med Udbredningen af en Gruppe af de Brogliebølger med forskellige Svingningstal og Forplantningsretninger, der gensidig udslukker hinanden undtagen indenfor et lille Omraade, hvis Størrelse svarer til den Nøjagtighed, hvormed Partiklens Sted i Rummet til den paagældende Tid er kendt. Dette gælder ikke blot Bevægelsen i det frie Rum, men ogsaa i et Kraftfelt, hvor Partiklernes Afbøjning kan sammenlignes med Lysets Brydning i et Stof, hvor Brydningsevnen ændrer sig fra Sted til Sted. En saadan Betragtning af en Bølgegruppes Bevægelse som et Hele svarer netop til den paa Straalebegrebet opbyggede geometriske Optik. Ved Lyset slaar imidlertid denne Beskrivelsesmaade kun til, naar Brydningsevnen eller andre for Lysforplantningen væsentlige Forhold ikke forandres mærkbart inden for Afstande af Bølgelængdens Størrelse. I modsat Tilfælde maa man ty til Bølgeligningen for Lyset, som tillader en adækvat Beskrivelse ogsaa af de Fænomener, for Forstaaelsen af hvilke Bølgeforestillingen er af afgørende Betydning. Det lykkedes nu Schrödinger (1926) i Tilknytning til de Broglie at opstille en Bølgeligning for Partikelbevægelsen, der førte Problemet om Atomernes stationære Tilstande tilbage til Beregningen af de Egensvingninger, der ifølge nævnte Ligning kan optræde i et givet Kraftfelt. Herved havde man vundet en ny Indgang til den af Kvanteteorien forlangte rationelle Almindeliggørelse af den sædvanlige Mekanik, der i Tilknytning til Bohrs Korrespondensprincip var blevet udviklet af Heisenberg (1925) o. a.; og for Teoriens fortsatte Udvikling skulde de af Schrödinger skabte Hjælpemidler til Løsning af de kvantemekaniske Problemer faa afgørende Betydning. Nogen Tid efter Fremkomsten af Schrödingers Teori lykkedes det Amerikanerne C. Davisson og L. H. Germer samt Englænderen G. P. Thomson at eftervise Bølgeegenskaberne ved Bevægelsen af materielle Partikler gennem direkte Interferensforsøg med frie Elektroner, hvis ringe Masse gør dem særlig egnede i denne Henseende. I en vis Forstand kan B. betragtes som Omvendingen af Einsteins Lyskvanteteori. Lige saa lidt som man med Ordenes sædvanlige Betydning kan sige, at Lyset bestaar af Partikler, lige saa lidt er der ved Brugen af Bølgeforestillingen ved de materielle Partikler Tale om noget haandgribeligt, hvad der allerede fremgaar af Udeleligheden af Elektronens Ladning. I begge Tilfælde drejer det sig om Hjælpemidler til Beskrivelsen af et Erfaringsomraade, hvor i Følge Sagens Natur den sædvanlige anskuelige Beskrivelsesmaade svigter os. Med Hensyn til denne Teoriens filosofiske Side, der navnlig er blevet klarlagt ved N. Bohr, henvises til dennes Artikel i Universitetsprogrammet for 1929 samt til et i fysisk Tidsskrift 1930 offentliggjort Foredrag: Atomteorien og Grundprincipperne for Naturbeskrivelsen. O. Klein. Bølgeplader, se Polarisation (S. 303). Bølling, Herred, havde 1925 17103 Indb. Det hører under 84. Retskreds med Tingsted i Skern, undtagen Bregning, Sønder-Lem og Ølstrup Sogne, som hører under 83. Retskreds med Tingsted i Ringkøbing. Alt under 62. Politikreds (Ringkøbing). Rettelse, L. 15 f. n.: 1907 læs: 1912. M. S. Bømlo, Herred, Sunnhordland Sorenskriveri, Hordaland Fylke, (1920) 1217 Indb., 43,4 km², svarer til B. Sogn af Finnaas Præstegæld og ligger ved Mundingen af Hardangerfjorden. Herredet bestaar for en væsentlig Del af Bømmeløens søndre Halvdel samt af en Del udenfor liggende Smaaøer, Holme og Skær. Terrainet er smaaknauset og skovbart med flade Eng- og Myrpartier. Bebyggelsen ligger væsentlig langs Kysten. Ved Sydspidsen af Bømmeløen og Vest for denne ligger Espevær Fiskerier. Fiskeri er den vigtigste Næringsvej. Af industrielle Anlæg mærkes et Sildesalteri og et mekanisk Værksted. Antagen Formue 1925 var 1,2 Mill. Kr. og Indtægt 408000 Kr. M. H. * Bønkel, Jernbaneholdeplads, Nyborg—Svendborg-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Bønnebiller. Rettelse, S. 429, Sp. 1 L. 1 f. o.: »Have og« udgaar. - L. 2: Fig. 15 læs: Fig. 15, Bind XV, Side 324 - * Bønnelycke, Emil, Forfatter, f. 21. Marts 1893 i Aarhus. Har været Medarbejder ved »Politiken« 1919—21, ved »Berlingske Tidende« 1921—22. Har skrevet Digte (op mod en halv Snes Digtsamlinger), Romaner, Fortællinger og Skuespil og har udfoldet en meget stor Produktivitet, der ikke altid har været til Gavn for Indholdet. Debuterede 1917 med Digtsamlingen »Ild og Ungdom«, der bl. a. efterfulgtes af »Buer og Staal« (1919) og »Gadens Legende« (1920), »Udvalgte Digte« 1922. Romanerne er meget løst komponerede, lyriske, uden større Evne til Karakteristik; blandt de ældre bør fremhæves den talentfulde »Spartanerne«, en ejendommelig treleddet Skildring af en græsk Soldat, en Soldat fra Verdenskrigen i Skyttegravene og en dansk Jens. Senere Romaner med Emner fra Digterens egen Tid og Angreb paa dens Overfladiskhed er »Ny Ungdom« (1925), efterfulgt af »Pilgrimmen« og »Flugten til Ægypten«. For Scenen har B. bl. a. skrevet »Den Troskyldige« (1920). I B.'s Digte er der ungdommelig Livsberuselse, ekstatiske Lovsange over Maskiner, Teknikken (f. Eks. Lokomotivet), Billeder af kjøbenhavnsk Gadeliv (f. Eks. Istedgade); en Prosadigtsamling »Asfaltens Sange« (1918), virker gennemgaaende skruet og ordgyderagtig; der er hos B. lyrisk Talent, det strømmer alt for rigt og let, det er ikke tilstrækkeligt kunstnerisk avet; Side om Side staar det ægte og uægte, det banale og ligegyldige, sproglige Misforstaaelser og slette Vers over for smukke og klare og simple Udtryk for Livsglæde og Kærlighed til Kvinden, til Gaden, Sporvognen og Byen. H. A. Børglum, Herred (510,0 km²) havde 1925 25300 Indb. (1921: 29614, 1916: 28234), altsaa 49 pr. km². Forskellen fra det tidligere i Areal og Folkemængde skyldes væsentligst, at V. Brønderslev 1921 som Købstad er udgaaet af Herredet under Navn af »Brønderslev« (s. d.).