- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø /
159

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bremse - Bremsebyld - Bremsningsstraaling - Brenderup, F. - Brenets, Les - Brenham - Brenne - Brennglas, Adolf - Breno - Brentano, L. - Brentford and Chiswick - Brentwood - Brescello - Brescia - Breslau

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Westinghouse med en Godstogsbremse, der navnlig
var bemærkelsesværdig ved den paa
Udblæsningsledningen fra Bremsecylindrene indskudte,
saakaldte »Tilbageholdelsesventil«, der bevirker,
at B. ikke behøver at løses fuldstændig for hver
Bremsning. Den bedste Løsning blev dog den
saakaldte Kunze-Knorrbremse,
fremkommet gennem et Samarbejde mellem
Knorr-Fabrikken og Geheimebaurat Kunze; B. ikke
alene tilfredsstiller Berner-Programmet og kan
løses trinvis, men rummer endogsaa visse
Fordele derudover, og navnlig den, at
Bremsekraften for hver Vogn kan varieres saaledes, at
man ved Togenes Oprangering ikke behøver at
tage Hensyn til Fordelingen af læssede og
tomme Vogne, en Fordel, denne B. har fremfor
alle andre B. Endelig har Knorr-Fabrikken
konstrueret en Persontogs- og Hurtigtogsbremse
ud fra Princippet i Godstogsbremsen; disse B.
giver en roligere og behageligere Bremsning end
almindelige Etkammerbremser og er saaledes
indrettede, at de ved Omstilling af en enkelt
Hane faar samme Egenskaber som
Godstogsbremsen, og derfor kan Vogne udstyrede
dermed uden Ulempe indkobles i Godstog; Vogne
med den almindelige Etkammerbremse kan
ligeledes optages som Bremsevogne i Godstog med
Kunze-Knorrbremse, naar de forsynes med en
saakaldt »G-P-Vekselventil«.

Det var navnlig under Verdenskrigen, at
Kunze-Knorrbremsen blev rigtig udviklet, til
Dels fremtvunget af og gennemprøvet ved de
store Militærtransporter i Tyskland fra
Østfronten til Vestfronten og omvendt, og i 1918
besluttede Tyskland sig til at indføre denne B.
som almindelig Godstogsbremse. Ved
Fredsslutningen sikrede de Allierede sig over for
Tyskland i Bremsespørgsmaalet, idet § 370 i
Versailles-Traktaten forpligtede Tyskland til at
forsyne tyske Vogne med Indretninger, der
muliggør, 1) at disse Vogne kan indsættes i de
allierede Magters Godstog uden at hindre
Virkningen af den gennemgaaende B., som disse
Magter i Løbet af 10 Aar efter Fredsslutningen
maatte beslutte sig til at indføre, og 2) at
nævnte Magters Vogne kan indsættes i alle
Godtog, der kører paa tyske Strækninger. Det
første Møde efter Krigen, paa hvilket
Bremsespørgsmaalet blev behandlet, afholdtes 1923 i
Paris. Her holdt Frankrig paa
Westinghouse-Godstogsbremsen med Tilbageholdelsesventil, men
da de øvrige Magter ikke vilde gaa med
hertil, enedes man kun om, at denne B. skulde
betragtes som Forbillede; Vakuumbremsen gik
man nu helt bort fra.

Da Kunze-Knorrbremsen opfylder de paa
Parisermødet vedtagne Bestemmelser, staar det
nu de enkelte Lande frit for at indføre denne
B. Sverige har allerede saa godt som indført
den, og i Danmark er i de senere Aar en Del
Godsvogne, der løber i international Trafik,
blevet forsynet med nævnte B., ligesom alle de
med almindelig Etkammer-Trykluftbremse
udstyrede Vogne nu er udrustede med
forannævnte G-P-Vekselventil; endelig er de danske
Statsbaners nyeste Godstogs-Lokomotiver samt
Motorvognsmateriellet forsynede med
Kunze-Knorrbremse. Ved Overgang fra Vakuumbremse
til Trykluftbremse eller paa Vogne, der
indsættes baade i vakuumbremsede og
trykluftbremsede Tog (f. Eks. i Polen), kan man
benytte sig af en Anordning, kaldet
Suchanek-bremse, hvorved den almindelige
Vakuumbremsecylinder ogsaa bruges til Trykluft; der
maa selvfølgelig i saa Fald indføres enkelte
Ændringer i Bremseindretningen, ligesom der
indskydes en Reduktionsventil, som reducerer
Trykket til 0,65 Atmosfærer. Anordningen er ret
kostbar, men vil maaske nok være
hensigtsmæssig at anvende paa et begrænset Antal
Vogne, naar Overgangen fra Vakuum- til
Trykluftbremse skal strække sig over en længere
Aarrække.
G. K.

Rettelse, S. 920, Sp. 1, L. 2 f. n.:
Virksomhed læs: Virkning - S. 922, Sp. 1, L. 29 f. n.:
Gassebeur læs: Gassebner — Sp. 2, L. 27 f. n.
Schmidt læs: Schmid — S. 923, Sp. 1, L. 6 f. o.:
elektriske læs: elastiske — S. 924, Sp. 1, L. 10
f. o.: Soubrin læs: Soulerin

* Bremsebyld eller Varrebyld, ogsaa
kaldet »Verner« eller Vaarbylder, er Navnet paa
de Knuder, der fremkommer paa Ryggen af
Kvæget om Foraaret som Følge af
Oksebremselarvens Ophold under Huden.
A. M. S.

Bremsningsstraaling, se
Røntgenstraaler (S. 698).

* Brenderup, F., Stationsby,
Odense—Middelfart-Banen. (Se Danmark,
Samfærdselskortet, Suppl.).

Brenets, Les, (1920) 1386 Indb.

Brenham, (1920) 5066 Indb.

Brenne, se Indre.

Brennglas, Adolf, se Glassbrenner, A..

Breno, (1921) 3437 Indb.

Brentano, L. Afsked fra Professoratet 1916.
Decbr. 1918 bayersk Folkekommissær for
Handel og Industri, men forlod snart denne Post.

Brentford and Chiswick, (1927) 56680 Indb.
Disse to Byer blev i 1927 forenede.

Brentwood, (1927) 7255 Indb.

Brescello, (1921) 5121 Indb.

Brescia. Provinsens Areal er 4722 km2
med (1926) 684249 Indb. eller 145 paa 1 km2.
- Hovedstaden B. har (1926) 102030 Indb.
C. A.

Breslau. 1) Regeringsdistriktet B.’s
Areal er 12999 km2 med (1925) 1897172 Indb.,
146 pr. km2. 2) Byen B. havde 1925 557139
Indb. og er det tyske Riges 7. By efter
Størrelse. Siden 1918 afholdes regelmæssige Messer
Foraar og Efteraar. I Maj afholdes en særlig
Maskinmesse, der ligesom de førstnævnte
installeres i Jahrhunderthalle, som kan rumme
10000 Mennesker og opførtes 1913 til
Festlighederne i Anledning af 100-Aars Jubilæet for
Frihedskrigen. Universitetet har
evangelisk-teologisk, katolsk-teologisk,
rets- og statsvidenskabeligt, filosofisk og medicinsk Fakultet. Det har
(1927—28) 175 Professorer og 76 Docenter.
Universitets-Biblioteket rummer 519200 Bind.
Teknisk Højskole (1910) har (1927-28) 38
Professorer, 28 Docenter, 5 Lektorer og et Bibliotek
paa 26000 Bind. 1918 grundlagdes et
Ost-Europa-Institut og 1919 et Meteorologisk Institut. B.
har en Lufthavn. 1912—17 byggedes den nye
Skibsfartskanal, Breitenbachfart, som bøjer af
ved Wilhelmshafen og munder i Gammel-Oder
ved Gröschel-Broen. Den ledsages af en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:07:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/26/0177.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free