Bruusgaard, H. E., blev Chef for Marinens Torpedo- og Maskinskole 1915. Lærer i Minevæsen paa Søkrigsskolen. M. H. Bruvik, Herred, Nordhordland Sorenskriveri, Hordaland Politidistrikt, Hordaland Fylke, (1920) 4095 Indb. Af Arealet 392 km² er 9 km² Ager og Eng, 89 km² Skov, 7 km² Ferskvand, Resten er Fjeld og Myr. Antagen Formue 1927 var 11,6 Mill. Kr. og Indtægt 5293000 Kr. M. H. Bruxelles har (1926) med Forstæder 808664 Indb. I Byomraadet indlemmedes 1921 de nordlige Forstæder Laeken, Haeren og Neder- og Over-Heembeek samt delvis Molenbeek-Saint-Jean i Vest og Schaerbeek i Øst. I Syd begynder B. at vokse sammen med Forstæderne Torest, Uccle og Watermael-Boitsfort og i Øst med Woluwe-Saint-Lambert. Byens Fysiognomi er ikke undergaaet større Forandringer og har ikke lidt nogen Overlast under Verdenskrigen. 1918 købte Byen B. Hertugen af Arenbergs Palæ, som derefter igen har faaet sit gamle Navn, Palais d'Egmont. Det rummer nu la Société belge de Géographie, l'Institut national de Commerce og la Maison des étudiants. Edith Cavell's Celle i St. Gilles Fængsel er omdannet til et Edith Cavell-Museum. Ved Notre-Dame Kirken i Laeken afsløredes 1927 et Monument for ukendte franske Soldater, faldne paa belgisk Jord. Paa Place du Congres i Rue Royale findes siden 1922 den ukendte belgiske Soldats Grav, Mage til den paa Place de l'étoile i Paris. — B.-Charleroi-Kanalen forbinder B. med Kul- og Industridistrikterne omkring Charleroi. Willebroek-Kanalen er 28 km lang og er siden 1922 uddybet til 6,5 m Dybde og en Bredde af 40—100 m og har 4 Sluser paa 114 m's Længde. En ny Yderhavn mellem Laeken og Vilvorde aabnedes 1922 og blev s. A. anløbet af Søskibe paa i alt 60000 Register Tons. En Lufthavn findes i Haeren med faste Ruter til London, Antwerpen og Basel. Under Verdenskrigen blev B. besat af Tyskerne og var Sæde for den tyske Civilforvaltning og Generalguvernøren. General Sixt von Armin's tyske Tropper ankom til B. 20. Aug. 1914. 2. Septbr. 1914 blev Feltmarskal von der Goltz udnævnt til Generalguvernør over Belgien med Sæde i B. Han afløstes i 1915 af General von Bissing. B. var Sæde for den nationale Hjælpekomité, som i Forbindelse med Hoover's amerikanske Komité organiserede den belgiske Befolknings Forsyning med Levnedsmidler. 12. Oktbr. 1915 blev den engelske Sygeplejerske Edith Cavell skudt i B. af Tyskerne. 10. Novbr. 1918 udbrød blandt de tyske Besættelsestropper et Oprør mod Officererne, og det kom til alvorlige Kampe paa Place Charles-Rogier foran Gare du Nord. 18. Novbr. trak de tyske Besættelsestropper bort, og den belgiske Armé holdt sit Indtog under storstilede nationalistiske Demonstrationer, der gentog sig ved Kongefamiliens Tilbagekomst 22. Novbr. 1918. Den internationale Finanskonference holdt Møder i B. i Juli, Septbr-Oktbr og Decbr 1920. M. H-n. Bruxellien, se Tertiærformation. * Bruzzi [-tsi], Stefano, italiensk Maler, f. 1835 i Piacenza, d. 1911, studerede i sin Fødeby (hvor han 1885 blev Professor og Direktør for Kunstskolen) og i Rom. Han malede Genrebilleder med Bønder og Dyr fra Apenninerne og regnes for Forløberen for Segantini. Malerier af B. i Roms moderne Galleri og andre italienske Museer. A. Hk. Bryan, (1920) 6307 Indb. Bryan,< sp>W. J., d. 26. Juli 1925. Han gjorde sig i sin sidste Tid særlig bemærket som Talsmand for Alkoholforbudet og som religiøs Agitator mod den darwinistiske Udviklingslære. H. J-n. Bryce, J., d. 22. Jan. 1922. Han virkede under Verdenskrigen bl. a. som Medlem af Komiteer, der skulde undersøge Tyskeres og Tyrkers Forsyndelser mod Folkeretten. Skrifter fra hans sidste Aar: Essays and Addresses in War Time (1918), The Study of American History (1921), Memoirs of Travel (1922). H. J-n. * Brücker, Georg Valdemar, dansk Præst, f. 10. Decbr. 1852 i Kjøbenhavn, d. 14. Jan. 1929 i Aagaard. Studerede først Polyteknik, derefter Teologi; efter Embedseksamen 1880 blev han Kapellan i Øster Starup og 1887 Præst for en fri Kreds i Sognet, der 1896 anerkendtes som Valgmenighed, men 1922 atter gik over til at være Frimenighed; 1899—1918 var han tillige Forstander for Aagaard Folkehøjskole; skrev bl. a. »Religiøse Overvejelser« (1896), »Ord og Skrift« (1912), »Et Livssyn« (1916), »Johannes Døberen« (1918), »Mit Livs Vej« (1925) samt talrige Artikler i »Højskolebladet«, i hvilke han forfægtede et frisindet, til Tider doktrinært-radikalt grundtvigiansk Standpunkt. H. M. Brückner, A., udgav 1926—27 »Slownik etymologiczny jezyka polskiego« (»Etymologisk Ordbog over det polske Sprog«). Han var Professor i slavisk Filologi i Berlin indtil 1924. H. C-e. Bryde, G. M., Vicepræsident i Norges Rederforbund 1912—15 og i stor Udstrækning fungerende Præsident, medens Præsidenten, Gunnar Knudsen, var Statsminister. Var Medlem af Delegationen, som i 1917 blev sendt til Amerika for at forhandle med Shipping Board om Erstatning i Anledning af Beslaglæggelsen af Nybygningskontrakter, kontraheret i Amerika af norske Redere. Beslaglagt 3. Aug. 1917. Efter Krigen slog B. sig ned i Amerika (Kalifornien) som Skibsmægler og Reder. M. H. Brydning, se Bogtryk, S. 564. Brügge, (1925) 52894 Indb. Efter Antwerpens Fald blev Byen besat af Tyskerne 14. Oktbr. 1914 og forblev i deres Besiddelse til 19. Novbr. 1918. Under hele Verdenskrigen var B. i Forbindelse med Zeebrügge Operationsbasis for tyske Torpedobaade, hvorfor Jernbanestationen, Kanalen og de militære Anlæg gentagne Gange bombarderedes af engelske Flyvere i Tiden Aug. 1915—Aug. 1918. I alt nedkastedes ca. 2000 Bomber. Byen selv led ingen Skade. M. H-n. * Bryggerhest. Betegnelse for en stor, svær Hest, opstaaet ved, at Bryggerierne sædvanlig anvender saadanne Heste til deres tunge Køretøjer. A. M. S. Bryggesaa, A. O., d. i Hægebostad 3. Apr. 1922. Wt. K. Bryher, se Scilly-Øerne.