* Bødstrup, Sædegaard i Løve Herred, Nord for Korsør, oprettet c. 1660. Fra 1689 priviligeret, adelig Sædegaard. Hovedbygningen, opført omkring 1800, ombygget 1882. Areal 484 ha. N. J. Bødtker, B. A., d. i Kjøbenhavn 13. Apr. 1916. Bødtker, C. F. J., tog 1919 Afsked fra sin Stilling som Generalinspektør for Feltartilleriet. Han døde 22. Jan. 1928. Wt. K. Bødtker, E., udnævntes 1918 til Professor i Kemi ved Oslo Universitet. Wt. K. Bødtker, S., d. i Oslo 6. Marts 1928. Et Udvalg af hans Teateranmeldelser: »S. B. Kristianiapremierer gjennem 30 Aar«, I—II, ved Einar Skavlan, udkommet 1923—24. E. S-n. * Bøgebjerg, Sædegaard i Bjerge Herred, Nord for Kjerteminde. Areal 287 ha. N. J. Bøgebjerg, R. S., d. 14. Jan. 1921. Bøgens Fyrsvamp, se Poresvampe, S. 421. * Bøgenødkager er et Affaldsprodukt, som fremkommer ved Udvinding af Olien i Bøgens Frugter; en saadan Udvinding foretages dog sjælden. A. M. S. * Bøgeskovgaard i Tyrstrup Herred ved Christiansfeld. Areal 153 ha. N. J. * Bøgesø, Stationsby, Næstved—Præstø-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Bøggild, B., tog 1923 Afsked fra Lærergerningen. Oprettede s. A. et Flidsstipendium for Mejeribrugsstuderende ved Landbohøjskolen. Æresmedlem af British Dairy Farmers Association og Medlem af det svenske Landbrugsakademi. D. 26. Apr. 1928. A. M. S. Bøggildgaard, se Fellenberg. Bøgh, E. Rettelse, L. 2, f. o.: Juni læs: Januar * Bøgh, Matthias Frederik Georg, Forfatter, f. 4. Novbr. 1836 i Skamstrup ved Jyderup (Broder til Forfatteren Nicolaj B.), d. 31. Jan. 1882. Blev cand. jur. 1866, men havde udpræget æstetiske Interesser. Udgav 1861 »Valkyrien, et nordisk Digt i 20 Sange« (i Oehlenschlägers Heltestil). Var fra 1868 Medarbejder ved »Berlingske Tidende«, hvor han skrev om Kunst og Litteratur. Efter hans Død udgav hans Hustru en Levnedsskildring af ham og et Bind »Efterladte Arbejder« (1887), der indeholder Digte og Noveller. H. A. Böhlau, H. Blandt hendes senere Bøger maa nævnes »Im Garten der Frau Maria Strom« og »Die kleine Goethemutter« (1928). C. B-s. Böhle, F., d. 20. Oktbr. 1916 i Frankfurt a. M. * Böhm, Theobald, tysk Fløjtespiller, 1794—1881, levede i München som Medlem af Hofkapellet; udmærket Virtuos og meget fortjenstfuld Forbedrer af Fløjten (»B.-fløjte«); skrev herom »Über den Flötenbau« etc. (1847). W. B. Böhmen, nu Hovedlandet i Tschekkoslovakiet. (1921) 6670582 Indb., 128 pr. km². 1926 beregnedes Folketallet til 6922600. M. H-n. * Böhm-Ermolli, Eduard von, Friherre, østerrigsk-ungarsk Feltmarskal, f. 21. Febr. 1856; Rytterofficer, gik over til Generalstaben; 1912 General der Kavallerie. Ved Krigsudbrudet 1914 fik B. 2. Armé, der kæmpede i Serbien og Galizien. B. undsatte Lemberg 1915, førte 1916 en Gruppe Armeer mod Brussilov's Offensiv, ledede senere Forsvaret paa Karpaterfronten og førte efter Freden i Brest-Litovsk de østerrigske Tropper, som rykkede ind i Ukraine. Han avancerede til Generaloberst og senere Feltmarskal. E. C. Böhmert, K. V., d. 12. Febr. 1918. Böhmisch Brod, Tschekkoslovakiet, (1921) 4455 Indb. Böhmisch Katnnitz, Tschekkoslovakiet, (1921) 4539 Indb. Böhmisch-Leipa, Tschekkoslovakiet, (1921) 11753 Indb. Böhmisch-Trübau, Tschekkoslovakiet, (1921) 6662 Indb. * Bøjholm, Jernbaneholdeplads, Hjørring—Hørby-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Bøjlehjelm, se Heraldik, S. 290. Bøjler, se Hjul, S. 561. Böjuk-Besik, se Beshik. Bølgebredde, Bølgelængde, se Bølgebevægelse, Lys, S. 174, Radiotelegrafi. J. K. E. Bølgeflade, se Dobbeltbrydning. Bølgefurer, se Bølgeslagslinier. Bølgemekanikken udgør en betydningsfuld Side af den under Navnet Kvantemekanik kendte Almindeliggørelse af den klassiske Mekanik, som i nærmeste Tilknytning til N. Bohrs Atomteori er blevet udviklet i Løbet af de seneste Aar. Med Udgangspunkt i Tanker, der blev fremsat af Franskmanden de Broglie (s. d. Suppl.), er B. væsentlig blevet grundlagt ved Østerrigeren E. Schrödinger (s. d. Suppl.) (1926). De nævnte Tanker af de Broglie udgør en Fordybelse af en længe kendt Analogi mellem Lovene for Udbredelse af Bølger paa den ene Side og Bevægelseslovene for materielle Partikler paa den anden Side, som har spillet en betydningsfuld Rolle saavel ved Optikkens som ved den klassiske Mekaniks Udvikling, især gennem Englænderen W. R. Hamiltons Arbejder. Ved denne Analogi drejede det sig oprindelig dog kun om det Grænsetilfælde — for Lysets Vedkommende den saakaldte geometriske Optik — hvor Bølgeudbredelsen lader sig behandle ved Hjælp af Straalebegrebet. Imidlertid kunde de Broglie eftervise en dybtgaaende Lighed mellem Atomernes stationære Tilstande og Interferensfænomenerne, for Forstaaelsen af hvilke Bølgeforestillingen er væsentlig. Ad denne Vej førtes de Broglie til at indføre Bølgebegrebet ved Beskrivelsen af materielle Partiklers Bevægelse, saaledes at der til en Partikel med Bevægelsesmængden p og Energien E skal svare en plan harmonisk Bølge med Bølgelængden λ = h/p og Svingningstallet ν = E/h, hvor h betegner det Planckske Virkningskvantum, der er karakteristisk for Kvanteteorien. Paa lignende Maade, som et Lysglimt lader sig beskrive som en Sammensætning (Superposition) af plane harmoniske Bølger med forskellige Svingningstal og Forplantningsretninger, kan Bevægelsen af en Partikel sammenlignes