Bevoksningskappe, se (ogsaa) Skovkappe. Bevægelse. Rettelse, S. 153, Sp. 2, L. 1 f. n.: Hastighed læs: Hastighedens Kvadrat Bevægenerver, se Nervesystem. Bevæggrund. Som et Led i de Overvejelser, der af Domstolene fører til Fastsættelse af den Straf, der indenfor de for den paagældende Forbrydelse fastsatte Rammer skal bringes i Anvendelse i det Tilfælde, der foreligger til Paadømmelse. skal ogsaa Beskaffenheden af Gerningsmandens B. indgaa. Endvidere kan efter de i Borgerlig Straffelov af 15. April 1930 indeholdte Regler Beskaffenheden af B. føre til, at der kan udmaales en Straf, som ligger under Mindstegrænsen af den for Forbrydelsen bestemte Straf, og under iøvrigt formildende Omstændigheder kan Straffen endog bortfalde. Dette gælder saaledes, hvis Gerningsmanden har handlet i undskyldelig Uvidenhed om eller Misforstaaelse af de paagældende Retsregler, eller har ladet sig bevæge til Forbrydelsen ved sit Afhængighedsforhold til en anden eller under Trusel om betydelig Skade mod sig selv. Det samme er Tilfældet, hvis Gerningsmanden groft er provokeret af den, mod hvem Forbrydelser er rettet, og derved er sat i en oprørt Sindsstemning. Omvendt kan B. naturligvis være af en saadan Beskaffenhed, at der kan være Grund til at reagere særlig kraftigt fra Samfundets Side. Dels under Hensyn hertil og dels ud fra Ønsket om at anvende en Strafart, der efter det foreliggende Tilfældes Beskaffenhed maa anses at ramme særlig føleligt, er der i Straffeloven som en ny Regel i dansk Ret indført den i adskillige andre Lande kendte Ordning, at der som Tillægsstraf til andre Strafarter kan idømmes Bøde ved Lovovertrædelser, der skyldes Vindesyge. Denne Bestemmelse kan saaledes f. Eks. bringes i Anvendelse ved Bedrageri, Aager, Rufferi o. lign. E. L-n. Beværtningsnæring. Ved Beværterloven af 29. Marts 1924, der for en væsentlig Del bygger paa den 2. Ædruelighedskommissions 1. Betænkning (se Ædruelighedskommissionen), er den ved Beværterloven af 10. Maj 1912 indførte Ordning paa forskellige Punkter videreført i ædruelighedsvenlig Retning. Betingelserne for Erhvervelse af Næringsadkomst paa Beværtning eller Gæstgiveri er, ud over de ifølge Næringsloven gældende almindelige Betingelser for Næringsadkomsts Meddelelse, i Særdeleshed skærpet derigennem, at det udtrykkeligt kræves, at foreliggende Oplysninger om vedkommendes Fortid og personlige Forhold ingen Grund giver til at befrygte, at han ved Næringens Drift vil tilsidesætte Hensynet til Lovlighed, Sædelighed og Ædruelighed. Den hidtil gældende Aldersbetingelse, at vedkommende er fyldt 25 Aar, er opretholdt for Beværter- og Gæstgiveradkomsternes Vedkommende, uanset den stedfundne Nedsættelse af Myndighedsalderen til 21 Aar. I øvrigt skal nævnes, at man aldrig har Krav paa Udfærdigelse af Næringsadkomst ifølge Beværterloven, selv om man opfylder alle de foreskrevne Betingelser; om Adkomst meddeles afhænger af vedkommende Myndigheder (eventuelt en Kommuneafstemning), medens man ifølge Næringsloven sædvanlig har en egentlig Ret til at faa Næringsadkomst udstedt, naar man opfylder de foreskrevne Betingelser. Bevillinger paa Beværtning eller Gæstgiveri udfærdiges i Modsætning til tidligere, hvor de kunde udfærdiges for Livstid, nu altid kun for et begrænset Tidsrum, højst for 8 Aar. Dette Tidsrum fastsættes ved en henholdsvis af vedkommende Købstads Kommunalbestyrelse eller for Landets Vedkommende af Amtsraadet udfærdiget Vedtægt, der stadfæstes af Handelsministeriet (til hvilket Ministerium Administrationen af Beværterloven er overført fra Indenrigsministeriet) og revideres hvert 8. Aar. I Købstadsvedtægterne fastsættes tillige Antallet af Bevillinger; dette maa, for saa vidt angaar Bevillinger med Ret til Udskænkning af stærke Drikke, efter Beværterloven af 1924 sædvanlig ikke overstige et Antal, der svarer til 1 Bevilling for hver 450 Indbyggere. For Købstædernes Vedkommende kan det ved en lignende Vedtægt bestemmes, at fremtidige nye Bevillinger kun maa meddeles et under kommunalt Tilsyn virkende Selskab, der driver Virksomheden i Offentlighedens Interesse og uden anden Fortjeneste end den indskudte Kapitals passende Forrentning og i øvrigt efter Regler, der er godkendt af Kommunalbestyrelsen og Handelsministeriet. Efter Krav fra 1/3 af Kommunalbestyrelsens Medlemmer kan Spørgsmaalet om Bevillingsantallet og om at forbeholde fremtidige Bevillinger for et saadant Selskab gøres til Genstand for Kommuneafstemning, jfr. nedenfor, saaledes at dennes Resultat træder i Stedet for Kommunalbestyrelsens Afgørelse. Ved Afstemning om Antalsbegrænsning bliver Stemmerne for det af de fremkomne Forslag, der indeholder den stærkeste Antalsbegrænsning, naar dette ikke opnaar Flertal, at lægge til Stemmerne for den næststærkeste Begrænsning og saa fremdeles, indtil Flertal er naaet. Paa Landet kan Kommuneafstemning ligeledes i et vist Omfang træde i Stedet for Sogneraadets Afgørelse med Hensyn til Indstilling eller Nægtelse af Beværterbevillinger eller af Gæstgiverbevillinger med Ret til Udskænkning af stærke Drikke. Tidligere fandt saadanne Afstemninger kun Sted som en frivillig Foranstaltning til Vejledning angaaende de kommunale Vælgeres Syn paa Bevillingsspørgsmaal. Efter Beværterloven af 1924 kan 1/3 af vedkommende Sogneraads Medlemmer eller 35 pCt. af samtlige paa den kommunale Valgliste opførte Personer kræve Kommuneafstemning afholdt. Afgørelsen træffes ved almindelig Stemmeflerhed, dog at Flertallet skal udgøre mindst 35 pCt. af de valgberettigede. Hvis Flertallet ikke mindst har udgjort dette Procenttal af de valgberettigede — der bortses fra de paa Valglisten opførte, som vides at være døde eller fraflyttede Kommunen forinden Afstemningen — skal der inden 4 Uger efter foretages ny Afstemning, ved hvilken almindelig Stemmeflerhed er afgørende. Ved Kommuneafstemningerne skal der gives Adgang til at stemme saavel om, hvorvidt Bevilling skal gives til vedkommende Ansøger, som om, hvorvidt der overhovedet