Forfatning og Forvaltning. -
En omfattende Forfatningsforandring fandt
i B. Sted efter Verdenskrigen i 1920—21,
hvorved navnlig Flerstemme-Valgretten til
Kamrene afskaffedes og almindelig Stemmeret for
Mænd indførtes, ligesom Senatets
Sammensætning væsentlig ændredes.
Herefter vælges
Repræsentanternes
Kammer nu ligesom tidligere for 4 Aar,
men fornyes nu altid totalt. Valgret har alle
21-aarige belgiske Mænd, der har boet 6
Maaneder i samme Kommune, og hver Vælger har
kun een Stemme. Derhos fik ifølge en
Overgangsbestemmelse ogsaa saadanne Kvinder
Valgret, der enten er ikke paa ny gifte Enker
efter eller Mødre til i Verdenskrigen faldne
Soldater, eller som selv under den fjendtlige
Besættelse har maattet lide Fængselsstraf for
patriotiske Handlinger. I øvrigt har Kvinder
ikke Valgret; dog kan Kvindevalgret indføres
ved almindelig Lov, men kun med 2/3 Flertal
i begge Kamre. Til Valgbarhed kræves en
Alder af 25 Aar; Kvinder er ogsaa valgbare.
Senatet bestaar nu — foruden af de
personligt myndige kongelige Prinser — af tre
Kategorier. En Del af Senatet, halvt saa
mange som Medlemmerne af det andet Kammer,
vælges ved direkte Valg af ganske de samme
Vælgere som til andet Kammer — den særlige
højere Valgretsalder til Senatet er nu
bortfaldet. Dernæst vælges et vist Antal af
Provinsraadene, og dertil kommer endelig et
Antal Medlemmer, valgte af Senatet selv;
modsat de landstingsvalgte Medlemmer af
Landstinget i Danmark vælges de senatvalgte i B.
først efter Nyvalgene af de første Kategorier,
saaledes at de tidligere senatvalgte ikke selv
deltager i Valget. Senatet vælges nu paa 4
Aar, ligesom det andet Kammer, og er stadig
lige saa frit opløseligt som dette, men
Provinsraadene, der vælger en Del af Senatets
Medlemmer, kan nu modsat tidligere ogsaa
opløses i Tilfælde af Senatets Opløsning. Med
Hensyn til Valgbarheden kræves det for at
blive valgt til Senator
af de almindelige
Vælgere, at de paagældende skal have
beklædt visse højere Embedsposter som Ministre,
Stabsofficerer, Guvernører, Professorer,
Borgmestre o. s. v. eller tidligere have været
Senatorer eller have bestaaet en højere
Eksamen eller besidde Ejendom eller svare Skat
af en vis Størrelse eller være Leder af en
større Bedrift m. v. Derhos skal Senatorer
være mindst 40 Aar gamle, og de faar nu en
vis aarlig Godtgørelse, omend kun 1/3 af de
Deputeredes.
Alle Valg til begge Kamre foregaar som
Forholdstalsvalg, og Stemmepligt er stadig
gældende.
Endelig mærkes, at den tidligere Regel,
hvorefter Love angaaende Statens Indtægter og
Udgifter eller den aarlige Udskrivning til
Hæren altid først skulde behandles af
Repræsentanternes Kammer, blev ophævet i 1921.
K. B.
Handel og Transport. B.'s Karakter
af Industriland fremgaar klart af Tallene for
Indførsel og Udførsel, jfr. følgende Oversigt
for 1928:
<table>
<td><td>Indførsel<br>til<br>Forbrug<td>Udførsel<br>af indenl.<br>Varer
<td><td>Mill. frc.<td>Mill. frc.
<td>Levende Dyr<td r>61<td r>158
<td>Næringsmidler og<br>Drikkevarer<td r>6795<td r>2529
<td>Raastoffer eller lidet<br>forarbejdede Stoffer<td r>16592<td r>9877
<td>Forarbejdede Varer<td r>7997<td r>17508
<td>Uforarbejdet Guld og Sølv<br>samt Guld- og Sølvmønter<td r>119<td r>74
<td><td r>31564<td r>30146
</table>
B. indfører langt flere Levnedsmidler, end det
udfører, og det samme gælder Raavarer og
Halvfabrikater. Derimod er Udførslen af
færdige Industrivarer mere end dobbelt saa stor
som Indførslen. Af Varer, der spiller en særlig
stor Rolle, skal for Indførslen nævnes Hvede
(2033 Mill. frc.), Stenkul (1212), uforarbejdede
Diamanter og Ædelstene (1152), Uld (882),
Bomuld (889), Majs (826), Træ (789), Huder
(661), Kaffe (557). Af Udførselsvarer kan
nævnes Jernvarer (c. 2500 Mill.), forarbejdede
Diamanter og Ædelstene (1752), Glasvarer (c.
1200), Uldvarer (c. 1000), Stenkul (700),
Linnedgarn (626), Bomuldsgarn (548), Kunstsilke
(300).
Af Indførslen hidrørte 6,6 Milliarder fra
Frankrig, 4,0 fra Tyskland, 3,8 fra
Storbritannien, 3,3 fra Holland og 2,9 fra U. S. A. Af
Udførslen gik 5,2 Milliarder til Storbritannien,
4,2 til Tyskland, 3,9 til Frankrig, 3,5 til
Holland og 2,5 til U. S. A. Foruden den her nævnte
Indførsel og Udførsel foregaar der en meget
betydelig Transithandel, hvis Værdi 1926 blev
opgjort til over 20 Milliarder frc.
Af
Havnene er Antwerpen stadig langt
den største med 11978 indgaaede Skibe i 1929
(24,3 Mill. Reg. Tons). Derefter følger Gent (2,5
Mill. Tons), Zeebrügge og Ostende. I alt indgik
19059 Skibe med 29,6 Mill. Reg. Tons.
Handelsflaaden bestod i 1927 af 224 Skibe
med 499000 Reg. Tons.
Jernbanernes
Længde var i 1927 5100 km, hvoraf 4795 km
Statsbaner. Endvidere fandtes 4496 km
smalsporede Lokalbaner, hvoraf 538 km elektriske.
Antallet af
Automobiler var i 1928: 108000,
og hertil kommer 31000 Motorcykler. Med
Luftfarten blev i 1927 transporteret 23119
Personer og 640 Tons Varer foruden 73 Tons
Post. I
Postsparekasserne indestod
3144 Mill. frc. i 1927.
H. S.
Historie. Tyskerne styrede under
Verdenskrigen B. ved Hjælp af Generalguvernører,
søgte at skille Flamlænderne fra de
fransktalende Belgiere ved at organisere et Slags
flamsk Selvstyre og f. Eks. ved at gøre
Universitetet i Gent flamsk, øvede i det hele et
stort Tryk paa Befolkningen og deporterede c.
100000 belgiske Arbejdere til Tyskland og
Fronten. Ved Krigens Afslutning kom
Oprejsningen: 22. Novbr 1918 kunde Kong Albert paa ny
drage ind i sin Hovedstad; ifølge
Versailles-Freden fik B. af Tyskland afstaaet Distrikterne
Eupen og Malmedy efter en Folkeafstemning
24. Juli 1920; dets Krigsgæld til de allierede
Magter er lagt over paa Tyskland, og det fik
