Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø / 171 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brøgger, A. W. - Brønderslev

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i oldtiden« (1925, blandt Instituttet for
sammenlignende Kulturforsknings Skrifter),
Forarbejdet til et større Værk; han har her søgt at
belyse Norges Oldtid ved Studier over Erhvervs-
og Arbejdslivet i nyere Tid, og herunder
indarbejdet et mere kulturhistorisk Syn paa
Arkæologien end det tidligere raadende. Af
populær Art er hans Agitationsskrift for
Sørlandsbanen (1922) og hans Bog »Gamle emigranter.
Nordmennenes bosetning på Norskehavskystene«
(1928).
Wt. K.

Brønderslev Bymærke.

Brønderslev, Købstad i det nordlige Jylland
(Vendsyssel, Hjørring Amt, Børglum Herred),
ligger under 57° 16,0’ n. Br. og 2° 37,4’ v. L.
for Kjøbenhavn, 21 km Syd for Hjørring og 25
km Nord for Aalborg. Købstadens hele Areal
(Købstadgrund og Markjorder) er 3582 ha, og
5628 Indb. (Folketællingstal 1. Apr. 1929), (1925:
5622, 1921: 5160, 1916: 4646). Byen har henimod
30 Gader og Stræder samt en stor
Markedsplads; dens Hovedgade er Bredgade, men
angaaende dens Udstrækning, Form og Gadenet
samt Beliggenheden af de vigtigste Lokaliteter
henvises i øvrigt til Kortskitsen.

Af offentlige og andre Bygninger
samt Institutioner skal nævnes:
Kirker o. l. Sognekirken, opført 1920—22
(Arkitekt Valdemar Schmidt); den gamle Kirke (paa
Kirkegaarden) benyttes nu som Ligkapel;
Kirkegaarden (Øst for Byen) er 2,8 ha, og her er
ogsaa Lighus; Missionshusene »Bethania«,
opført 1899 (ejes fra 1916 af indre Mission),
»Hebron«, opført 1903 (Baptistsamfundets) og
»Bethesda« (Metodistsamfundets). Skoler m. m.
Det kommunale Skolevæsen har 3
Skolebygninger: en større, opført 1887, og en mindre,
opført 1908, samt den tidligere private Realskole,
som Kommunen købte 1910; ved Skolerne er
ansat 1 Overlærer, 16 Lærere og 10 Lærerinder.
Teknisk Skole, opført 1907 (Arkitekt Arne Petersen),
drives af »Teknisk Selskab« og har 5 Lærere;
Handelsskolen, oprettet 1905, har Lokaler i
Teknisk Skole og 4 Lærere. Et Folkebibliotek er oprettet
1899 og installeret paa Raadhuset. Andre
offentlige Bygninger. Raadhuset, opført 1920
(Arkitekt Vejby Christensen), ejes af Byen og Amtet
med henholdsvis 13/19 og 6/19; det indeholder
Byraadssal, Borgmesterkontor, Kæmnerkontor
og forskellige Administrationslokaler, Retssal,
Dommerkontor og Politistation m. m.; desuden
2 offentlige Læsestuer med Haandbibliotek.
Gasværket, opført 1905, Elektricitetsværket 1911 og
1921 udvidet med Højspændingsværk,
Vandværket, anlagt 1911; Banegaarden, opført 1871 og
udvidet 1916 (Arkitekt O. Færch); Posthuset
med Telegrafstation (Bygningsinspektør,
Professor Walther). — Af andre Bygninger
kan nævnes: Sparekassens Bygning (1906),
Bankens Bygning, opført 1917—18 (Arkitekt Charles
Jensen), Apoteket, opført 1898 (Arkitekt
Poulsen), Hotel »Brønderslev« (1870), senere
udvidet med Teatersal, og Hotel »Phønix« (1906).

- Sanitære og humanitære
Indretninger. Amtssygehuset, opført 1913—14
(Arkitekt Vejby Christensen) med en
medicinsk-kirurgisk Afdeling (31 Senge), en Hudafdeling
(7 Senge) og et særligt Epidemihus med 12
Senge; det kommunale Alderdomshjem »De
gamles Hjem« for 16 Alumner; Fattighuset, opført
1906 med 3 Lejligheder, og Kommunens
Optagelseshjem for hjemløse Børn. — Af
Lystanlæg er der »Hedelund«, et c. 6 ha stort Areal
ved Byens Nordvestside, som ejes af et
Aktieselskab, og hvor der er Pavillon, Restauration
og Svanedam, ved Indgangen er 1920 rejst en
Genforeningssten; Læge Tuxen’s Plantage Nord
for Byen er c. 4 ha.

Erhverv. Befolkningens Fordeling efter
Erhvervsgrupper er i Hovedsagen som i andre
Købstæder af lignende Størrelse; dog er
Landbruget noget mere fremtrædende, idet der paa
de udstrakte Markjorder ligger mange
Landbrugsejendomme, deriblandt flere ret
betydelige Gaarde. Industrien, og navnlig
Jernindustrien, er meget betydelig, men ogsaa Handelen
med Oplandet drives i stort Omfang. Af
Fabrikker og industrielle
Virksomheder skal nævnes: Fabrikken »Pedershaab«,
grundlagt 1886, genopført efter en Brand 1899
og 1915 udvidet med »Pedershaab
Cementindustri«; der fabrikeres Landbrugsmaskiner,
Bygningsbeslag, Betonblandingsmaskiner m. m. og
beskæftiges 2-300 Arbejdere; B. Jernstøberi,
oprettet 1913 (c. 35 Arbejdere); A/S.
»Thorshøj« Jernstøberi, oprettet 1876 (c. 30
Arbejdere); en Plovfabrik, oprettet 1882; N. J.
Torpegaard’s Maskinfabrik; H. Th. Christensens
Uldspinderi og Klædefabrik, oprettet 1884 (c. 25
Arbejdere); Andelsslagteriet, grundlagt 1911 (c.
20 Arbejdere); Andelsmejeriet, opført 1903.
Desuden er der Eksportslagteri, 2 Teglværker,
Cementstøberi, Savværker, et privat Mejeri, 2
Bogtrykkerier m. m. — Af
Pengeinstitutter: B. Sparekasse, opr. 1879, B. Bank (1896).

Finansielle Forhold. Kommunens
Indtægter var 1925—26 646000 Kr. og Udgifterne
s. A. 561000 Kr.; dens Formue og Gæld ved
Finansaarets Slutning henholdsvis 2,26 og 2,17
Mill. Kr. Ved Vurderingen til Ejendomsskyld
pr. 1. Jan. 1927 var hele Summen 14,17 Mill.
Kr., hvoraf 4,85 Mill. Kr. Grundværdi;
samtidig var Bygningernes Brandassurance 18,10
Mill. Kr. — Administrative Forhold.
B. danner sammen med Serreslev et Pastorat
i Børglum-Hvetbo Herreders Provsti (Aalborg
Stift). I verdslig Henseende hører den til 72.
Retskreds (Hjørring Købstad og Vennebjerg
Herred med Børglum Herred), Hovedtingsted
Hjørring, Bitingsted B., og til 52. Politikreds
med Politimester i Hjørring, men
Kontorafdeling i B.; endvidere til Amtets 4.
Folketings-Opstillingskreds (Valgsted i Vraa), 6.
Landstingskreds, Hjørring Lægekreds, Børglum m. fl.
Herreders Skattekreds, Hjørring Skyldkreds,
Børglum Herreds søndre Vurderingskreds og 5.
Udskrivningskreds (519. Lægd). Byraadet tæller
13 Medlemmer, heri indbefattet den folkevalgte
Borgmester som Formand.

Vester-B. var allerede fra omkring 1850 et
meget kendt Sted paa Grund af dets store
Efteraarsmarked, hvor Folk fra en stor Del af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>