Brdoberg, se Mähren, S. 546, Sp. 2. Breakfast, se Te. Bréal, M. J. A., d. 1915. Brech, se Auray. Bréche, se Marmor. S. 652. Brecher, G., blev 1924 Kapelmester ved Leipzigs Opera (Stadttheater). W. B. Brechin, (1927) 6657 Indb. Brecknock, (1927) 5590 Indb. * Bred, Stationsby, Middelfart—Tommerup-Banen, 294 Indb. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Breda, (1921) 29869 Indb. Bredballe og Bredballe Huse, Landsby, Villaby og Fiskerleje, c. 3 km Øst for Vejle, havde 1925 534 Indb. (1921: 489, 1916: 390), hvoraf c. 200 Villabeboere. M. S. Bredblad, d. s. s. Stropharia. Bredbury, (1927) 9429 Indb. Brede, Fabriksby, c. 2 km Nord for Lyngby, havde 1925 850 Indb. (1921: 853, 1916: 668). Der er Kommuneskole og kommunalt Plejehjem samt Spisehus, Asyl og Vuggestue opført og ejes af Fabrikken; endvidere Holdeplads paa Privatbanen Lyngby—Nærum. M. S. * Bredebro, Stationsby i det vestlige Sønderjylland, 15 km Nord for Tønder og 8 km Vest for Løgumkloster (Brede Sogn, Lø Herred, Tønder Amt), havde 1925 416 Indb. (1921: 321). Der er Kirke (Sognekirken), Skole (opført 1923) med 4 Klasser, Forsamlingshus, Læge, Andelsmejeri, Andels-Elektricitetsværk, Spare- og Laanekasse, Hotel, Gæstgiveri, mange Købmandsforretninger m. m. I den med B. omtrent sammenbyggede Sogneby er bl. a. Præstegaard, opført efter en Brand 1912 (Arkitekt Schnittger, Kiel) og Filial af Tønder Landmandsbank. B. er Station paa den vestjyske Længdebane mellem Bramminge og Tønder og Endepunkt paa Aabenraa—Røde-Kro—B. Banen; der er Postekspedition og Telegrafstation. M. S. Bredius, A., virkede 1899—1909 som Direktør for den kgl. Malerisamling i Haag. Han udgav 1915—22 i 7 Bind »Künstler-Inventare« og redigerede sammen med de Roever fra 1886 Tidsskriftet »Oud Holland«. A. Hk. * Bredmose, Jernbaneholdeplads, Silkeborg—Rødkjærsbro-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Bredningen, se Lille Bælt. Brednæbbet Ryle, d. s. s. Kærløber. Brednæbbet Strandvibe, d. s. s. Kærløber. Bredsdorff, J. U., d. 15. Aug. 1928. Bredsdorff, Th. B., d. 2. Maj 1922. Bredvadsaa, se Gudenaa. Brefeld, O., d. i Jan. 1925. * Bregendahl, Marie. Forfatterinde, f. 6. Novbr. 1867 i Fly ved Skive. Hendes egentlige Debut er »Hendrik i Bakken« (1904), der efterfulgtes af »En Dødsnat« (1912), som viser en ikke helt almindelig psykologisk Opfattelsesevne og Evne til Fortætning af stærke Stemninger. 1917 kom »Alvilda«, der danner Indledningen til en Række Bøger med Titlen »Billeder af Sødalsfolkenes Liv«, et stort Hjemstavnsværk, der rummer ypperlige Menneskeskildringer af unge og gamle og giver Tilværelsens Faser, Hverdag og Fest (Titlen paa en af Bøgerne »I Fest og Trængsler« er betegnende). Hendes Forfatterskab er præget af Alvor og Redelighed og er baaret oppe af en stærk Tro paa det godes Sejr. Hendes Skildringer har den kunstneriske Bearbejdelse, hun viser en sikker Sans for det stilistiske. H. A. Bregenz, (1923) 13098 Indb. Bregninge, d. s. s. Brejninge. * Bregno ['breŋjo], Andrea (Andrea da Milano), italiensk Billedhugger, f. i Osteno (ved Lugano-Søen) 1421, d. i Rom 1506. B. kom c. 1465 til Rom; hans første Arbejde her var det prægtige Gravmæle, af livfuld Kolorit (Azurblaa, Porfyr), over Kardinal Lebretto i S. Maria in Araceli; senere fulgte en Række andre betydelige Værker, der gav det romerske Gravmæle ny Rytme og Opbygning: Kardinal Cues' Grav i S. Pietro in Vincoli, Giovanni delle Rovere's i S. Maria del popolo (for hvis Sakristi B. skabte et skønt Alter, 1473) m. v. Kunstmuseet i Kjøbenhavn ejer en Terrakottafigur af B., forestillende Johannes Døberen, en Skikkelse, der gaar igen i flere af B.'s Værker (i Altre i Rom. i Siena). A. Hk. Brei, d. s. s. Brile. Breiðifjörður. Rettelse, L. 1: ['bræ^iþifjördør] læs: ['bræ^iðefjördør]. Breims, Herred, Nordfjord Sorenskriveri, Fjordane Politidistrikt, Sogn og Fjordane Fylke. (1920) 1924 Indb. Af Arealet 359 km2 er 37 km2 evig Is og Sne, 28 km2 Ferskvand, 12 km2 Ager og Eng, 94 km2 Skov. Der er 3 Mejerier, 2 Ysterier, flere Savbrug og 2 Elektricitetsværker. Antagen Formue 1927 var 2,7 Mill. Kr. og Indtægt 755000 Kr. (Litt.: J. Aaland, »Gloppen og Breim«, Nordfjordeid 1915). M. H. Breine, se Verdenskrigen, S. 785. Breinholt, N. B., d. 25. Jan. 1917. Breisach, 1) By i den tyske Fristat Baden. (1919) 3191 Indb. 2) Neu-B., fransk Neuf-Brisach, siden 1920 By i fransk Departement Haut-Rhin, Arrondissementet Colmar. (1921) 1603 overvejende tyske Indb. M. H-n. Breislakit. Rettelse: Elmfibal læs: Amfibolgruppen Breithaupt, R., er f. 11. Aug. 1873; hans samlede Skrifter vedrørende Klaverspil udkom 1906. Breitkopf & Härtel. Efter Raymond H.'s Død traadte to Nevøer af denne, Wilhelm Volckmann (1837—96) og Oscar v. Hase (1846—1921) i Spidsen for Firmaet. Nuværende Indehavere: Ludwig Volckmann (f. 1870), Hellmuth v. Hase (f. 1891) og Wilh. Volckmann (f. 1898). (Litt.: O. v. Hase, »Breitkopf v. H.« (4. Oplag 1917—19). Alex. S. Breitscheid ['brait∫ait], Rudolf, tysk Politiker, f. 2. Novbr 1874, Nationaløkonom, først frisindet, fra 1912 Socialdemokrat, var som Repræsentant for de »uafhængige« Socialister Indenrigsminister Novbr 1918—Jan. 1919. H. J-n. Brejdablik Sanatorium, se Aurdal, søndre. Brejninge (Bregning), Landsby og Jernbaneholdeplads, havde 1925 410 Indb. (1921: 469, 1916: 353). Paa den herværende Keller'-ske Aandssvageanstalt var der 1925 1629 Funktionærer og Patienter (1921: 1339,