Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Børglum - Börjeson, J. - Børkop - Børn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Herredet hører til 72. Retskreds med
Hovedtingsted Hjørring og Bitingsted Brønderslev
samt til 52. Politikreds (Hjørring).
M. S.
Rettelse, L. 18 f. o.: lille læs: store — L. 27
f. o. 1907 læs: 1912
Börjeson, J., udførte endvidere Karl v.
Friezen (Bronze), to monumentale Bronzegrupper
paa det dramatiske Teaters Façade i
Stockholm. Hans »Fangen Viking« er opstillet i Bronze
i Djurgården. Børn: 1) Gunnar, f. 1877 paa
Lolland, uddannet paa Akademiet i Stockholm,
har malet Portrætter, Landskaber m. v.; 2)
Börje, f. 1881, Billedhugger; 3) Lena, f. 1879,
dyrker Kunstindustri m. m.
A. Hk.
Børkop, Stationsby, havde 1925 712 Indb.
(1921: 670, 1916: 665); udover det tidligere
anførte er der bl. a. Læge, Apotek, Gæstgiveri,
Markedsplads, Postekspedition og
Telegrafstation.
M. S.
Børn. Til Artiklen B. gøres følgende
Tilføjelser, der i Hovedsagen angiver Ændringerne
gennem den senere Retsudvikling. Til I. A. 1. S. 431:
De nordiske Ægteskabslove bestemmer nu alle
og uden Undtagelse, at ogsaa B. af omstødte
(i Norge tillige ugyldige) Ægteskaber er ægte.
A. 2, S. 432: De sidste Aars Højesteretspraksis
viser Tendens til noget at lempe paa den
strenge Formodningsregel: pater est o. s. v., og
saaledes at give Underholdskrav mod den eller de
andre Mænd, som kan være Barnets Fader,
selv om det ikke er udelukket, at Ægtemanden
ogsaa kan være det, naar dette dog efter
Forholdene er ganske usandsynligt. De nyeste
Tiders Blodprøvebevis (se Blodprøve) kan
godtgøre, at en given Person ikke kan være
Fader til et givet Barn. Dette faar Betydning,
baade naar et ægte Faderforhold anfægtes, og
naar det gælder Underholdspligt over for et
uægte Barn, se I. B. 3. Det er anerkendt i vor
Praksis, at Blodprøven afgiver en vægtig
Sandsynliggørelse af saadan negativ Art; men det er
antaget af Højesteret, at Prøven endnu ikke
har opnaaet en saadan Sikkerhed, at Beviset
vil blive retlig anerkendt, hvor Sagens øvrige
Omstændigheder ikke støtter det eller endog
taler imod det. Hvor Barnet er undfanget før
Vielsen, vil dets Ægthed bero paa, om det
anerkendes baade af Manden og af Hustruen som
Mandens, og Bevis for, at andre Mænd i
Undfangelsestiden har staaet i Forhold til hende,
udelukker efter vor nyeste Højesteretspraksis
ikke, at Anerkendelsen kan gøre Barnet ægte.
A. 3, S. 432: Om Bestyrelsen af B.’s Formue,
se Umyndighed, især IV. Forældrene er
berettigede til at anvende B.’s Indtægter til dets
Underhold i passende Omfang og under behørig
Hensyntagen til deres og Barnets Stilling og
Forhold. De er saaledes, hvor Barnet er rigt,
ingenlunde berettigede til at opbruge dets
Indtægter, men tør dog, hvor Barnet er rigere end
de, lade hele Familiens Livsførelse stige noget
og dertil bruge af B.’s Indtægter. For deres
Udgifter til Barnets pligtige Underhold kan de
aldrig senere rejse Vederlagskrav mod B. eller
dets Formue. Værgeraadet kan nu paalægge
Forældrene Bidrag til B., indtil disses 18. Aar,
se Værgeraadslov 12. Juni 1922 § 102.
Ved A. 3, S. 432, Sp. 1 nederst—Sp. 2: Om
Ægtefællers indbyrdes Pligt til at underholde
Familien henvises til Ægteskab V C, se
ogsaa Skilsmisse. Særlig maa det betones, at
Pligten for Manden og for Hustruen ligesom
ogsaa gennemgaaende Inddrivelsesmidlerne nu
er ganske ligeartede.
B. S. 433, 2. Stk., mærkes øverst
Værgeraadslov 12. Juni 1922 § 71, der i det
væsentlige stadfæster disse Regler. Om
Forældremyndigheden siger nu Myndighedsloven (jfr.
Umyndighed), at Moderen har den over sit uægte
Barn, og at Faderen aldrig ved hendes Død uden
videre kan udøve den, før en særlig Beskikkelse
af ham er sket, men at dette ogsaa skal ske, naar
det skønnes foreneligt med Barnets Tarv, særlig,
naar han har kuldlyst det; ellers tilkommer
det Værgen. Reglen om Barnefaderens
Samtykke til B.’s Adoption er bortfaldet ved
Adoptionsloven af 1923. S. 433, 2. Sp. næstsidste
Stykke: I 1926 er den Regel ophævet, at
Horebarnet har en ringere Arveret end andre, uægte
B. Heraf synes videre at maatte følge, at
beslægtede Regler ogsaa bortfalder, f. Eks.
at Barnet ikke med Retsvirkning kan kuldlyses
af Faderen, ligesom det som andre uægte B.
maa faa Arveret efter Fader og fædrene
Frænder, hvor det er født, efter at Vielsen var
berammet, men var blevet hindret af ydre
Forhold. Den særlige Udelukkelse af Arveret for
en ægteskabsbrydende Ægtefælle efter Børnene
i Konkurrence med den uskyldige Ægtefælle er
ogsaa bortfaldet ved samme Lov.
B. 4. S. 434: Kjøbenhavns Byret er nu traadt
i Stedet for Kriminal- og Politiretten. Den,
som har haft Samleje med Moderen i
Undfangelsestiden, saaledes som dette Tidsrum
fastslaas i hvert enkelt Tilfælde, støttet af
Lægeskøn, kan blive fri, hvis en eller flere andre
kan dømmes, og hans Faderskab af særlige
Grunde er overvejende usandsynligt. Han maa
altid gaa fri, hvor det kan bevises fuldt ud, at
han ikke kan være Faderen, saaledes, hvor
han var fuldstændig impotent, eller, efter
Blodprøve, ikke kan være Faderen til dette Barn.
Efter som før Retsplejeloven er det det
normale, at Faderen maa og kan befri sig for
Sigtelsen ved sin Ed; men Dommeren kan dog
nu efter frit Skøn lade det være Kvinden, som
med Ed bekræfter sin Sigtelse. S. 434, Sp. 1,
nederst: Normalbidraget 1928—29 er for
Kjøbenhavn og Omegn 25 Kr. maanedlig i B.’s
første 4 Aar, og de næste 10 Aar 19 Kr. I det
øvrige Land svinger det omkring 1/3 lavere; se
nærmere Normalbidrag.
B. 5. Sp. 1, S. 435. I Sverige er hele
B.-Lovgivningen nyordnet dels ved Love af 1917 og
1920 om »ægteskabelig Byrd« og om »B. i
Ægteskab« — hvilken sidste Lov i Hovedsagen er
lig med dansk Myndighedslovs Kap. 3 om
Forældremyndighed (se Umyndighed) — dels
ved en Lov af 1917 om »Barn uden for
Ægteskab« og ved en Lov af 1928 om legal Arv.
Det uægte Barn har Arveret efter Faderen
(ikke efter fædrene Frænder), naar og kun naar
det er et »Trolovningsbarn«, d. v. s. et Barn,
hvis Forældre, da det avledes, var forlovede,
eller senere er blevet det. Det uægte B. skal
have et Underhold, som er passende efter begge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
