J. C. Christensen.

Christensen, J. C., lod 1917 sit Ugeblad, »Tiden«, gaa ind; var Minister uden Portefeuille (»Kontrolminister«) i Ministeriet Zahle 1916—18, afslog efter Venstres Valgsejr i April 1920 at blive Statsminister, var Kirkeminister i det andet Ministerium Neergaard fra 1920 til 15. Aug. 1922, da han trak sig tilbage, udtraadte af Folketinget ved Valget 1924. Efter saaledes frivillig at have opgivet sit politiske Førerskab, hvis Mission han har anset for afsluttet, ofrer C. sig især for Det danske Hedeselskab, hvis Formand han blev 1921, udgav 1925 »Fra min Barndom og Ungdom«, henholdsvis 1918 og 1928 to folkelige Andagtsbøger. H. J-n. * Christensen, Jens Herman, dansk Opfinder, f. 19. Septbr. 1877. C. er Opfinderen af en Metode til Fremstilling af Plader til Farvefotografi. Pladerne er bragt i Handelen af »The Eastman Kodak Company« og »Aktiengesellschaft für Anilinfabrikation« under Navnet »Agfa Farbenplatten«. * Christensen, Jørgen Anton, Landøkonom, f. 13. Novbr. 1869 i Væde ved Aarup. Uddannet ved Landbrug, tog Landbrugseksamen 1897 og Tillægseksamen i Grundvidenskaberne 1898. Efter nogle Aars Virksomhed som Assistent ved Landbohøiskolen blev han i 1909 Docent i Redskabslære ved denne. I 1912 blev C. konstitueret og fra 1916 ansat som Statskonsulent i Maskinbrug. Medlem af og Sekretær for Statens Redskabsprøver og af forskellige Udvalg. C. forbinder en omfattende og alsidig Viden med stor Arbejdsevne, som han har gjort frugtbringende i de nævnte Hverv og i en omfangsrig faglitterær Virksomhed. A. M. S. Christensen, N. C. Senere Arbejder: Skolerne ved Sundbyvester 1917 og ved Nyboder 1920. C. B-r. Christensen, P. G. B. W., d. 15. Novbr. 1928. * Christensen, Poul, dansk Politiker, f. 8. Juli 1854, Husmand i Ødemark ved Sorø fra 1878, Folketingsmand for Sorøkredsen 1890—1918, Landstingsmand 1918—20, tilhørte først det »rene« Venstre, fra 1895 Venstrereformpartiet, fra 1905 det radikale Parti, var Landbrugsminister i Ministeriet Zahle 1909—10. H. J-n. Christensen, S., udgav 1913 »Studie over Norges krigspolitiske stilling og dets forsvarsevne 1911—12« og 1914 »De etaarige vaabenøvelser«. Særlig den førstnævnte af disse Brochurer, der begge tryktes som Manuskript, vakte betydelig Opsigt ved sin energiske Hævden af de norske Vaabenøvelsers Utilstrækkelighed, og blev flittig citeret under den Kampagne for en udvidet Tjenestetid, der foregik i Norge i Tiden umiddelbart forud for Verdenskrigen. C. døde i Åsgårdstrand 24. Jan. 1920. Wt. K. Christian X bærer siden den nye dansk-islandske Forbundstraktats Ikrafttræden Decbr. 1918 Titel som »Konge af Danmark og Island«. Han holdt 10. Juli 1920 sit højtidelige Indtog i Sønderjylland og deltog 11. Juü i Festen paa Dybbøl, aflagde den følgende Vinter officielt Besøg hos de allierede Hovedmagter: England, Frankrig og Italien, Juni—Juli 1921 Besøg paa Island og Grønland. Om hans Regering se iøvrigt Danmark, Historie. (Suppl.). H. J-n. Christiansborg Slot. Om de ældste Borganlæg, under de senere Bygningers Niveau, bragte Udgravninger i 1906—07 og 1918—19 værdifulde Oplysninger. Medens Christian VI's Slot antageligt har borttaget Midtpartiet, fandtes betydelige Levninger saavel under den indre Slotsgaard, som under Pladsen foran Façaden; de betydeligste var de førstnævnte. Absalons Borg var opført paa den lave Strandholm, der kun naaede 0,6 m over Vandfladen og var dækket af Tagrør, hvis Tilstand viste, at Bygningen maa være begyndt i tidligt Foraar. Borgen havde en paa det nærmeste kredsrund Ringmur, 56 m i Tværmaal, med Murtykkelse c. 1,5 m, af Kamp, delvis beklædt med Kvadere af Kridtsten. Indvendigt sluttede sig til Ringmuren Opholds- og Økonomibygninger, deriblandt Bagehus og vistnok Bryggers. Ved Opfyldning var de hævede c. 1 m over den gamle Overflade. Forskellige Arkitekturstykker kan have hørt til et Kapel. Der fremkom flere Brønde, den ældste dannet af en udhulet Træstamme. Ødelæggelsen ved Erobring tilkendegav sig ved, at Brøndene var fyldte med Bygningsrester, deraf romanske Søjlekapitæler. Senere har man styrket Borgen med Taarne, hvoraf især Dele af et svært Taarn af Mursten, fra 13. Aarhundrede, er bevarede. Det kan meget vel være Borgen i denne Skikkelse, der vises i det ældste Bysegl, fra 1296. Denne Borg var det, som Lybækkerne fuldstændig ødelagde i 1368. Den nye Borg, som antages begyndt af Roskildebisperne, blev først fuldført af Erik af Pommern. Forinden har man imidlertid højnet Terrænet indtil c. 4 m over Vandet ved Tilførsel af Ler, saaledes at Borgen nu med røde Munkestensmure indenfor sin umiddelbart af Vandet omgivne Ringmur fik et væsentlig nyt Præg. Det var denne Borg, som Dronning Filippa forsvarede mod Hanseaterne 1428. Næsten intet af den er bevaret, kun et lille Stykke af Ringmuren, ved det senere Blaataarn. Dele af Bygningerne indgik gennem Til- og Ombygninger i det ældre Kjøbenhavns Slot. — Levningerne af Absalons Borg blev overbyggede og er nu offentlig tilgængelige. H. A. K. Christian Science (Kristen-Videnskab). Tilhængerne af Chr. S. anerkender ikke, at Vejen til Sjælens Eneherredømme gaar gennem Formularer og Selvsuggestion. Vejen gaar alene gennem Bønnen, den Bøn, hvis Grundlag er den aandelige Forstaaelse af Gud som uforanderligt Princip, uendelig og evig