Drikke; af den Del deraf, der godtgøres at være afsat til de under Punkt 4 og 5 nævnte afgiftspligtige Virksomheder, svares dog kun 1 %, medens den Del af Omsætningen, der godtgøres at være afsat til de under Punkt 1, 2 og 3 afgiftspligtige Virksomheder, er afgiftsfri. 2) Andre Virksomheder, hvis Omsætning af stærke Drikke udelukkende sker til afgiftspligtige Virksomheder, svarer Afgift med 1 pCt. af Omsætningen, dog mindst 50 Kr. maanedlig. 3) Virksomheder, der er anmeldt i Henhold til Toldlovens § 47 a svarer, bortset fra de under Punkt 1 nævnte Fremstillingsvirksomheder, 1 % af den Del af deres Omsætning af stærke Drikke, der godtgøres at være afsat til andre afgiftspligtige Virksomheder, og 4 % af den øvrige Omsætning. Afgiften for disse Virksomheder fastsættes dog til mindst 50 Kr. maanedlig. Samme Regler gælder for Virksomheder, der alene forhandler Øl, og som sælger saavel til afgiftspligtige Virksomheder som til andre. 4) Virksomheder, der i Henhold til Næringsadkomst som Beværter (Konditor) eller Gæstgiver m. v. udskænker stærke Drikke, svarer en Afgift paa 120 Kr. af Omsætningen af stærke Drikke, for saa vidt det afgiftspligtige Beløb ikke overstiger 2000 Kr. aarlig, og ellers 6 pCt. af Beløbet, dog at dette afrundes nedad til det nærmeste med 500 delelige Tal. 5) Andre Virksomheder (Detailhandlere, Brugsforeninger m. fl.) svarer Afgift af deres Omsætning af stærke Drikke efter nedenstaaende Skala: Naar det afgiftspligtige Beløb <table> <td 3 c>ikke overstiger aarlig <td><td c>Kr.<td c>Kr. <td><td r>700<td r>20 <td c>er over<td c>men ikke over<td> <td r>700<td r>1500<td r>40 <td r>1500<td r>3000<td r>80 <td r>3000<td r>5000<td r>120 <td r>5000<td r>10000<td r>240 <td r>10000<td r>15000<td r>390 <td r>15000<td r>20000<td r>540 <td r>20000<td r>25000<td r>700 <td r>25000<td r>35000<td r>975 <td r>35000<td r>50000<td r>1350 </table> Overstiger Omsætningen 50000 Kr., beregnes Afgiften med 1350 Kr. af de første 50000 Kr. og af det overskydende Beløb med 700 Kr. for hver 25000 Kr. eller Del deraf. Der svares ikke Afgift af Spiritus, og spirituøse Drikkevarer, der afsættes eller udleveres til anden Anvendelse end Drikkebrug eller til Fremstilling af andre Varer end Drikkevarer, under Forudsætning af, at Varerne er undtaget fra Bestemmelserne i Toldlovens § 47 a, eller af Stærke Drikke, der af de ovenfor under Punkt 1, 2 og 3 omhandlede Virksomheder afsættes til Eksport og fra Virksomhederne udføres direkte til Udlandet. Af den i Henhold til Loven af 22. Marts 1930 opkrævede Afgift tillægges der hver enkelt Kommune en Trediedel af det Beløb, der indkommer fra de i den paagældende Kommune beliggende afgiftspligtige Virksomheder, dog saaledes at Kommunens Andel ikke bliver mindre end det Beløb, den paagældende Kommune har oppebaaret i Finansaaret 1929—30 som Andel af Brændevinsafgiften i Medfør af de hidtil gældende Regler herom. De Kommunerne saaledes tillagte Beløb udbetales aarligt af Statskassen efter nærmere af Finansministeren derom udfærdigede Regler. H. J. Brændevinshandel. Beværterloven af 29. Marts 1924 opretholder i det væsentlige de efter Beværterloven af 1912 gældende Bestemmelser om Forhandling og Fordeling af stærke Drikke. Herunder henregnes - foruden Brændevin — Øl med 2 1/4 Vægtprocent Alkohol eller derover, Vin, tilvirket af Druer, Frugtvin, tilvirket af Frugtsafter ved Alkoholgæring. Cider, der indeholder Alkohol og anden ved Alkoholgæring tilvirket Drik. En Drik, der kun indeholder 1/2 Rumprocent Alkohol eller derunder, henregnes dog ifølge Beværterloven ikke til stærke Drikke. Paa Landet kan Adkomst til Forhandling af stærke Drikke efter Loven af 1924 kun erhverves med Sogneraadets Samtykke. Adkomsten gælder for 8 Aar ad Gangen. Til Flytning af Næring, der omfatter Handel med stærke Drikke inden for Politikredsens Grænser, kræves ligeledes Sogneraadets Samtykke; dette antages dog ikke at gælde med Hensyn til Adkomster, udfærdigede forinden den 1. Jan. 1913 (Ikrafttrædelsesdagen for Beværterloven af 1912). Stærke Drikke maa ikke nydes i en saadan Nærhed af Indkøbsstedet og under saadanne Omstændigheder, at der foreligger en aabenbar Omgaaelse af Reglerne om Udskænkning. H. J. Brændlinie, se (ogsaa) fotografiske Objektiver, S. 593. Brændpunkt, se (ogsaa) fotografiske Objektiver, S. 589. Brændstraaler, se Hyperbel. * Brændstrup, Stationsby, Gram—Rødding-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). brændt Kalk, d. s. s. Kalciumoxyd. * Brænore, Jernbaneholdeplads, Kolding—Vamdrup-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). * Bræraa, Gaard i Haderslev Herred, Sydvest for Haderslev. Areal 84 ha. N. J. Brøddisk, se Tallerken. * Brødkorn. De vigtigste Brødkornsorter er Rug og Hvede. I nord- og mellemeuropæiske Lande er det Rugen, og i vest- og sydeuropæiske Lande Hveden, der er det vigtigste B. De øvrige Kornsorter: Byg, Havre, Majs og Ris, kan benyttes, men bruges kun i meget ringe Omfang. A. M. S. Brøgger, A. W., har deltaget i Udgivelsen af Pragtværket »Osebergfundet« (hidtil udkommet Bind 1—3, 1917—28), hvor han selv har skrevet de to første Afsnit i Bind 1 og hele Bind 2. Foruden en Række mindre Arbejder har han endvidere publiceret »Det norske folk