Brunkulle, se Nigritella. Brunlanes, Herred, Larvik Sorenskriveri, Vestfold Fylke. (1920) 4705 Indb. Antagen Indtægt 1925 var 4,2 Mill. Kr. og Formue 23,6 Mill. Kr. (Litt: L. Berg, »B. En bygdebok« [Oslo 1911]). M. H. * Brunot [bry'no], Ferdinand, fransk Sprogforsker, f. 6. Novbr. 1860. 1883 blev han Professor i Lyon. 1891 ved Sorbonne i Paris. Hovedværker: La doctrine de Malherbe (1891), Histoire de la langue française, 5 Bind (1905—17), La pensée et la langue (1922). F. S. Brunow, L., d. 1913 i Berlin. Brunrust, se Puccinia. Bruns, E. H., d. 23. Septbr. 1919 i Leipzig. * Brunshaab, Jernbaneholdeplads, Mariager—Viborg-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Brunstensbrunt, d. s. s. Manganbrunt. Brunswick, se Chile. Brunswick i Maine, (1920) 5784 Indb.; i Georgia, (1920) 14413 Indb. Brunsvigerblaat, se Kuprikarbonat. Bruny, d. s. s. Bruni. * Brus, rende B.: Enkeleg, To Mand frem for en Enke. (Litt: Evald T. Kristensen. »Børnerim« m. m., 2039). Fr. K. * Brus, spille B., et Kortspil. Klørknægt, »Spids«, er bedste Kort og stikker alle de andre undtagen »Fri Syv«, der kun kan stikkes af en anden Syver eller af Klørkonge. Efter Spids kommer Hjerterkonge, »B.«, Sparotte, Nierne i Rækkefølge, Klør, Spar, Hjerter og Ruder. Esserne i samme Orden, Knægtene (undtagen Spids) og Sekserne. De andre Kort Konger (undtagen B.), Damer, Tier, Otter (undtagen Sparotte) og Syver (i Almindelighed) stikker ikke. Tre Spillere, er man fire, spiller man med Makkere. Hver faar tre Kort, man tager Stik hjem, tager op af Stammen. Flest Stik betyder vundet Spil. Fr. K. Brusk, Herred, havde 1925 10768 Indb. (1921: 10311, 1916: 10219). Det hører dels til 45. Retskreds med Tingsted Kolding og til 34. Politikreds (Kolding), dels til 44. Retskreds med Tingsted Fredericia og til 33. Politikreds (Fredericia). M. S. Bruskbat, læs: Bruskhat Bruskganoider, se Stør. Bruskhoved, se Tangspræl. Bruskok, se Brushøns. Bruskop, se Ænder, S. 764. Bruskudvækster, se Brusksvulst. Brussa, tyrkisk Vilajet ved Kysten af Marmarahavet, 13565 km² med (1927) 399942 Indb. Hovedstaden B. har 61451 Indb. M. V. * Brussilov [bru'si£åf], Alexei Alexejevitsch, russisk General, f. 1853, d. 17. Marts 1926. B. deltog i den russisk-tyrkiske og den russisk-japanske Krig og var ved Verdenskrigens Begyndelse Chef for et Armékorps. Septbr. 1914 førte han en Armé i Galizien og paa Karpaterfronten og gjorde et mislykket Forsøg paa at rykke ind i Ungarn. 1916 kommanderede han paa Sydvestfronten og foretog her om Sommeren de kendte B.'ske Offensiver i Volhynien og Galizien, der vel havde Fremgang i Begyndelsen, men dog ikke førte til noget Resultat. Efter Revolutionen 1917 var han Højstbefalende i 1917, forsøgte atter en Offensiv, men mistede Galizien, hvorefter han blev afsat 1. Aug. 1917. Efter Krigen var B., hvis Krigsførelse var ualmindelig hensynsløs, undertiden Raadgiver for Trotzki. E. C. Bruttopræmie, se Livsforsikring, S. 937. * Bruun, Cajus Marius Zeuthen, dansk Skuespiller, f. 25. Febr. 1866 paa Gjøl i Limfjorden, d. 1. Novbr. 1919 i Kjøbenhavn B. debuterede 1888 paa Odense Teater og tilhørte Provinsscenerne, indtil han 1901 kom til Casino i Kjøbenhavn, hvorfra han via de andre Privatscener 1913 arbejdede sig frem til det kgl. Teater. Han var en rig Naturbegavelse, og den landlige Oprindelse prægede hans Kunst. Med elskeligt Lune, Sandhed og smaa Midler i Udførelsen skabte han, støttet af en fortrinlig Dialektevne, nogle lyslevende Skikkelser, saavel fra Godserne f. Eks. Kammerherren i »Hjortholm« og Hofjægermesteren i »Paa Plads«, som fra Gaardene, f. Eks. Anders Olsen i »Dønvig Præstegaard« og Christoffersen i »Den gamle Præst«. Paa Nationalscenen, for hvilken hans tidlige Død betød et virkeligt Tab, udførte han adskillige muntre Roller i det løbende Repertoire og skabte i Holberg en overmaade komisk, bredt anlagt Figur som Dommeren i »Hekseri eller Blind Alarm«. R. N. Bruun, C. A., tog 1918 Afsked som Sognepræst ved Johanneskirken i Oslo og døde i Østre Gausdal 17. Juli 1920. Wt. K. Bruun, Chr. W. Rettelse, L. 9 f. n.: Schou læs: Suhm Bruun, J. S. F., tog 1918 Afsked som Rektor i Kristiansund, hvor han døde 6. Novbr. 1919. Wt. K. Bruun, L. V., har fortsat sin Romanproduktion med et Par »van Zanten«-Bøger og anden Underholdningslitteratur, der har vundet stor Udbredelse i Tyskland. I Anledning af sin 60 Aars Fødselsdag udsendte B. en meget interessant og stærkt personligt præget Bog »Min Herres Penge«. Rettelse, L. 14 f. n.: »Midnatssol« læs: »Midnatssolen« Bruun, M. C. Hans journalistiske Virksomhed i Paris var særlig samlet om Journal des Débats, hvor han var Medredaktør, og hvori næsten alle politiske Diskussioner i en Tid var fra hans Haand. Bruun, N. Th. Rettelse, L. 3 f. o.: 1823 læs: 1823: Søn af Th. C. B. Bruun, P. D. Af senere Arbejder kan nævnes: »Erik den Røde og Nordbokolonierne i Grønland« (1915), Selvbiografi i 4 Bind (1925—27), samt hans sammenfattende Redegørelse for sine Undersøgelser i Island: »Fortidsminder og Nutidshjem paa Island 1928« (rigt illustreret). F. J. * Bruusgaard, Sædegaard i Galten Herred, Sydøst for Randers; herfra er udparcelleret Eriksborg og Karlslund. Areal 245 ha. N. J. Bruusgaard, C. F., blev Oberstløjtnant 1917, Oberst og Chef for Vestre Akershus Infanteriregiment Nr. 2 1918—1929, Lærer paa den militære Højskole i militær Geografi siden 1917. M. H.