- Ved Siden af Loven af 1924 gælder endnu Lovene om Foranstaltninger til Betryggelse mod Brandfare, dels i Hoteller og lignende Bygninger, dels i større Vaaningshuse, af henholdsvis 6. Juni 1891 og 8. Juni 1895; alle andre ældre Byggelove er ophævede. (Litt: T. Heggelund, »Den almindelige B.« (Oslo 1929]). E. Sivertsen. Bygningsmyndigheder. Ved Bekendtgørelse af 23. Apr. 1924 er Bygningsvæsenets Centralstyrelse overført fra Justits- til Indenrigsministeriet, dog at Brandpolitilovgivningen stadig henhører under førstnævnte Ministerium. Ved et i Medfør af Lov af 4. Apr. 1928 § 4 udfærdiget Cirkulære af 22. Jan. 1929 har Indenrigsministeriet i vidt Omfang overladt sin Dispensationsbeføjelse til de stedlige Bygningskommissioner, for saa vidt angaar Bygninger, som paabegyndes inden 1. Apr. 1933. Med Hensyn til B. i Kjøbenhavn (Instruks af 11. Decbr. 1920) er at mærke, at Byen nu er inddelt i 12 Bygningsdistrikter, og at Gebyrer for Bygningsattester (og Byggetilladelser, jfr. Lov af 13. Apr. 1923 § 2) nu er fastsat ved Raadstueplakat af 1. Novbr. 1926. Paa Frederiksberg er Bygningskommissionen ophævet ved Lov af 21. Febr. 1926 og B. overført til Kommunalbestyrelsen, der udøver samme, dels direkte, dels gennem et af Forsamlingen nedsat teknisk Udvalg, dels gennem Kommunens almindelige tekniske Forvaltning, dels endelig gennem en under sidstnævnte ansat Bygningsinspektør, jfr. Forretningsgang for B. af 30. Juni 1924 og Vedtægt for B. af 11. Decbr. s. A. I Norge skal der, hvor Lov af 22. Febr. 1924 (se Bygningslovgivning) er gældende, hvis ikke anderledes bestemmes ved den lokale Bygningsvedtægt, være et Bygningsraad til Behandling af Spørgsmaal vedrørende Byplaner og Bygningsanliggender, samt en Bygningschef og en Reguleringschef, hvor Bystyret bestemmer, at saadanne skal ansættes. Bygningsraadet bestaar af Politimesteren (eventuelt Lensmanden), Helseraadets (Sundhedskommissionens) Ordfører, Brandchefen, Bygningschefen og Reguleringschefen, hvor saadanne er ansat, samt et tilsvarende Antal af Bystyret valgte Medlemmer, dog mindst tre. Af Særbestemmelser i de lokale Bygningsvedtægter kan nævnes, at der i Oslo er et særligt Reguleringsraad, og i Bergen dels et Byplanraad, dels et Tilsynsraad for Byens Udseende, hvilket sidste dels skal udtale sig om æstetiske Spørgsmaal vedrørende Bebyggelsen, dels fungere som raadgivende for Bygningsraadet i visse lovbestemte Tilfælde. Endelig bestemmer Lov om Bygningskommuner af 22. Febr. 1924, der traadte i Kraft 1. Jan. 1929, at naar en Del af et Herred er eller bliver underlagt Bygningslovgivningen (se denne Artikel), kan vedkommende Regeringsdepartement bestemme, at et saadant Areal udskilles som en saakaldt »Bygningskommune« med særskilt Styrelse, for saa vidt angaar Byggesager. E. Sivertsen. Bygningsskat, d. s. s. Bygningsafgift. Bygsæd, se Vipstjærter. * Bygvraa, Gaard i Tyrstrup Herred, Sydøst for Christiansfeldt. Areal 68 ha. N. J. Bykle, Herred, Setesdal Sorenskriveri, Kristiansand Politidistrikt, Aust-Agder Fylke, (1920) 561 Indb. Antagen Formue 1927 var 1,7 Mill. Kr. og Indtægt 240000 Kr. M. H. Bykova-Mundingen, se Lena. Byldemoder, se Furunkel. * Bylderup-Bov, Stationsby, Sønderborg—Tønder-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Byliner. Rettelse. Sp. 1, L. 7 f. n.: Sagnene læs: Sangene Bülow, Bernhard von, d. 28. Oktbr. 1929. * Bülow, Frits Toxwerdt v., dansk Jurist og Politiker, f. 16. Apr. 1872, cand. juris 1898, Højesteretssagfører fra 1903, en betydelig Forretningsmand, Defensor for J. C. Christensen og Sigurd Berg ved Rigsretten 1910, Justitsminister i Ministeriet Kl. Berntsen 1910—13, Medlem af Landstinget 1920—24 og dets Formand 1920-22. H. J-n. Bülow, F. R. H. Rettelse, L. 23 f. o.: 20. Aug. læs: 20. Aug. 1807 * Bülow ['by.lo.], Karl Wilhelm Paul von, tysk Feltmarskal, f. 24. Marts 1846, d. 31. Aug. 1921. Tjente i Fodfolket og Generalstaben og blev 1912 Generaloberst og Arméinspektør. Ved Verdenskrigens Udbrud overtog B. 2. Armé, der hørte til de gennem Belgien og Frankrig fremrykkende tyske Hære. 2. Armé kæmpede under Fremmarche bl. a. ved St. Quentin og var senere med ved Marne. Under dette Slag mente B., at han var ved at blive overfløjet, og han gav da Befaling til Tilbagegang; vel var han i Overensstemmelse med en Udsending fra det store Hovedkvarter (Oberstløjtnant Hentsch), men det store Spørgsmaal vil altid blive, om denne Beslutning var rigtig. B. blev 1915 Feltmarskal og tog sin Afsked 1916 paa Grund af Alder. (Se Verdenskrigen, S. 775). E. C. Byneset, Herred, Strinda og Selbu Sorenskriveri, Uttrøndelag Politidistrikt, Sør-Trøndelag Fylke, (1920) 1719 Indb. Af Arealet 78 km² er 18,8 km² Ager og Eng, 20 km² Skov, 0,4 km² Ferskvand; Resten er Udmark og Myr. Antagen Formue 1927 var 4,9 Mill. Kr. og Indtægt 1071000 Kr. (Litt: O. I. Høyem, »Nes eller Bynes og Buvik. En bygdebeskrivelse« [Trondhjem 1894]). M. H. * Byng [bing], Julian Hedworth George, Baron af Vimy, engelsk General, f. 11. Septbr. 1862. Deltog som Rytterofficer i Boerkrigen og blev 1912 Øverstbefalende i Ægypten. I Verdenskrigen førte B. først en Rytterdivision, saa et Rytterkorps paa Vestfronten og derefter som Generalløjtnant fra Maj 1915—Januar 1916 Armékorps, bl. a. paa Gallipoli-Halvøen. B. overtog derefter det kanadiske Korps paa Vestfronten, der er særlig kendt fra Kampen om Vimy-Højderne (1917); han fik saa 3. Armé og indlagde sig Berømmelse ved Cambrai 1917, hvorefter han blev General. 1919 tog han sin Afsked, blev Baron og fik en stor Dotation. 1921 blev han udnævnt til Generalguvernør i Canada. Se ogsaa Verdenskrigen, S. 825. E. C.