Herredet hører til 72. Retskreds med Hovedtingsted Hjørring og Bitingsted Brønderslev samt til 52. Politikreds (Hjørring). M. S. Rettelse, L. 18 f. o.: lille læs: store — L. 27 f. o. 1907 læs: 1912 Börjeson, J., udførte endvidere Karl v. Friezen (Bronze), to monumentale Bronzegrupper paa det dramatiske Teaters Façade i Stockholm. Hans »Fangen Viking« er opstillet i Bronze i Djurgården. Børn: 1) Gunnar, f. 1877 paa Lolland, uddannet paa Akademiet i Stockholm, har malet Portrætter, Landskaber m. v.; 2) Börje, f. 1881, Billedhugger; 3) Lena, f. 1879, dyrker Kunstindustri m. m. A. Hk. Børkop, Stationsby, havde 1925 712 Indb. (1921: 670, 1916: 665); udover det tidligere anførte er der bl. a. Læge, Apotek, Gæstgiveri, Markedsplads, Postekspedition og Telegrafstation. M. S. Børn. Til Artiklen B. gøres følgende Tilføjelser, der i Hovedsagen angiver Ændringerne gennem den senere Retsudvikling. Til I. A. 1. S. 431: De nordiske Ægteskabslove bestemmer nu alle og uden Undtagelse, at ogsaa B. af omstødte (i Norge tillige ugyldige) Ægteskaber er ægte. A. 2, S. 432: De sidste Aars Højesteretspraksis viser Tendens til noget at lempe paa den strenge Formodningsregel: pater est o. s. v., og saaledes at give Underholdskrav mod den eller de andre Mænd, som kan være Barnets Fader, selv om det ikke er udelukket, at Ægtemanden ogsaa kan være det, naar dette dog efter Forholdene er ganske usandsynligt. De nyeste Tiders Blodprøvebevis (se Blodprøve) kan godtgøre, at en given Person ikke kan være Fader til et givet Barn. Dette faar Betydning, baade naar et ægte Faderforhold anfægtes, og naar det gælder Underholdspligt over for et uægte Barn, se I. B. 3. Det er anerkendt i vor Praksis, at Blodprøven afgiver en vægtig Sandsynliggørelse af saadan negativ Art; men det er antaget af Højesteret, at Prøven endnu ikke har opnaaet en saadan Sikkerhed, at Beviset vil blive retlig anerkendt, hvor Sagens øvrige Omstændigheder ikke støtter det eller endog taler imod det. Hvor Barnet er undfanget før Vielsen, vil dets Ægthed bero paa, om det anerkendes baade af Manden og af Hustruen som Mandens, og Bevis for, at andre Mænd i Undfangelsestiden har staaet i Forhold til hende, udelukker efter vor nyeste Højesteretspraksis ikke, at Anerkendelsen kan gøre Barnet ægte. A. 3, S. 432: Om Bestyrelsen af B.'s Formue, se Umyndighed, især IV. Forældrene er berettigede til at anvende B.'s Indtægter til dets Underhold i passende Omfang og under behørig Hensyntagen til deres og Barnets Stilling og Forhold. De er saaledes, hvor Barnet er rigt, ingenlunde berettigede til at opbruge dets Indtægter, men tør dog, hvor Barnet er rigere end de, lade hele Familiens Livsførelse stige noget og dertil bruge af B.'s Indtægter. For deres Udgifter til Barnets pligtige Underhold kan de aldrig senere rejse Vederlagskrav mod B. eller dets Formue. Værgeraadet kan nu paalægge Forældrene Bidrag til B., indtil disses 18. Aar, se Værgeraadslov 12. Juni 1922 § 102. Ved A. 3, S. 432, Sp. 1 nederst—Sp. 2: Om Ægtefællers indbyrdes Pligt til at underholde Familien henvises til Ægteskab V C, se ogsaa Skilsmisse. Særlig maa det betones, at Pligten for Manden og for Hustruen ligesom ogsaa gennemgaaende Inddrivelsesmidlerne nu er ganske ligeartede. B. S. 433, 2. Stk., mærkes øverst Værgeraadslov 12. Juni 1922 § 71, der i det væsentlige stadfæster disse Regler. Om Forældremyndigheden siger nu Myndighedsloven (jfr. Umyndighed), at Moderen har den over sit uægte Barn, og at Faderen aldrig ved hendes Død uden videre kan udøve den, før en særlig Beskikkelse af ham er sket, men at dette ogsaa skal ske, naar det skønnes foreneligt med Barnets Tarv, særlig, naar han har kuldlyst det; ellers tilkommer det Værgen. Reglen om Barnefaderens Samtykke til B.'s Adoption er bortfaldet ved Adoptionsloven af 1923. S. 433, 2. Sp. næstsidste Stykke: I 1926 er den Regel ophævet, at Horebarnet har en ringere Arveret end andre, uægte B. Heraf synes videre at maatte følge, at beslægtede Regler ogsaa bortfalder, f. Eks. at Barnet ikke med Retsvirkning kan kuldlyses af Faderen, ligesom det som andre uægte B. maa faa Arveret efter Fader og fædrene Frænder, hvor det er født, efter at Vielsen var berammet, men var blevet hindret af ydre Forhold. Den særlige Udelukkelse af Arveret for en ægteskabsbrydende Ægtefælle efter Børnene i Konkurrence med den uskyldige Ægtefælle er ogsaa bortfaldet ved samme Lov. B. 4. S. 434: Kjøbenhavns Byret er nu traadt i Stedet for Kriminal- og Politiretten. Den, som har haft Samleje med Moderen i Undfangelsestiden, saaledes som dette Tidsrum fastslaas i hvert enkelt Tilfælde, støttet af Lægeskøn, kan blive fri, hvis en eller flere andre kan dømmes, og hans Faderskab af særlige Grunde er overvejende usandsynligt. Han maa altid gaa fri, hvor det kan bevises fuldt ud, at han ikke kan være Faderen, saaledes, hvor han var fuldstændig impotent, eller, efter Blodprøve, ikke kan være Faderen til dette Barn. Efter som før Retsplejeloven er det det normale, at Faderen maa og kan befri sig for Sigtelsen ved sin Ed; men Dommeren kan dog nu efter frit Skøn lade det være Kvinden, som med Ed bekræfter sin Sigtelse. S. 434, Sp. 1, nederst: Normalbidraget 1928—29 er for Kjøbenhavn og Omegn 25 Kr. maanedlig i B.'s første 4 Aar, og de næste 10 Aar 19 Kr. I det øvrige Land svinger det omkring 1/3 lavere; se nærmere Normalbidrag. B. 5. Sp. 1, S. 435. I Sverige er hele B.-Lovgivningen nyordnet dels ved Love af 1917 og 1920 om »ægteskabelig Byrd« og om »B. i Ægteskab« — hvilken sidste Lov i Hovedsagen er lig med dansk Myndighedslovs Kap. 3 om Forældremyndighed (se Umyndighed) — dels ved en Lov af 1917 om »Barn uden for Ægteskab« og ved en Lov af 1928 om legal Arv. Det uægte Barn har Arveret efter Faderen (ikke efter fædrene Frænder), naar og kun naar det er et »Trolovningsbarn«, d. v. s. et Barn, hvis Forældre, da det avledes, var forlovede, eller senere er blevet det. Det uægte B. skal have et Underhold, som er passende efter begge