Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø / 183 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Byraad - Byrd - Byrd, Richard Evelyn - Byrdinger - Byret - Bürger, Hugo - Bürger, W. - Bürglen - Byron, G. G. - Byrranga-Bjerge - Byskov, Jens - Byskriver - Byting - Bytom - Bütow - Bütschli, O.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Byraad. De nugældende Regler om
Byraadsvalgene findes i Lov om kommunale Valg
af 29. Marts 1924, der paa enkelte Punkter er
ændret ved Lov af 4. Apr. 1928 (se
Kommunestyrelse). — Lov af 1. Marts 1919
har fjernet den af Kongen udnævnte Formand
for B. og bestemt, at Formanden
(Borgmesteren) skal vælges af Raadet selv blandt dets
Medlemmer. Valg foregaar, hver Gang
almindeligt Valg til B. har fundet Sted, og gælder,
saa længe vedkommende B. fungerer, altsaa
normalt for 4 Aar. Medlemmerne er i
Almindelighed pligtige til at lade sig vælge, dog ikke
for flere Valgperioder i Træk. Der skal ved
Købstadens Vedtægt tillægges Borgmesteren et
aarligt Vederlag. — Loven af 1919 har
endvidere aabnet Adgang til ved Bestemmelse i
Vedtægten at oprette en kommunal Magistrat,
bestaaende af Borgmesteren som Formand og
af fra to til fire ulønnede Raadmænd, valgte
af B. af dets egen Midte ved Forholdstalsvalg,
men i øvrigt efter lignende Regler som
Borgmesteren. Den udøvende Magt, der ellers
tilkommer denne, gaar i saa Fald over til
Magistraten, der i Almindelighed afgør Sagerne
i Fællesmøder efter Stemmeflerhed. Dog kan
bestemte Arter af Forretninger henlægges til
enkelte Medlemmer, særlig til Borgmesteren.
At der i en Købstad findes Magistrat,
udelukker ikke, at der tillige er staaende Udvalg,
men disses Betydning bliver formindsket.
Særlig træder Magistraten altid i Kasse- og
Regnskabsudvalgets Sted. — Da Borgmesteren
vælges af B. selv, kan han ikke mere udøve noget
Tilsyn med Raadet, og Tilsynsmyndigheden er
derfor alene hos Indenrigsministeren, der ifølge
Lov af 1919 kan sætte en Byraadsbeslutning
ud af Kraft ved Skrivelse til Raadets Formand,
dog kun indtil 6 Uger efter at den er fattet.
— Til B.’s Øvrighedsforretninger hører nu
ifølge Lov af 20. Apr. 1926 Oppebørsel af en
Række Statsskatter, navnlig Ejendomsskatterne
og Indkomst- og Formueskatten. Til
Byraadsformanden er ved forskellige Bestemmelser
overgaaet Foretagelse af borgerlig
Ægteforening, Formandskabet i Bygningskommissionen
m. m.
P. J. J.

Byrd, d. s. s. Føring.

R. Byrd.

* Byrd [bə.d], Richard Evelyn,
amerikansk Flyver og Marineofficer. B. paabegyndte
sin Flyveruddannelse i 1917. Hans første
Flyverbedrift var Deltagelsen i den amerikanske
Atlanterhavsflyvning i Foraaret 1919. B.’s Maskine naaede dog ikke
længere end til New Foundland. Deltog som flyvende
Leder i den amerikanske geografiske
arktiske Ekspedition i 1923. Den 9. Maj 1926
foretog han sammen med Flyveren Floyd Bennet
en Flyvning fra Spitsbergen over Nordpolen
og tilbage til Spitsbergen. 29.—30. Juni 1927
fløj B. sammen med tre Ledsagere fra New
York over det nordlige Atlanterhav til
Frankrig.

10. Oktbr 1929 startede B. fra Los
Angelos som Leder af en Ekspedition med det
sydpolare Fastland som Maal. Som Udgangspunkt
for Forskningsflyvningerne over de sydpolare
Egne benyttes Landet ved Ross Havet. Den 28.
Novbr Kl. 3.29 startede B. fra Ekspeditionens
Hovedkvarter sammen med 3 Ledsagere, og
efter 16 Timer 59 Minutters Flyvning vendte de
tilbage til Udgangspunktet efter at have
foretaget en Flyvning ind over Sydpolen.
J. Fo.

Byrdinger, se Skibstyper.

Byret har siden Retsplejelov af 11. Apr.
1916 afløst Byting som Betegnelse for
Købstædernes Underretter. Ogsaa i Kjøbenhavn kaldes
den almindelige Underret B. Kjøbenhavns B.
bestaar nu af en Præsident og 22 andre
Dommere, der dømmer enkeltvis hver i sin
Afdeling. Der er to Afdelinger for Politisager,
otte Afdelinger for andre Straffesager og seks
Afdelinger for borgerlige Sager. To af
Dommerne er Fogder, to eller tre (for Tiden tre)
er Skifteforvaltere, og en er
Tinglysningsdommer. Angaaende Købstædernes B., se
Retsorganisation (Hovedværket) og Byting.
P. J. J.

Bürger, Hugo, d. s. s. Lubliner, H.

* Bürger, W., se Thoré, Théophile.

Bürglen, (1920) 1929 Indb.

Byron, G. G. Rettelse. S. 361, Sp. 2, L. 25 f.
o.: 1809 læs: 1909

Byrranga-Bjerge, se Taimyr og
Jenisseisk.

* Byskov, Jens, dansk Pædagog,
Sprogmand og Minister, f. 1. Juni 1867, tog
Skolelærereksamen 1887, Lærer ved Gedved
Seminarium fra 1889, blev dette Seminariums
Medforstander 1896, dets Ejer 1903, har beskæftiget
sig meget med Matematik og navnlig med
Sprogstudier, især indenfor Modersmaalet, en
original og dristig Behandler af pædagogiske og
livsfilosofiske Spørgsmaal, meget yndet
Foredragsholder. Undervisningsminister i Ministeriet
Madsen-Mygdal 1926—29, gennemførte bl. a.
det ny Nationalmuseum.
H. J-n.

Byskriver. Efter Retsplejelov af 11. Apr.
1916 anvendes Benævnelsen ikke mere.
P. J. J.

Byting. Betegnelsen B. anvendes ikke mere
efter Retsplejelov af 11. Apr. 1916, men er
afløst af Byret. Kun rent undtagelsesvis
danner en Købstad nu en selvstændig Retskreds;
som oftest bestaar Retskredsen foruden af
Købstaden af et eller flere Herreder eller Birker,
og der er flere Eksempler paa, at samme
Retskreds indbefatter mere end een Købstad.
Se i øvrigt Retsorganisation
(Hovedværket).
P. J. J.

Bytom, se Beuthen.

Bütow, (1925) 8886 Indb.

Bütschli, O., var i sine senere Aar navnlig
optaget af Udarbejdelsen af en fortræffelig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>