Musikstadt«. »Der heroische Stil in der Oper«, »Musikalische Charakterköpfe« m. m. og redigerer det stort anlagte moderne Værk: »Handbuch der Musikwissenschaft«. B. er Professor ved Kölns Universitet. W. B. Bydžow, Nóvy, d. s. s. Neu Bydschow. Byfoged. Efter Retsplejelov 11. Apr. 1916 anvendes Benævnelsen B. ikke mere. De tidligere Byfogedforretninger er delte mellem Underretsdommeren, der har overtaget alle judicielle Forretninger foruden ganske enkelte administrative, og Politimesteren, der med den lige nævnte Undtagelse har arvet Øvrighedsforretningerne, af hvilke dog nogle faa ved senere Bestemmelser er henlagte til Byraadet eller Byraadsformanden, der ikke længere er den samme som B., men vælges af Byraadet af dets egen Midte (se Byraad). — Den kjøbenhavnske Byfogeds Forretninger er overgaaet til Kjøbenhavns Byret og besørges af en af Dommerne i denne. P. J. J. Byg. Arealet med B. udgjorde i 1929 ialt 368000 ha eller 28 % af det samlede Kornareal. Heraf var 160200 ha i Jylland, 207800 ha paa Øerne. 345100 ha var besaaet med 2-radet B., 22900 ha med 6-radet B., hvilken sidste saaledes nu er af forholdsvis ringe Betydning. Indtil omkr. 1925 var det fra England stammende Prentice-B. den mest dyrkede Bygsort; i de senere Aar er denne Sort gradvis fortrængt af mere tidligmodne og stivstraaede Sorter, først det fra Svalöf (Sverige) indførte Guld-B., senere særlig Binder-B. og Opal-B. fra Abed Planteavlsstation. Landets samlede Byghøst udgjorde i 1929 11124000 hkg, svarende til c. 30,5 hkg pr. ha. Naar der tages Hensyn til Bygget i Blandsæd, er saavel Arealet med Byg som Høstudbyttet heraf c. 25 % større end de anførte Tal. K. H-n. Bygdemaal, se Dialekt. Bygelinie, d. s. s. Liniebyge (s. d. Suppl.). Bygfugl, se Vendehals. Bygland, Herred, Setesdal Sorenskriveri, Kristiansand Politidistiikt, Aust-Agder Fylke, (1920) 2321 Indb. Af Arealet 1357 km² er 6,9 km² Ager og Eng, 280 km² Skov, 124 km² Ferskvand; Resten er Fjeld og Myr. Antagen Formue 1927 var 9,0 Kr. og Indtægt 1432000 Kr. M. H. Bygningsfredning, se Fredlysning. Bygningslovgivning. Lov af 27. Febr. 1897 vedrørende Ekspropriation er afløst af Lov af 13. Apr. 1923 § 1, der bl. a. giver nye Regler angaaende den foreløbige Virkning af en af Magistraten vedtagen Gadeplan. Siden Kommunalbestyrelsens Vedtagelse i Febr. 1915 af Forslag til en ny Byggelov for Kjøbenhavn er intet nyt af Betydning sket i denne Sag. Mærkes kan dog her: Loven af 12. Marts 1918 om Bygningsfredning (s. d. Suppl.); Lov af 1. April 1925 § 18, hvorefter Nedrivning eller Ombygning af Bygninger, paabegyndt før 31. Maj 1918, med Beboelseslejligheder kun maa finde Sted med Kommunalbestyrelsens, i Kjøbenhavn Magistratens særlige Tilladelse (se i øvrigt Huslejelovgivning); Lov af 18. Apr. 1925 om Byplaner. Den gamle Brandpolitilov for Landet er afløst af Lov af 31. Marts 1926, der bl. a. paalægger Kommunerne at organisere og opretholde et forsvarligt Brandvæsen (se denne Artikel). Ved Lov af 28. Novbr. 1928 er, navnlig af Hensyn til den stadig voksende Trafik, givet Regler om Fastsættelse af Byggelinier ved Gader og Veje. For de sønderjyske Landsdeles Vedkommende mærkes nu Lov af 1. Juni 1929, hvorefter dansk Lovgivning - med visse Bygningslovgivningen uvedkommende Undtagelser - fra 1. Juli 1929 sættes i Kraft i Landsdelene, for saa vidt dette ikke alt tidligere er sket. I sidstnævnte Henseende mærkes Lov af 8. April 1924, vedrørende Indførelse af Bygningsloven for Købstæderne, saaledes at Flækker sidestilles med Købstæder; Loven aabner Adgang til paa samme Maade som i den øvrige Del af Riget at faa ministeriel Godkendelse af yderligere Byggeforskrifter saavel for Købstæder som for Landdistrikter, i hvilke i alt Fald gælder ovenfor anførte Brandpolitilov af 1926. Loven om Bygningsfredning samt Boligloven er udvidede til at omfatte Sønderjylland ved Love af henholdsvis 10. Septbr og 28, Juni 1920; under sidstnævnte Dato er endvidere udfærdiget Lov om Matrikulsvæsenet (se Matrikul). (Litt.: A. Götzsche, »Bygningsret« [Kjøbenhavn 1923]; E. Sivertsen, »Haandbog i B.« [Kjøbenhavn 1923]; E. Sivertsen, »Haandbog i B.« [Kjøbenhavn 1928]). For Norges Vedkommende mærkes nu Lov om Bygningsvesenet af 22. Febr. 1924, der dog først er traadt i Kraft fra 1. Jan. 1929. Loven gælder for alle Byer (Købstæder, Ladesteder samt Røros By) samt i en Udstrækning af 200 m uden for disse (»byggebeltet«). Sidstnævnte Omraade kan dog udvides efter Bestemmelse af vedkommende Regeringsdepartement, der endvidere helt eller delvis kan gøre Loven anvendelig paa større Samlinger af Bygninger paa Landet samt paa Strækninger, hvor saadanne Samlinger er ved at dannes. Loven er mere omfattende end nogen dansk Byggelov, for saa vidt som den indeholder Regler om Byplaner og »Tomteregulering«, men mindre omfattende, for saa vidt som den overlader til Administrationen at fastsætte de egentlig konstruktive Bestemmelser. Saadanne almindelige Bygningsforskrifter er under 6. Oktbr. 1928 udfærdigede af Arbejdsdepartementet; de er meget omfattende (127 §§) og vedrører ikke blot sædvanlige Mur- og Trækonstruktioner, derunder Stilladser, men tillige Ildsteder, Motorer, Kedelanlæg og Skorstene samt Forsamlingslokaler og Garager. Loven bestemmer derhos, at Arbejdsdepartementet kan stadfæste for de enkelte Byer eller Landdistrikter (jfr. ovenfor) Bygningsvedtægter, der lemper eller skærper Lovens Krav, eftersom de lokale Forhold gør det ønskeligt; dette er saaledes sket for Oslo og Bergen (1. Oktbr. 1928), Stavanger (22. Oktbr. 1928) og Trondhjem (30. Oktbr. 1928) samt i Landdistrikterne for Strinda (3. Oktbr. 1928) og Aker (27. Oktbr. 1928).