Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bølgemekanikken - Bølgeplader - Bølling - Bømlo - Bønkel - Bønnebiller - Bønnelycke, Emil - Børglum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med Udbredningen af en Gruppe af de
Brogliebølger med forskellige Svingningstal og
Forplantningsretninger, der gensidig udslukker
hinanden undtagen indenfor et lille Omraade, hvis
Størrelse svarer til den Nøjagtighed, hvormed
Partiklens Sted i Rummet til den paagældende
Tid er kendt. Dette gælder ikke blot
Bevægelsen i det frie Rum, men ogsaa i et Kraftfelt,
hvor Partiklernes Afbøjning kan sammenlignes
med Lysets Brydning i et Stof, hvor
Brydningsevnen ændrer sig fra Sted til Sted. En saadan
Betragtning af en Bølgegruppes Bevægelse som
et Hele svarer netop til den paa
Straalebegrebet opbyggede geometriske Optik. Ved Lyset
slaar imidlertid denne Beskrivelsesmaade kun
til, naar Brydningsevnen eller andre for
Lysforplantningen væsentlige Forhold ikke
forandres mærkbart inden for Afstande af
Bølgelængdens Størrelse. I modsat Tilfælde maa man
ty til Bølgeligningen for Lyset, som
tillader en adækvat Beskrivelse ogsaa af de
Fænomener, for Forstaaelsen af hvilke
Bølgeforestillingen er af afgørende Betydning. Det lykkedes
nu Schrödinger (1926) i Tilknytning til de
Broglie at opstille en Bølgeligning for
Partikelbevægelsen, der førte Problemet om Atomernes
stationære Tilstande tilbage til Beregningen af
de Egensvingninger, der ifølge nævnte Ligning
kan optræde i et givet Kraftfelt. Herved havde
man vundet en ny Indgang til den af
Kvanteteorien forlangte rationelle Almindeliggørelse af
den sædvanlige Mekanik, der i Tilknytning til
Bohrs Korrespondensprincip var blevet udviklet
af Heisenberg (1925) o. a.; og for Teoriens
fortsatte Udvikling skulde de af Schrödinger
skabte Hjælpemidler til Løsning af de
kvantemekaniske Problemer faa afgørende
Betydning.
Nogen Tid efter Fremkomsten af
Schrödingers Teori lykkedes det Amerikanerne C.
Davisson og L. H. Germer samt Englænderen G. P.
Thomson at eftervise Bølgeegenskaberne ved
Bevægelsen af materielle Partikler gennem
direkte Interferensforsøg med frie Elektroner,
hvis ringe Masse gør dem særlig egnede i
denne Henseende.
I en vis Forstand kan B. betragtes som
Omvendingen af Einsteins Lyskvanteteori. Lige
saa lidt som man med Ordenes sædvanlige
Betydning kan sige, at Lyset bestaar af Partikler,
lige saa lidt er der ved Brugen af
Bølgeforestillingen ved de materielle Partikler Tale om
noget haandgribeligt, hvad der allerede
fremgaar af Udeleligheden af Elektronens Ladning.
I begge Tilfælde drejer det sig om
Hjælpemidler til Beskrivelsen af et Erfaringsomraade,
hvor i Følge Sagens Natur den sædvanlige
anskuelige Beskrivelsesmaade svigter os. Med
Hensyn til denne Teoriens filosofiske Side, der
navnlig er blevet klarlagt ved N. Bohr,
henvises til dennes Artikel i
Universitetsprogrammet for 1929 samt til et i fysisk Tidsskrift
1930 offentliggjort Foredrag: Atomteorien og
Grundprincipperne for Naturbeskrivelsen.
O. Klein.
Bølgeplader, se Polarisation (S. 303).
Bølling, Herred, havde 1925 17103 Indb.
Det hører under 84. Retskreds med Tingsted
i Skern, undtagen Bregning, Sønder-Lem og
Ølstrup Sogne, som hører under 83. Retskreds
med Tingsted i Ringkøbing. Alt under 62.
Politikreds (Ringkøbing). Rettelse, L. 15 f. n.: 1907
læs: 1912.
M. S.
Bømlo, Herred, Sunnhordland
Sorenskriveri, Hordaland Fylke, (1920) 1217 Indb., 43,4
km2, svarer til B. Sogn af Finnaas Præstegæld
og ligger ved Mundingen af Hardangerfjorden.
Herredet bestaar for en væsentlig Del af
Bømmeløens søndre Halvdel samt af en Del
udenfor liggende Smaaøer, Holme og Skær.
Terrainet er smaaknauset og skovbart med flade
Eng- og Myrpartier. Bebyggelsen ligger
væsentlig langs Kysten. Ved Sydspidsen af
Bømmeløen og Vest for denne ligger Espevær
Fiskerier. Fiskeri er den vigtigste Næringsvej.
Af industrielle Anlæg mærkes et Sildesalteri og
et mekanisk Værksted. Antagen Formue 1925
var 1,2 Mill. Kr. og Indtægt 408000 Kr.
M. H.
* Bønkel, Jernbaneholdeplads,
Nyborg—Svendborg-Banen. (Se Danmark,
Samfærdselskortet, Suppl.).
Bønnebiller. Rettelse, S. 429, Sp. 1 L. 1 f. o.:
»Have og« udgaar. - L. 2: Fig. 15 læs: Fig. 15,
Bind XV, Side 324 -
* Bønnelycke, Emil, Forfatter, f. 21.
Marts 1893 i Aarhus. Har været Medarbejder
ved »Politiken« 1919—21, ved »Berlingske
Tidende« 1921—22. Har skrevet Digte (op mod
en halv Snes Digtsamlinger), Romaner,
Fortællinger og Skuespil og har udfoldet en meget
stor Produktivitet, der ikke altid har været til
Gavn for Indholdet. Debuterede 1917 med
Digtsamlingen »Ild og Ungdom«, der bl. a.
efterfulgtes af »Buer og Staal« (1919) og »Gadens
Legende« (1920), »Udvalgte Digte« 1922.
Romanerne er meget løst komponerede, lyriske,
uden større Evne til Karakteristik; blandt de
ældre bør fremhæves den talentfulde
»Spartanerne«, en ejendommelig treleddet Skildring
af en græsk Soldat, en Soldat fra Verdenskrigen
i Skyttegravene og en dansk Jens. Senere
Romaner med Emner fra Digterens egen Tid og
Angreb paa dens Overfladiskhed er »Ny
Ungdom« (1925), efterfulgt af »Pilgrimmen« og
»Flugten til Ægypten«. For Scenen har B. bl.
a. skrevet »Den Troskyldige« (1920). I B.’s
Digte er der ungdommelig Livsberuselse,
ekstatiske Lovsange over Maskiner, Teknikken (f.
Eks. Lokomotivet), Billeder af kjøbenhavnsk
Gadeliv (f. Eks. Istedgade); en
Prosadigtsamling »Asfaltens Sange« (1918), virker
gennemgaaende skruet og ordgyderagtig; der er
hos B. lyrisk Talent, det strømmer alt for
rigt og let, det er ikke tilstrækkeligt
kunstnerisk avet; Side om Side staar det ægte og
uægte, det banale og ligegyldige, sproglige
Misforstaaelser og slette Vers over for smukke og
klare og simple Udtryk for Livsglæde og
Kærlighed til Kvinden, til Gaden, Sporvognen og
Byen.
H. A.
Børglum, Herred (510,0 km2) havde 1925
25300 Indb. (1921: 29614, 1916: 28234), altsaa
49 pr. km2. Forskellen fra det tidligere i Areal
og Folkemængde skyldes væsentligst, at V.
Brønderslev 1921 som Købstad er udgaaet af
Herredet under Navn af »Brønderslev« (s. d.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
