetets Bibliotek har 433000 Bind. Badischer Bahnhof i Klein-Basel, opført 1910—14, er en af Europas største Banegaarde. Lufthavn findes i Birsfelden, 3 1/2 km Øst for B. Flyveruter over Köln til Amsterdam, Bryssel til Amsterdam og London samt over La Chaux de Fonds til Lausanne. M. H-n. Baselergrønt, se Kupriarsenit. Basford, (1927) 45130 Indb. * Bashkirernes Socialistiske Sovjet Republik (Bashkirien), autonom Republik, der er en føderativ Del af B. S. F. S. B., beliggende i dennes sydøstlige Del. Arealet er 162627 km² med 2742769 Indb. (1926) eller 16,9 pr. km² (i ovennævnte Angivelser er dog indbefattet nogle Kommuner af Guvernementet Orenburg, der administrativt regnes til B.). Af Befolkningen er 46,5 % Tatarer, 34,2 % Russere, 3,0 % Chuvasher, 2,8 % Mari, 12,0 % Mordviner og 0,9 % Votjaker (6,3 % af Befolkningen er Byboere). B. falder i to adskilte Omraader, dels Kantonen Argajash (5244 km²), der udgør en lille Enklave paa Urals Østside mellem Sverdlovsk og Cheljabinsk, dels selve Hovedomraadet, der næsten ganske indtager hele den sydlige Del af Ural. Kamas Biflod, Bjelaja, som gennemløber Omraadet, deler dette i to i enhver Henseende forskellige Dele. Den vestlige Del er et lavt Sletteland, der danner en Fortsættelse af Steppeomraadet, medens den østlige Del ganske er opfyldt af Urals Udløbere og saaledes er et bjergfuldt, skovklædt Land. Befolkningens vigtigste Erhverv er nu Agerbrug; tidligere levede den af Kvægavl, og mange Bashkirer forlader endnu om Sommeren deres faste Bebyggelser og lever som Kvægnomader. (Se endvidere Artiklerne Ural og Bashkirer). B.'s Historie gaar tilbage til de ældste Tider, det var allerede i det 10. Aarhundrede Hjem for en Række bashkiriske Stammer, der lededes af Militærhøvdinge med indskrænket Magt, det egentlige Styre laa i Folkeforsamlingerne (Oshiin). I 1152 skal Bashkirerne være gaaet fra Shamanismen over til Muhammedanismen. Den russiske Kolonisation i B. begyndte i det 16. Aarhundrede, efter at Ivan den Skrækkelige havde erobret Landet, og tiltog især ved en Ukas i 1736. Bashkirerne satte sig kraftigt til Modværge mod Indvandringen af Russere og foretog c. 100 Oprør imod Tsarregeringen, det største var Pugachev-Opstanden, der kostede 28000 Bashkirere Livet, og 396 Landsbyer blev opbrændte. B. opnaaede dog i 1788 et vist Selvstyre, idet Landet inddeltes i Kantoner, hvis Forstandere alle blev Bashkirere. Denne Forvaltning nedlagdes dog igen i 1863. Bashkirerne deltog saavel i Revolutionen 1905 som i 1917. Republikken erklæredes 8. Novbr. 1917, og en konstituerende Kongres nedsattes 22. Decbr. 1917. I de følgende Aar kæmpede den hvide og den røde Hær i B., der indtoges af Koltschak 16. Febr. 1919, men allerede i August generobredes af Sovjettropperne. Det nuværende B. dannedes 14. Juli 1922, samtidigt flyttedes Regeringssædet fra Sterlitamak til Ufa. B. deles nu i 8 Kantoner: Ufa, Agajash, Beljebei, Birsk, Mesjagutova, Sterlitamak, Tamian-Katajisk og Zalair. W. P. Basianer, se Balkarer. Basianus, se Heliogabalus. Basileia, se Balcia. Basilier-Magelssen, I., d. 23. Maj 1928 i Oslo. Basilikogrammater, se Hierogrammater. * Basilikum, Ocynum Basilicum L. (Labiatæ), gammeldags Krydderurt, enaarig, som saas i Marts paa Varmebad og udplantes paa Friland. Før Blomstringen i August afskæres Planterne ved Roden og ophænges til Tørring, for senere at anvendes paa lignende Maade som Merian og Timian. P. F. Basilit, se Natriumfluorid. Basilyst, se Kefalotomi. Basingstoke, (1927) 12870 Indb. Basiotribe, se Kefalotomi. basisk kiselsurt Nikkelilte, se Nikkelkarbonat. Basjo, Matsuo, se Japan, S. 826. Baskiske Bjerge, se Kantabriske Bjerge. Baskuntschak, se Rusland, S. 539. Basoko, se Aruwimi. Basongo-Meno, se Koto. Bas-Rhin, se Rhin, Bas- Bassac, se Laos. Bassano, (1921) 19959 Indb. * Bassermann, Albert, tysk Skuespiller, f. 7. Septbr. 1867 i Mannheim, paa hvis Hofteater han begyndte sin Løbebane; fra 1899 tilhørte han Deutsches Teater i Berlin, hvor han udviklede sig til en fornem og stilfuld Karakterskuespiller (Mefisto; Helmer; Herodes). B. er en ejendommelig Kunstner med en mærkelig brudt Stemme, hvorigennem Sindets Glød lyser, og et indtrængende Blik. Blandt hans ypperste Figurer, som han spillede under M. Reinhardt's Gæstespil paa Casino 1920, er Hofmarskallen i »Kabale og Kærlighed«, Skuespilleren i »Den store Scene« og Hovedrollen i »Tordenluft«. I de senere Aar har B. turneret overalt i de tysktalende Lande. 1929 blev han Æresborger i sin Fødeby. R. N. Bassermann, E., d. 24. Juli 1917. Basseronne, d. s. s. Busseronne. Basses-Alpes, 6988 km² med 88347 Indb. (1926), deles i 3 Arrondissementer: Barcelonette, Digne og Forcalquir, 30 Kantoner og 247 Kommuner. W. P. Basses-Pyrénées, 7712 km² med 414556 Indb. (1926), deles i 3 Arrondissementer: Bayonne, Oloron og Pau, 41 Kantoner og 560 Kommuner. W. P.