Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bevoksningskappe - Bevægelse - Bevægenerver - Bevæggrund - Beværtningsnæring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bevoksningskappe, se (ogsaa)
Skovkappe.
Bevægelse. Rettelse, S. 153, Sp. 2, L. 1 f.
n.: Hastighed læs: Hastighedens Kvadrat
Bevægenerver, se Nervesystem.
Bevæggrund. Som et Led i de
Overvejelser, der af Domstolene fører til Fastsættelse af
den Straf, der indenfor de for den
paagældende Forbrydelse fastsatte Rammer skal
bringes i Anvendelse i det Tilfælde, der foreligger
til Paadømmelse. skal ogsaa Beskaffenheden
af Gerningsmandens B. indgaa. Endvidere kan
efter de i Borgerlig Straffelov af 15. April 1930
indeholdte Regler Beskaffenheden af B. føre
til, at der kan udmaales en Straf, som ligger
under Mindstegrænsen af den for Forbrydelsen
bestemte Straf, og under iøvrigt formildende
Omstændigheder kan Straffen endog bortfalde.
Dette gælder saaledes, hvis Gerningsmanden
har handlet i undskyldelig Uvidenhed om
eller Misforstaaelse af de paagældende
Retsregler, eller har ladet sig bevæge til
Forbrydelsen ved sit Afhængighedsforhold til en
anden eller under Trusel om betydelig Skade
mod sig selv. Det samme er Tilfældet, hvis
Gerningsmanden groft er provokeret af den,
mod hvem Forbrydelser er rettet, og derved
er sat i en oprørt Sindsstemning. Omvendt kan
B. naturligvis være af en saadan Beskaffenhed,
at der kan være Grund til at reagere særlig
kraftigt fra Samfundets Side. Dels under
Hensyn hertil og dels ud fra Ønsket om at
anvende en Strafart, der efter det foreliggende
Tilfældes Beskaffenhed maa anses at ramme
særlig føleligt, er der i Straffeloven som en ny
Regel i dansk Ret indført den i adskillige
andre Lande kendte Ordning, at der som
Tillægsstraf til andre Strafarter kan idømmes
Bøde ved Lovovertrædelser, der skyldes
Vindesyge. Denne Bestemmelse kan saaledes f. Eks.
bringes i Anvendelse ved Bedrageri, Aager,
Rufferi o. lign.
E. L-n.
Beværtningsnæring. Ved Beværterloven af
29. Marts 1924, der for en væsentlig Del bygger
paa den 2. Ædruelighedskommissions 1.
Betænkning (se
Ædruelighedskommissionen), er den ved Beværterloven af 10. Maj
1912 indførte Ordning paa forskellige Punkter
videreført i ædruelighedsvenlig Retning.
Betingelserne for Erhvervelse af
Næringsadkomst paa Beværtning eller Gæstgiveri er, ud
over de ifølge Næringsloven gældende
almindelige Betingelser for Næringsadkomsts
Meddelelse, i Særdeleshed skærpet derigennem, at det
udtrykkeligt kræves, at foreliggende
Oplysninger om vedkommendes Fortid og personlige
Forhold ingen Grund giver til at befrygte, at
han ved Næringens Drift vil tilsidesætte
Hensynet til Lovlighed, Sædelighed og
Ædruelighed. Den hidtil gældende Aldersbetingelse, at
vedkommende er fyldt 25 Aar, er opretholdt
for Beværter- og Gæstgiveradkomsternes
Vedkommende, uanset den stedfundne Nedsættelse
af Myndighedsalderen til 21 Aar. I øvrigt skal
nævnes, at man aldrig har Krav paa
Udfærdigelse af Næringsadkomst ifølge
Beværterloven, selv om man opfylder alle de
foreskrevne Betingelser; om Adkomst meddeles
afhænger af vedkommende Myndigheder
(eventuelt en Kommuneafstemning), medens man
ifølge Næringsloven sædvanlig har en egentlig
Ret til at faa Næringsadkomst udstedt, naar
man opfylder de foreskrevne Betingelser.
Bevillinger paa Beværtning eller Gæstgiveri
udfærdiges i Modsætning til tidligere, hvor de
kunde udfærdiges for Livstid, nu altid kun for
et begrænset Tidsrum, højst for 8 Aar. Dette
Tidsrum fastsættes ved en henholdsvis af
vedkommende Købstads Kommunalbestyrelse eller
for Landets Vedkommende af Amtsraadet
udfærdiget Vedtægt, der stadfæstes af
Handelsministeriet (til hvilket Ministerium
Administrationen af Beværterloven er overført fra
Indenrigsministeriet) og revideres hvert 8. Aar. I
Købstadsvedtægterne fastsættes tillige Antallet
af Bevillinger; dette maa, for saa vidt angaar
Bevillinger med Ret til Udskænkning af stærke
Drikke, efter Beværterloven af 1924 sædvanlig
ikke overstige et Antal, der svarer til 1
Bevilling for hver 450 Indbyggere. For
Købstædernes Vedkommende kan det ved en lignende
Vedtægt bestemmes, at fremtidige nye
Bevillinger kun maa meddeles et under kommunalt
Tilsyn virkende Selskab, der driver
Virksomheden i Offentlighedens Interesse og uden
anden Fortjeneste end den indskudte Kapitals
passende Forrentning og i øvrigt efter Regler,
der er godkendt af Kommunalbestyrelsen og
Handelsministeriet. Efter Krav fra 1/3 af
Kommunalbestyrelsens Medlemmer kan
Spørgsmaalet om Bevillingsantallet og om at forbeholde
fremtidige Bevillinger for et saadant Selskab
gøres til Genstand for Kommuneafstemning, jfr.
nedenfor, saaledes at dennes Resultat træder i
Stedet for Kommunalbestyrelsens Afgørelse. Ved
Afstemning om Antalsbegrænsning bliver
Stemmerne for det af de fremkomne Forslag, der
indeholder den stærkeste Antalsbegrænsning,
naar dette ikke opnaar Flertal, at lægge til
Stemmerne for den næststærkeste Begrænsning
og saa fremdeles, indtil Flertal er naaet.
Paa Landet kan Kommuneafstemning
ligeledes i et vist Omfang træde i Stedet for
Sogneraadets Afgørelse med Hensyn til Indstilling
eller Nægtelse af Beværterbevillinger eller af
Gæstgiverbevillinger med Ret til Udskænkning
af stærke Drikke. Tidligere fandt saadanne
Afstemninger kun Sted som en frivillig
Foranstaltning til Vejledning angaaende de
kommunale Vælgeres Syn paa Bevillingsspørgsmaal.
Efter Beværterloven af 1924 kan 1/3 af
vedkommende Sogneraads Medlemmer eller 35 pCt. af
samtlige paa den kommunale Valgliste opførte
Personer kræve Kommuneafstemning afholdt.
Afgørelsen træffes ved almindelig
Stemmeflerhed, dog at Flertallet skal udgøre mindst 35
pCt. af de valgberettigede. Hvis Flertallet ikke
mindst har udgjort dette Procenttal af de
valgberettigede — der bortses fra de paa Valglisten
opførte, som vides at være døde eller
fraflyttede Kommunen forinden Afstemningen — skal
der inden 4 Uger efter foretages ny
Afstemning, ved hvilken almindelig Stemmeflerhed er
afgørende. Ved Kommuneafstemningerne skal
der gives Adgang til at stemme saavel om,
hvorvidt Bevilling skal gives til vedkommende
Ansøger, som om, hvorvidt der overhovedet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
