(Ulster). B. udgør et County Borough, som omfatter 60 km² med (1926) 415007 Indb. Under Verdenskrigen var B. et Centrum for Skibsbygning og Reparation af Skibe, ligesom der ogsaa byggedes Aeroplaner. Skibsbyggeriet beskæftiger nu 36000 Mand. De store Dokker har et samlet Areal af 140 acres. Havnen besøgtes 1924 af Skibe med en samlet Tonnage paa 3164274 t. Byens Muligheder som Industriby grunder sig paa den dygtige og flittige Befolkning, Omegnens ret frugtbare Jord og Nærheden af Skotlands Kul- og Jerngruber. 1924 begyndtes Anlægget af store Vandreservoirer i Silent og Annalong Valley i Mourne Mountains. Af Nybygninger bemærkes the Irish Presbyterian Church, War Memorial Hospital og et Kunstmuseum. En ny Parlamentsbygning skal opføres. The Queens University of B. har 1200 Studerende og 34 Professorer. Universitetets Bibliotek rummer 110000 Bind. Forsvaret af B.'s Havn og B. Lough varetages af Storbritannien. B. sender 9 Medlemmer til the British House of Commons. — I Juli 1920 var B. Skueplads for blodige Sinn Fein Uroligheder. M. H-n. Belfort, Territoire de, 608 km² med 96594 Indb. (1926), deles i 5 Kantoner og 106 Kommuner. Byen B., Hovedstad i Territoriet B., har 40516 Indb. (1926). W. P. Belgard, (1925) 12478 Indb. Belgien (hertil 1 Kort). Landets vestligste Punkt, La Panne, ligger paa 2° 32' 38" ø. L. og Østpunktet, Manderfeld i Malmedy, paa 6° 24' 28" ø. L. Kystlinien mod Nordsøen er 65,5 km, Grænsen mod Holland 449,5 km, mod Tyskland 161,5 km, mod Luxembourg 148 km og mod Frankrig 620 km, i alt 1444,5 km. Ifølge Versailles-Traktatens Bestemmelser afstod Tyskland 10, Jan. 1920 Distrikterne Eupen og Malmedy af preussisk Provins Rheinland samt det lille Omraade Moresnet til B. — Landets højeste Punkt er nu Botrange i Malmedy (694 m). Religion. 1921 fandtes c. 30000 Protestanter og c. 13000 Jøder. 1922 fandtes inden for den romerske katolske Kirke 1 Ærkebiskop, 5 Biskopper og 79 andre højere gejstlige samt 5945 lavere gejstlige Personer. Der fandtes 204 Provstier, 3679 katolske Kirker, 6 store og 11 mindre gejstlige Seminarier. Endvidere fandtes 21 protestantiske Præster og 8 anglikanske samt 17 jødiske gejstlige. Undervisning. 1926—27 studerede ved Universitetet i Bryssel 1829, i Gent 1619, i Liège 2294 og i Louvain 3394 Personer. 1923 ligestilledes Fransk og Flamsk ved Universitetet i Gent. 11. Novbr. 1923 forenedes Kolonialskolen (stiftet 11. Jan. 1920) og Skolen for tropisk Medicin i Antwerpen til et Kolonial-Universitet i Antwerpen. Der findes 7 Handelshøjskoler, Statens agrikulturelle Institut i Genbloux, Statens Veterinærskole i Cureghem. Det højere Skolevæsen omfatter (1926) 24 kongelige Athenæer og Kollegier med 8280 Elever, 5 Special-Athenæer med 338 Elever, 4 Kommunal- og Provinskollegier med 2027 Elever, 9 Privatkollegier med 1481 Elever, 131 Statsskoler (86 for Drenge, 45 for Piger) med 28444 Elever (19158 Drenge, 9286 Piger), 17 Kommunal- og Provinsskoler (7 for Drenge, 10 for Piger) med 5021 Elever (2293 Drenge, 2728 Piger), 7 private højere Skoler (6 for Drenge, 1 for Piger) med 764 Elever (480 Drenge, 284 Piger). Af Primærskoler (Folkeskoler) fandtes 8343 med 800400 Elever samt 3666 Barneskoler med 245650 Elever, 2014 Skoler for Voksne med 61266 Elever. Desuden findes mange Privatskoler og Friskoler, mest under gejstlig Ledelse, men her savnes statistiske Oplysninger. Hver Kommune skal have mindst een Primærskole, hvortil Udgifterne afholdes af Kommunen med Tilskud fra Staten og Provinsen. 1920 kunde 7,9 % af Befolkningen over 8 Aar ikke læse og skrive. 1910 var Antallet af Analfabeter 13,1 %, 1900 19,1 %. Tvungen Skolegang gennemførtes først 1914. M. H-n. Befolkningsforhold. Efter Fredsslutningen i 1919 erhvervede B. de 3 tyske Distrikter Eupen, Malmedy og St. Vith, der i 1920 havde 60213 Indb. paa et Areal af 989 ha. I administrativ Henseende er disse Provinser nu henlagt under Liège. Ved Udgangen af 1927 er Folketallet i de enkelte Provinser følgende: <table> <td><td> Areal<br>km²<td>Befolk-<br>ning<td>Befolkn<br> pr km² <td>Antwerpen<td r>2855<td r>1138104<td r>399 <td>Brabant<td r>3283<td r>1643119<td r>501 <td>Vestflandern<td r>3234<td r>873087<td r>270 <td>Østflandern<td r>2977<td r>1128720<td r>379 <td>Hainaut<td r>3722<td r>1263033<td r>339 <td>Liège<td r>3887<td r>958674<td r>246 <td>Limbourg<td r>2408<td r>351049<td r>146 <td>Luxembourg<td r>4418<td r>222926<td r>51 <td>Namur<td r>3660<td r>353365<td r>96 <td r>I alt<td r>30444<td r>7932077<td r>261 </table> De største Byer er Bryssel (med Forstæder) godt 800000 Indb., Antwerpen (300001), Liège (168823), Gent (163207), Malines (60293), Brügge (51686), Ostende (44352), Louvain (40371). Sprog. Af Befolkningen (over 2 Aar) har 2850825 angivet (ved Tællingen 1920), at de kun talte Fransk, 3185100 kun Flamsk og 967813 begge Sprog. Desuden findes 16863, der kun talte Tysk. I Forhold til 1910 er der kun sket ringe Forskydning i Tallene. Antallet af Udlændinge (født uden for B.) var i 1920 væsentlig lavere end i 1910, nemlig 217000 mod 278000. Antallet af Fødsler var under Krigen unormalt lille (11—12 pro mille), men steg derefter til samme Højde som i de nærmeste Aar inden Krigen (22 pro mille i 1920). Siden har der imidlertid været en jævn Nedgang i Overensstemmelse med Bevægelsen i det øvrige Europa, saaledes at man i 1926 var nede paa 19,0 pro mille og i 1927 kun lidt over 18,0 pro mille. Dødsfaldene er noget færre end før Krigen; siden 1922 har Dødeligheden hvert Aar ligget meget nær 13 pro mille. Antallet af Ægteskaber steg stærkt i Aarene efter Krigen (14,4 pro mille i 1920), men er nu igen nede paa omtrent samme Niveau som før Krigen (9,2 pro mille i 1926). Sklsmisserne er nu forholdsvis hyppigere end før Krigen, men har dog i de senere Aar været aftagende (2349 i 1926 mod 3718 i 1922). H. S.