Bethesda, (1927) 4053 Indb. Bethlehem, (1920) 50358 Indb. Bethlehem, se Oranje-Fristaten, S. 568. Bethmann Hollweg, Th. v., d. 2. Jan. 1921. Han erklærede Jan. 1917 hverken at kunne tilraade eller fraraade den uindskrænkede U.-Baadskrig, afgik som Rigskansler 14. Juli s. A., fortrængt af Hærledelsen, skrev »Betrachtungen zum Weltkrieg« (1919-21). H. J-n. Bethnal Green, (1927) 117900 Indb. Béthune, (1926) 20141 Indb. Bethusy-Huc, V., d. 4. Juni 1926. Betingede Straffedomme er i Borgerlig Straffelov af 15. Apr. 1930 i Hovedsagen opretholdt som tidligere. De kan komme til Anvendelse, naar Dommen ikke lyder paa højere Straf end Bøde, Hæfte (s. d.) i 2 Aar eller Fængsel i 1 Aar, eller, hvis Straffen er højere, det kan antages, at den strafbare Handling paa Grund af stærk Sindsbevægelse eller lignende hos Gerningsmanden maa antages at forringe Handlingens Strafværdighed. I Stedet for som hidtil at være bundet af en Tidsfrist paa 5 Aar skal der nu i Dommen fastsættes en Prøvetid paa mindst 2 og højst 5 Aar. Hvis Domfældte forser sig paany inden Prøvetidens Udløb, kan Retten dog bestemme, at Fuldbyrdelse, naar der foreligger særlige Omstændigheder, ikke skal ske, men kan fastsætte en samlet Straf for den gamle og for den nye Forbrydelse, saaledes at Fuldbyrdelsen af denne Straf udsættes paa lignende Maade. E. L-n. Betleri. Straffeloven af 15. Apr. 1930 (§ 197) fastsætter Straf af Fængsel indtil 6 Maaneder for den, som gør sig skyldig i B. mod Politiets Advarsel eller efter tidligere at være dømt eller have modtaget Advarsel for B., Løsgængeri, Sædelighedsforbrydelse, Vold eller Berigelsesforbrydelse eller efter at have faaet Paalæg eller Advarsel af Politiet i Anledning af Lediggang (s. d., Suppl.). Samme Straf rammer den, der anvender andre til B. eller tillader, at nogen til hans Husstand hørende Person under 18 Aar betler. Ny i Forhold til den tidligere Lovgivning om B. er Bestemmelsen om, at den mildere Strafart Hæfte (s. d., Suppl.) kan anvendes, hvis B. er foretaget af Nød, og Straffen kan i saadanne Tilfælde under i øvrigt formildende Omstændigheder bortfalde. Erfaringen har vist, at de fleste Personer, der gør sig skyldige i B., er karaktersvage, ofte psykisk defekte Personer, der har Hang til Lediggang og uordentlig Levevis, og som driver B. som Erhverv. Anvendelse af kortvarige Frihedsstraffe overfor disse Personer vil i Almindelighed være uden blivende Betydning, men paa den anden Side vil langvarige og strenge Fængselstraffe ofte ikke staa i rimeligt Forhold til Forseelsen. Det rationelle vil da være at søge at vænne saadanne Personer til et regelmæssigt Arbejde. Ud fra disse Betragtninger bestemmer Straffeloven (§ 62), at en Person, som tidligere har udstaaet 3 Straffe for B. eller har været indsat i et Arbejdshus (se Fængselsvæsen) og inden 2 Aar fra sidste endelige Løsladelse gør sig skyldig i B., i Stedet for at idømmes Straf paany skal anbringes i et Arbejdshus, saafremt de foreliggende Oplysninger kendetegner ham som en erhvervs- eller vanemæssig Forbryder, uden at han dog kan antages at være et Individ, som det af Hensyn til Samfundets Sikkerhed er paakrævet at anbringe i Sikkerhedsforvaring (se Fængselsvæsen) i Stedet for at idømme ham Straf. E. L-n. Betonpæl, se Fundering. Betragtningsafstand, se fotografiske Objektiver, S. 591. Bêtrîma, se Arimatæa. Betsimisaraker, se Madagaskar. * Betzōnich, Axel Emil, Forfatter, f. 14. December 1852 i Kjøbenhavn, d. 17. Maj 1899. Har forsøgt sig som Skuespiller, var senere knyttet til Bladet »København«. Debuterede 1884 med Fortællingen »Juleaften paa Kvisten«, der efferfulgtes af andre Fortællinger. To Enaktere »Stor i Skrøbelighed« (1897) og »Guldkareten« (1898) er blevet opført paa det kgl. Teater. H. A. Beuckelszoon, J., se Bokelson. Beugnot, J. C. Rettelse, Sp. 1, L. 2 f. n.: 1807 læs: 1808 Beuthen, Oberbeuthen, (1925) 86881 Indb., Niederbeuthen, (1925) 3246 Indb. Beuvron, se Loir-et-Cher. Bevagna, (1925) 6481 Indb. Bewdley, (1927) 2612 Indb. Beveren, (1921) 11503 Indb. Beverley, (1927) 13850 Indb. Beverloo, (1921) 1592 Indb. Beverly, (1920) 22561 Indb. Beverwijk, (1921) 7721 Indb. Bevis. I dansk Ret gennemfører nu Retsplejeloven af 11. April 1916, ikrafttraadt 1. Oktbr. 1919, Bevisbedømmelsens fuldkomne Frihed, saavel indenfor den borgerlige Retspleje, jfr. §§ 281 og 292, som indenfor Strafferetsplejen, jfr. §§ 896 og 924. A. D. B. Bevisbyrde. Retsplejeloven giver lige saa lidt som tidligere gældende Ret almindelige Regler om B.'s Fordeling. Ejheller i den enkelte Sag vil Parterne forud for Dommen kunne fordre Rettens Udtalelse om Fordelingen i den enkelte Sag; thi dette udelukkes udtrykkeligt ved § 352 (Landsret), § 408 (Højesteret) og § 434 (Underret). Enkelte positive Regler om B. giver Retsplejeloven dog, saaledes i § 230 angaaende Spørgsmaalet, om en Sag hører under Underret eller Landsret, og i § 298 om Beviset for Besiddelsen af Dokumenter; men disse Regler er næppe andre, end hvad almindelige Retsgrundsætninger vilde føre til. A. D. B. Bevis in perpetuam rei memoriam. Ifølge Retsplejeloven kan Bevisførelse (særlig ved Vidneførsel eller Syn og Skøn) normalt først finde Sted efter Tingfæstelse af Retssag angaaende Bevisførelsens Genstand. Men Undtagelse herfra kan dog gøres, naar der er Fare for, at Beviset kan forspildes, og i Praksis foregaar navnlig Optagelse af Syn og Skøn i ret vidt Omfang, forinden Sag er tingfæstet. A. D. B. Beviskendelse. Reglerne om Afsigelse af B. ved Sø- og Handelsretten er ophævet ved Retsplejeloven. — Se iøvrigt Bevisbyrde. A. D. B.