det til dette Værft hørende Søndre Værft i Sydhavnen overtaget af B. & W. I 1928 er fra Værftet afleveret 14 Dieselmotorskibe med 70000 t Brutto Tonnage og med en Drivkraft af 42000 HK samt et Dampskib paa 2300 t Brutto og 1300 HK. Maskinfabriken paa Christianshavn er i Aarenes Løb gennemgaaet en rivende Udvikling. Fabrikationen af Centrifuger, som blev begyndt i 1880 og i en Aarrække var en vigtig Fabrikationsgren, blev i 1910 opgivet og afhændet til A/B. Separator i Stockholm, efter at Bygningen af Dieselmotorer havde taget Fart. Grundlaget for denne vigtige Fabrikation blev skabt, da Firmaet 1898 af Maschinenfabrik Augsburg-Nürnberg købte Patentretten for Danmark for den af Rudolf Diesel gjorte Opfindelse af Dieselmotoren (s. d.). I de første Aar byggede Firmaet særlig Landdieselmotorer til Elektricitetsværker, medens der til Skibsanlæg stadig byggedes Dampmaskiner, særlig Stempelmaskiner, men ogsaa Turbineanlæg. Ved egne Konstruktioner, sikrede gennem Patenter, udviklede B. & W. Dieselmotoren til Skibsmaskine, og fra 1912 efter Dieselmotorskibet Selandia's vellykkede Prøveture var Firmaets Anseelse som Byggere af Skibsdieselmotorer slaaet fast over hele Verden. En Række ansete Skibsværfter i Udlandet erhvervede Fabrikationsretten for B. & W.'s Skibsdieselmotor, hvorved dennes Anvendelse som Skibsmaskine yderligere tog Fart, saaledes at for Tiden omtrent Halvdelen af alle Motorskibe paa over 2000 t enten er forsynede med Motorer af B. & W's Fabrikat, eller med Motorer byggede paa Fabriker, som har erhvervet sig Fabrikationsretten til B. & W.'s Motorer. Firmaet har stadig forbedret og udviklet Skibsdieselmotoren og maa anses som det førende Firma i Verden paa dette Omraade. De første Skibsdieselmotorer var enkeltvirkende firetakts Motorer, senere er man ved store Anlæg gaaet over til Brugen af dobbeltvirkende firetakts Motorer og bygger i den sidste Tid desuden enkelt- og dobbeltvirkende Totaktsmotorer af Firmaets egne patenterede Konstruktioner. Maskinværkstederne er samtidig med de nye Konstruktioner og den stærkt forøgede Produktion stadig udvidet, moderniseret og forsynet med de mest moderne Værktøjsmaskiner for Fabrikation af Dieselmotorer, tildels af Firmaets egne Konstruktioner. Maskinfabriken paa Christianshavn indtager nu hele den oprindelige Grund og desuden de senere købte tilstødende Grunde. I 1916 flyttedes Kedelsmedien fra Christianshavn til Refshaleøen. I 1922 byggedes paa Teglholmen i Sydhavnen et moderne Jernstøberi for en Ydeevne af 20000 t pr. Aar, og i 1924 flyttedes Staalværk med Staalstøberi, Storsmedie med Presseværk og Modelsnedkerværksteder ud i nye moderne Bygninger paa samme Plads. Paa Christianshavn er den ledige Plads udnyttet til større Haller til Fabrikation og Opstilling af Dieselmotorerne, idet de store dobbeltvirkende Dieselmotorer til oversøiske Passagerskibe kræver Opstillingshaller med en Højde af indtil 25 m. For at skaffe Plads til større Kontorer, Tegnestuer og yderligere udvidede Værksteder købte Firmaet i 1928 den ved Siden af Fabriken beliggende »Holms Plads« med nærliggende Ejendomme. I Aaret 1928 afleveredes fra Maskinfabriken Skibsdieselmotoranlæg med en samlet Ydeevne af 148000 HK og Landanlæg med en samlet Ydeevne af 5000 HK. Af Skibsanlæggene var de 42000 HK til de af B. & W.'s Værft byggede Skibe, medens Motorer paa tilsammen 106000 HK var til Skibe, som byggedes af andre Værfter. Staalværket kan aarlig producere 25000 t Staal. Presseværk og Storsmedie afleverer gennemsnitlig 10000 t Materiale aarlig, hvoraf en Del eksporteres til England og Skandinavien. Der udbetales en aarlig Arbejdsløn paa over 22 Mill. Kr., og 8000 Mennesker er beskæftiget i Selskabets forskellige Virksomheder, som beslaglægger et Areal af 360000 m². Selskabets Aktiekapital er 30 Mill. Kr., der af Bestyrelsen kan forhøjes til 35 Mill. Kr. Efter C. F. Tietgen blev i 1898 Fabrikejer G. A. Hagemann Bestyrelsens Formand til 1909. Fra 1909 til 1918 beklædtes denne Post af Kammerherre A. de Richelieu, 1918 til 1927 af Kammerherre C. E. A. Ammentorp og siden 1927 af Fabrikant C. F. Jarl. Efter Wain's Død i 1882 blev David Halley ansat som Overingeniør og fra 1887 til 1891 som Direktør sammen med Burmeister. Da Burmeister ved Udgangen af 1890 trak sig tilbage som Direktør, blev Halley Enedirektør, i hvilken Stilling han fungerede til sin Død i 1895. I 1895 blev derefter Direktør for Orlogsværftet, Kommandør H. C. Nielsen administrerende Direktør med Løjtnant Hovgaard og Ingeniør Ivar Knudsen som Underdirektører. I 1897 fratraadte Hovgaard, og der blev dannet en Direktion, som bestod af Kommandør Nielsen. Ivar Knudsen, Martin Dessau og N. C. Hansen. 1899 afløstes N. C. Hansen af Charles Reynolds, som igen i 1905 afløstes af K. G. Meldahl, hvis Direktionstid varede til 1908. 1907 fratraadte Kommandør Nielsen, og Direktionen bestod derefter af Ivar Knudsen og Martin Dessau indtil 1919, da de to sidstnævnte Direktører trak sig tilbage, hvorefter de daværende Underdirektører H. Blache, E. Bondegaard og Chr. Overgaard overtog Direktionen med Wilh. Petersen som finansiel Direktør, indtil denne døde i Januar 1925 og afløstes af N. Leth, der trak sig tilbage i 1927. Den nuværende Direktion bestaar af de tre ledende Direktører, som tillige er Medlemmer af Bestyrelsen, H. Blache, som Maskindirektør, E. Bondegaard, som Skibsværftsdirektør, og C. Overgaard, som Fabrikdirektør, samt (fra Jan. 1929), E. Frigast, som finansiel Direktør, og af fire Underdirektører for de forskellige Afdelinger. H. P. C. Burmester, L. E. H. »Lehrbuch der Kinematik« er aldrig blevet fortsat ud over 1. Bind. B. fratraadte sit Professorat 1912; d. 1927. Chr. C. Burmester, W., har fra sit Hjemsted i Hamburg foretaget vidtstrakte Turnéer til Japan, Sydamerika etc.; meget populær blev hans