Historie. Navnet B. er afledet af de 4 Borge, Ödenburg, Winzelburg, Eisenburg og Pressburg, hvoraf dog ingen mere ligger inden for B., idet de 3 første ligger i Ungarn, den sidste i Tschekkoslovakiet. B. var østerrigsk indtil 1647, hvor det tilfaldt Ungarn. Ved St. Germain Freden tilfaldt Pressburg-Omraadet Czechoslovakiet, medens det øvrige tilfaldt Østerrig; ved en Folkeafstemning 14. Decbr. 1921, hvis Resultat dog først fra 19. Septbr. 1922 blev anerkendt af Østerrig, kom en Del tilbage til Ungarn. Det østerrigske B. blev Forbundsland 30. Aug. 1921. Forfatningen er fra 15. Jan. 1926; efter denne bestaar Regeringen af en Landdag paa 32 for 4 Aar valgte Medlemmer, denne vælger en Landsregering paa 6 Medlemmer. Regeringens Hovedsæde er Eisenstadt (3263 Indb.). B. deles administrativt i 2 By- og 7 Landkredse. W. P. * Burger, Fritz, tysk Kunsthistoriker, f. i München 1877, d. som Artilleriofficer ved Verdun 1916. B.'s Navn, kendt ved Arbejder om italiensk og tysk Kunst, er dog særlig knyttet til den store »Handbuch der Kunstwissenschaft« (i talrige Bind og med mange betydelige Medarbejdere, endnu [1929] ikke afsluttet), som han var Grundlæggeren af; selv naaede han kun at faa skrevet 1. Del af »Deutsche Malerei d. Renaissance«. A. Hk. Burger, W. S., d. Decbr. 1918. Burgk, se Schleiz. Burgmein, se Ricordi, G. Burgos. Provinsens Areal er 14196 km² med (1920) 336472 Indb. eller 24 paa 1 km². Hovedstaden B. har (1926) 33143 Indb. Cids Ben er nu overført til Domkirken i B. Rettelse: Karl III's Statue er ikke nogen Rytterstatue. C. A Burgsteinfurt, (1925) 5897 Indb. Burian von Rajecz, S., d. 20. Oktbr. 1922. Afgik som Udenrigsminister Decbr. 1916, men beklædte atter denne Post Apr.—Oktbr. 1918. H. J-n. * Burjatisk-mongolske Socialistiske Sovjet-Republik, autonom Republik, der er en føderativ Del af R. S. F. S. R., men beliggende i Sibirien omkring Baikal Søen. Arealet er 379416 km² med 491266 Indb. (1926) eller 1,3 pr. km². Af Befolkningen er 49 % Mongolo-Burjater, Resten er Russere, Tungusere, Jøder, Tatarer m. fl. Af Befolkningen bor 7,5 % i Byer. Republikken falder i 3 adskilte Omraader. Det mindste (5256 km²) og vestligste udgøres af Kredsen (Aimak) Boghanskij omkring Byen Kutulik paa Krasnojarsk—Irkutsk Banen lidt Øst for Angara Floden. Det midterste og største Omraade omfatter i det væsentligste hele Landet mellem Baikalsøen og Jablonojbjergene, der fortsættes med en lang Tunge mod Vest langs Sajanskijbjergenes Nordside, hvorved det sibiriske Arrondissement Irkutsk skilles fra Mongoliet. Ogsaa Baikalsøens Nordvestside hører til B., naar undtages en mindre Kyststrækning omkring Byen Baikal og Afløbet Angara. Det tredie Omraade, der udgør Kredsen Aginskij (27622 km²), ligger Øst for Jablonojbjergenes Vandskel, i Vinklen mellem Shilka og dens Biflod Onon. Banen fra Chita til Kharbin gaar gennem den nordlige Del af dette Omraade. (Angaaende Terræn, Klima o. s. v. se Artiklen Sibirien). I Kredsen Boghanskij er Agerbrug det vigtigste Erhverv. I Hovedomraadet og Kredsen Aginskij indtager Kvægavl Førstepladsen, vigtige Erhverv er ogsaa Jagt, Skovbrug og Fiskeri. B.'s Historie (angaaende Folket se Artiklen Burjater). For at kunne beherske B. havde Tsarregeringen foretaget en jævn Fordeling af Befolkningen over hele Omraadet; dette skete i Begyndelsen af dette Aarhundrede, og Utilfredsheden hermed gjorde Burjaterne til Deltagere i Revolutionen 1905. Opstanden undertryktes af Rennenkampf's Straffeekspedition. Efter Revolutionen i 1917 proklameredes den første burjatiske Republik i Marts 1918, men i de følgende Aar oversvømmedes denne af tschekkoslaviske og japanske Hære, først 1. Aug. 1923 kunde den endelige Republik B. proklameres. Den deles i 3 Distrikter (Verkhneudinsk, Buntovskij og Nordbaikal) med 8 Kredse (Aimak): Aginskij, Alarskij, Barguzin, Bokhanskij, Khorinskij, Troitzkosavsk, Tunkinskij og Ekhirit-Bugalazkij. Hovedstaden er Verkneudinsk. W. P. Burlington i U. S. A., (1920) 22779 Indb., i New Jersey, (1920) 9049 Indb., i Iowa, (1920) 24057 Indb. Burma, se Birma. Burmeister & Wain's Maskin- og Skibsbyggeri blev oprettet som Aktieselskab den 1. Jan. 1872 med C. F. Tietgen som Formand. Aktieselskabet blev dannet ved Overtagelse af William Wain's og C. C. Burmeister's Virksomhed, der i 1846 begyndte som et lille Maskinværksted i Møntergade, drevet af Burmeister & Baumgarten. Dette Værksted blev senere flyttet til Christianshavn, hvor man paa Engelskmandens Plads byggede de første Dampskibe med tilhørende Maskinanlæg. I Aaret 1872 grundlagdes Skibsværftet paa Refshaleøen med fire Byggebeddinger og tre Ophalingsbeddinger; i 1893 byggedes en Tørdok paa 145 m's Længde, i 1909 indkøbtes en Flydedok af 13600 t Løfteevne, og i 1924 byggede Værftet en Flydedok paa 8000 t Løfteevne samt to nye Byggebeddinger. Værftet er nu i Stand til at bygge Skibe paa 183 m's Længde. Aaret 1912 blev et Mærkeaar i Selskabets Historie, idet det første store søgaaende Dieselmotorskib »Selandia« blev bygget til A/S. Det Østasiatiske Kompagni. Bygningen af dette Motorskib førte til en helt ny Æra for B. & W., idet Selskabet efterhaanden specialiserede sig paa Bygningen af Dieselmotorskibe og kom til at indtage en førende Plads paa Verdensmarkedet som Byggere af Skibsdieselmotorer og Dieselmotorskibe. I Aarene fra 1912 til Begyndelsen af 1929 er der bygget 79 Dieselmotorskibe med en samlet Tonnage af 381660 t og en samlet HK af 216970. Desuden er der paa Maskinfabriken til andre Værfter bygget 89 Dieselmotoranlæg med en samlet HK af 308730. I 1927 blev Københavns Flydedok og Skibsværft med to Byggebeddinger til Skibe paa indtil 107 m's Længde og 3 Flydedokker med Bæreevne 3900, 2900 og 1200 t sammen med