Bull, O. M. L. B., har senere udgivet »Digte og noveller« (1916), »Stjernerne« (1924), »Metope« (1927) — alle fremragende Digtsamlinger, som befæster B.'s Betydning som en af Norges ypperligste Lyrikere. 1928 udkom Digtcyklusen »De hundrede Aar«, et storslaaet, digterisk Udsyn over norsk Kulturhistorie gennem det sidste Aarhundrede. Sammen med Helge Krog skrev B. i 1919 det morsomme, men ubetydelige Lystspil »Kjærlighetens farce«, som opførtes paa Nationalteatret. E. S-n. Bull, P. N., tog 1928 Afsked fra sit Professorat ved Oslo Universitet for at blive Overlæge ved Lovisenberg Sygehus' kirurgiske Afdeling. Blandt hans Arbejder fra de senere Aar bør især nævnes »Bidrag til appendicitens historie« (1923), »Erfaringer fra 53 opererte tilfælder av nyre- og uretersten« (1924), Ninety Three Cases of Extrapleural Thoracoplasty (1924). Wt. K. Bulle, se Frynser. Bulle, (1920) 4373 Indb. Bullen Berg, se Pommern, S. 390. * Bullerup, Stationsby, Odense—Kerteminde-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Bullet-tree, d. s. s. Hestekødtræ. Bulren, se Skibstyper. Buls, C., d. 13. Juli 1914. Bulusan, se Luzon. Bulwadin, d. s. s. Bulladan. Bulygin, A., dræbtes 1919 i Rjazam af Bolsjevikerne. H. J-n. Bunar Dagh, se Grækenland, S. 204 og Makedonien. Bundaberg, (1921) 9276 Indb. Bundelkhand, d. s. s. Bandelkhand. Bundsforvandt, d. s. s. Forbundsfælle. Bungo-Strædet, se Japan, S. 806 og Japanske Hav. Bunguran, se Natuna-Øer. Bunin, I. A. Blandt B.'s Bondefortællinger kan særlig fremhæves »Derevnja« (Landsbyen, 1910). Siden den sidste russiske Revolutions Udbrud har B. levet i Udlandet. H. C-e. * Bunken, Jernbaneholdeplads, Frederikshavn—Skagen-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). bunodont, se Selenodonter. Bunterad, se Gæstebud, S. 520. Bunzlau, (1925) 7977 Indb. Buochs, (1920) 1549 Indb. Buphthalmus, d. s. s. Hydrophthalmus. * Bur, Jernbaneholdeplads, Ringkøbing—Holstebro-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Bural-Tunguser, d. s. s. Birarer. Buranhem, d. s. s. Monesiabark. Burano, (1921) 9505 Indb. Burbank, L., d. 11. April 1926. Burchan Ola, se Altai. Burdur, tyrkisk Vilajet i det sydvestlige Lilleasien, 6615 Indb. med (1927) 83876 Indb. Hovedstaden B. har 12848 Indb. M. V. Bure, (County), se Norfolk. Burén, A., afgik 1907 og døde 23. Novbr. 1923 i Stockholm. Burenin, V. P., d. 1926. Búrfell, Rettelse, L. 4: Thjórsá læs: Djórsa Burg, (1925) 1) 24406 Indb., 2) 3270 Indb. Burg, se Femern. Burgas, (1926) 31428 Indb. Burgdorf, i Hannover, (1925) 5455 Indb., i Schweiz, (1920) 9447 Indb. * Burgenland, Navn paa et af de østrigske Forbundslande, har et Areal af 3967 km² med 285609 Indb. (1923) eller 72 pr. km². B. omfatter den 25—50 km brede Landstrækning, der i 1920 tilfaldt Østrig, og som indtil da udgjorde den vestlige Del af det gamle Ungarn. B. falder i øvrigt i 2 Dele: Landet Øst og Nord for Neusiedler See danner en Fortsættelse af den ungarske Slette. Landet Syd og Vest for Neusiedler See opfyldes derimod af Østalpernes Udløbere; disse er væsentligt opbyggede af Klorit-Hornblendeskifre og forskellige Kalkbjergarter og naar i Geschriebenstein en Højde af 883 m, henimod Søens vestlige Bred har de nærmest Karakteren af et lavt, skov- og engklædt Bakkeland, hvori hæver sig enkelte isolerede Højder, det samme gælder Leithagebirge (480 m) og Hainburg (476 m), der danner B.'s Nordvestgrænse og skaber en Bro mellem Østalperne og Karpaterne. Agerbrug er det vigtigste Erhverv, det beskæftiger 59 % af Befolkningen. Kulturlandet udgør (1925) 90,2 % af Arealet, og 47,3 % optages af Agerland og Haver (desuden Vinmarker 1,2 %), Eng og Græsgang optog 16,1 % og Skovene 25,6 %. Af Agerlandet (183055 ha) var i 1927 31713 ha optaget af Rug og 31590 ha optaget af Hvede, Byg indtog 20635 ha, Havre 17037 og Majs 15714 ha. Udbyttet for de vigtigste Afgrøder i 1927 — Middelaar eller derover undtagen for Frugtavlen — var følgende i 1000 t: Hvede 47,0, Rug 35,4, Byg 36,8, Havre 27,7, Majs 29,1, Kartofler 219,6, Sukkerroer 122,7, Foderroer 201,9, Hø 277,5, Frugt 64,7; Vinavlen gav 20358 hl. Kvægavlen er betydelig; ved Tællingen i 1923 fandtes 17767 Heste, 124844 Stkr. Hornkvæg, hvoraf 68595 Køer, og 92637 Svin; derimod fandtes kun 6293 Faar og 8095 Geder. Af Høns holdtes 465160 Stkr. Bistadernes Antal var 17393 i 1927. Bjergværksdriften er ubetydelig; i 1926 udvandtes 324000 t Brunkul. Skovbruget danner Basis for en betydelig Trævareindustri; af andre Industrigrene nævnes Konserves, Silke, Klæde og Juteindustri. Industrien beskæftigede 24 % af Befolkningen. Handel, der beskæftigede 4,8 % af Befolkningen, drives især med Landbrugets og de ovennævnte Industriers Produkter; naturligvis finder en betydelig Transithandel til og fra Ungarn Sted. Befolkningstallet har været i ret langsom Vækst (1869: 254288 Indb.), der kulminerede i 1920 med 294849, men ved B.'s Overtagelse af Østerrig skete i de følgende Aar en betydelig magyarisk Udvandring; i de seneste Aar begynder Befolkningen dog at tiltage kraftigt fra 285609 i 1923 til 293604 for 1927. Indbyggerne er overvejende tysktalende og romersk katolske; af de øvrige Nationaliteter udgjorde Kroaterne 41758 og Magyarerne 10804 i 1923. Den evangelisk lutherske Konfession var repræsenteret af 39337 Indb. og den jødiske af 3723 Indb.