1916: 1343). B. er Holdeplads paa Banen mellem Fredericia og Vejle. M. S. Brekke, Herred, Ytre Sogn Sorenskriveri, Sogn Politidistrikt, Sogn og Fjordane Fylke. (1920) 958 Indb. Antagen Formue 1927 var 1,69 Mill. Kr. og Indtægt 420000 Kr. M. H. Brekke, K. O., tog 1927 Afsked fra sit Embede som Rektor ved Bergens Katedralskole. Wt. K. Bremanger, Herred, Sunnfjord Sorenskriveri, Fjordane Politidistrikt, Sogn og Fjordane Fylke. (1920) 2890 Indb. Af Arealet 347 km2 er 7,6 km2 Ager og Eng, 50 km2 Skov, 13,6 km2 Ferskvand, Resten er Snaufjeld og Myr. Paa Gaarden Grotle laa Grótl Kirke, omtalt 1345. I Nærheden flere Stenalderfund. Antagen Formue 1923 var 3,1 Mill. Kr. og Indtægt 833000 Kr. M. H. Bremen. Fristaten B. har (1925) 338846 Indb. 1321,6 pr. km². Heraf er 86,2 % Protestanter, 6,5 % Katolikker, 6,3 % Jøder. 5520 var Udlændinge. B. (»Freie Hansastadt B.«) er den mindste Stat i det tyske Rige. Konstitutionen af 18. Maj 1920. Regeringen (Bürgerschaft) bestaar af 120 Medlemmer fordelte efter Folketallet i Statens 4 Omraader, nemlig Byen B., Landdistrikterne (14 Kommuner), Bremerhaven og Vegesack. Bürgerschaft vælges for 3 Aar og vælger 14 Senatorer og besidder den lovgivende Magt. Senatet leder Regeringshandlingerne, repræsenterer Staten udadtil og besidder den udøvende Magt. Blandt de 14 Senatorer vælges 2 Borgmestre, hvoraf den ene, Første-Borgmesteren, tillige er Præsident. Senatet er tillige Magistrat i Byen B., medens Bremerhaven og Vegesack har sin egen Forvaltning. Landdistrikterne har en Kredsdag og et Kredsudvalg under Forsæde af en Senator (Landherr). Bürgerschaft er tillige Borgerrepræsentation i Byen B. — Retsvæsenet omfatter 2 Amtsgerichte og en Landgericht begge under en Oberlandesgericht i Hamburg. 1926 udgjorde Statsindtægterne 70405215 Reichsmark og Statsudgifterne 68529561 Reichsmark. Statsgælden udgjorde 1. April 1924 23,5 Mill. Reichsmark. Landsfarverne er rødt og hvidt. Flaget er rødt og hvidt med 8 horizontale Striber. Langs Flagstokken 2 Rækker afvekslende røde og hvide Kvadrater. Byen B. har (1925) 294966 Indb. og omfatter 86,34 km². Under Verdenskrigen fuldførtes Mittellandkanalen, som sætter B. i Forbindelse med Westfalen og Rhinlandet, hvilket er af stor Betydning for B.'s Handel og Skibsfart. Sejlløbet til B. er nu 7,5 m dybt. Frihavnen omfatter 1,08 km². 1927 var hjemmehørende i B. 446 søgaaende Skibe med 982414 Brutto-Registertons. Heraf 23 Sejlskibe (17076 Registertons), 130 Slæbebaade (44315 Registertons), 280 Dampere (864613 Registertons) og 13 Motorskibe (56410 Registertons). 1924 ankom til B.'s Havn fra øvre Weser 2572 Skibe med 841000 Registertons, fra nedre Weser 3503 Skibe med 1006000 Registertons, og s. A. afgik fra B.'s Havn til øvre Weser 2583 Skibe med 847000 Registertons, til nedre Weser 3418 Skibe med 978000 Registertons. — 6. Novbr. 1918 udbrød Revolutionen. 14. Novbr. 1918 var Magten i Hænderne paa et Arbejder- og Soldaterraad. De talrige Kommunister udraabte 10. Jan. 1919 den socialistiske Republik. Byen styredes af Folkekommissærer. Men Rigsregeringen greb ind, og Rigstropperne besatte under Kampe 4. Febr. 1919 Byen B., hvorpaa en højre-socialistisk Regering overtog Styrelsen. M. H-n. Bremerhaven. (1925) 23896 Indb. Frihavnen omfatter nu 2,75 km². 1924 ankom 954 Søskibe med 1,9 Mill. Registertons. Siden før Verdenskrigen har man i B. arbejdet paa en ny Kæmpesluse, som nu er ført saa vidt frem, at den ventes overgivet i fuld Drift 1932. Slusekamret er 372 m langt og 60 m bredt og er et af Verdens største. Den hidtilværende »Grosse Kaisersleusse« er 223 m lang og 30 Aar gammel, men kan ikke rumme de største søgaaende Skibe. Til den nye Sluse er knyttet en Drejehavn paa 400 m. M. H-n. Bremervörde, (1925) 4286 Indb. Bremgarten, (1920) 2688 Indb. Bremnes, Herred, Sunnhordland Sorenskriveri, Hordaland Fylke. (1920) 3411 Indb., 123,8 km², svarer til B. Sogn af Finnaas Præstegæld. Herredet udgør den nordlige Del af Bømmeløen (Bømlo) med udenforliggende talrige Øer og Holme ved Mundingen af Hardangerfjorden. Terrainet bestaar af lave til Dels skovbevoksede Aase og Bjergknauser, hvis Højde sjælden gaar over 100 m. Den kegleformede Top Siggen naar dog op i 473 m. Kendt som Sømærke. Kysten er stærkt indskaaret. Den vigtigste Næringsvej er Fiskeri, særlig spiller Vaarsildefisket en stor Rolle. Af industrielle Anlæg mærkes flere Granitbrud, en Hermetikfabrik, et Røgeri og Sildesalteri, en Trævarefabrik, en Motorfabrik. — Antagen Formue 1925 var 4,8 Mill. Kr. og Indtægt 1259000 Kr. M. H. * Brems, Anders, dansk Sanger, f. 12, Aug. 1877 i Herslev (Jylland); oprindelig uddannet som Instrumentalist deltog han, som Klarinettist, i Koncertlivet i Kjøbenhavn, men gik efterhaanden over til at blive Sanger (Baryton), og nød bl. a. godt af Messchaerts Undervisning ved »Hochschule« i Berlin; i en Aarrække er B. optraadt som yndet Romancesanger (ogsaa paa Kunstrejser til Sverige og Norge), ligesom han i de senere Aar har udfoldet en omfattende sangpædagogisk Virksomhed. W. B. Bremse. 1907 og 1909 afholdtes nogle internationale Konferencer i Bern, hvori de fleste europæiske Jernbaneforvaltninger deltog, og paa hvilke Spørgsmaalet om en international, gennemgaaende og automatisk virkende Godstogsbremse blev behandlet; Resultatet var Affattelsen af »Berner-Programmet«, der indeholder en Række Betingelser, som en saadan B. skulde tilfredsstille, og siden da har de store Bremseselskaber arbejdet ivrigt paa at løse nævnte Opgave, nemlig Hardy i Østrig, Westinghouse i Ungarn og Knorr i Preussen. Hardy kom først frem med sin automatiske Vakuum - Godstogs - Hurtigbremse, der bl. a. havde den store Fordel fremfor Etkammer-Trykluftbremserne, at B. kunde løses trinvis, hvilket havde stor Betydning ved Kørsel paa lange og stærke Faldstrækninger, medens Trykluftbremserne skulde løses fuldstændigt, førend der atter kunde foretages en ny og mindre kraftig Bremsning. Derefter fremkom