Kærlighed, Sandhed, Liv og det fuldkomne, det
aandelige Menneske, skabt i Guds Billede og
Lignelse. Det er denne Bøn, Tilhængerne af
Chr. S. anvender i deres Arhejde for at rense
Syndere og helbrede de syge.
Christiansen, A. E., var Meddirektør for
Folketeatret 1912—24. Blandt hans talrige
senere Værker kan nævnes Skuespillene »Onkel
Stephan« (1917) og »Charites Portræt« (1923),
de to Dialoger »De spurgte ham —« (1927) og
Romanen »Ottilie« (1925).
T.-J.
Christiansen, Chr., modtog 1912 H. C.
Ørsted-Medaljen af Selskabet for Naturlærens
Udbredelse, d. 28. Novbr. 1917.
A. W. M.
Christiansen, Chr. S., d. 13. Juni 1919.
Forretningsfører for »Socialdemokraten« 1910—17.
Borgmester for Magistratens 5. Afdeling fra
1917.
H. J-n.
* Christiansen, Rasmus Bech, dansk
Skuespiller, f. 23. Maj 1885 ved Aarhus,
debuterede 1904 i Frederikshavn og kom s. A. til
Frederiksberg Teater under Emil Wulff, hvor
han trods sin Ungdom røbede et tørt
Gammelmandslune, der snart bragte ham frem til de
store københavnske Privatscener. C. er en
pudsig Skuespiller, som karakteriserer sine
Figurer, der helst maa tilhøre det jævne Lag, med
naturtro Midler. Han har haft store Sukcesser
som Valentin i »Eventyret« og Billi i »Den
grønne Elevator«; fra 1925 tilhører han Det kgl.
Teater, hvor hans Vielgeschrey i »Den
Stundesløse« var en redelig Fremstilling, mere
menneskelig, men ogsaa mere borgerlig end
Johs. Poulsen's samtidige Festfigur i samme
Rolle. Ogsaa som Jeppe i »Erasmus Montanus«
har C. vist, at han kan blive nyttig til
Bevarelsen af det Holberg'ske Repertoire.
R. N.
Christiansfeld, Flække i Sønderjylland
(Tyrstrup Herred, Haderslev Amt), har et Areal af
44 ha, og 1925 var der 673 Indb. (1921: 593,
1916: 640). Af
Bygninger og
Institutioner skal nævnes: Kirken eller
Menighedssalen, opført 1776, er meget rummelig med c.
1800 Siddepladser og ejes af
Brødremenigheden; en privat Realskole opførtes 1920 og fik
Dimissionsret 1923; Teknisk Skole, opført
1922—23 (Bygmester Andersen), har ogsaa en
Handelsklasse; Museet, hvis Bygning indviedes
1908, indeholder en etnografisk Samling m. m.
og ejes af Brødremenigheden; Folkebiblioteket
(for By og Omegn) er oprettet 1921 og har c.
3000 Bind. Byen har fra gammel Tid
Vandværk med naturligt Vandtryk, og fra 1922 faas
Elektricitet fra Højspændingsværket i
Haderslev. Jernbanestationen er Endepunkt for
Privatbanen Haderslev—C., og der er Posthus og
Telegrafstation.
Kommunens
Indtægter og
Udgifter
var 1925—26 henholdsvis 53000 og 43000 Kr., og
den Formue og Gæld ved Aarets Slutning
henholdsvis 49000 og 21000 Kr. Ved Vurderingen
til Ejendomsskyld pr. 1. Jan. 1927 var hele
Summen 2,16 Mill. Kr., hvoraf 0,44 Mill.
Grundskyld. Bygningsassurancen var s. A. 2,92 Mill.
Kr. Af
Pengeinstitutter er der
Sparekassen for C. og Omegn, oprettet 1872, og der
findes Agentur for Haderslev Bank samt
Kontor for Kjøbenhavns Handelsbanks Filial i
Haderslev. —
Administrative Forhold.
Medens Brødremenigheden selv bestyrer sine
kirkelige Anliggender og har egen Præst, hører
i kirkelig Henseende de øvrige Indb. til
Tyrstrup Sogn (Haderslev Provsti og Stift). I
verdslig Henseende hører Flækken til 89.
Retskreds og til 66. Politikreds (sammenfaldende
med Retskredsen) med Tingsted, Dommer og
Politimester i Haderslev; endvidere til
Haderslev Lægekreds, de sønderjyske Amters 1.
Folketings-Opstillingskreds (Valgsted Haderslev), 5.
Landstingskreds, C. Skattekreds, Haderslev
Skyldkreds, C. Vurderingskreds og 7.
Udskrivningskreds (128. Lægd). — Byraadet bestaar
af i alt 7 Medlemmer med den folkevalgte
Borgmester som Formand.
Situationsplan over Christiansfeld.
<table>
<td r>1.<td>Kirke (Brødremenighedens)
<td r>2.<td>Skole
<td r>3.<td>Bibliotek
<td r>4.<td>Apotek
<td r>5.<td>Hotel
<td r>6.<td>Politistation
<td r>7.<td>Gœstgivergaarden Frej
<td r>8.<td>Museum
<td r>9.<td>Søsterhuset
<td r>10.<td>Enkehuset
<td r>11.<td>Sparekasse
<td r>12.<td>Posthus
<td r>13.<td>Borgmesterkontor
<td r>14.<td>Brødrehuset
<td r>15.<td> Banegaard
</table>
C. var fra Begyndelsen og til ind i vort
Aarhundrede stærkt tyskpræget, men allerede mod
Slutningen af det tyske Herredømme ændredes
dette Forhold; endnu 1890 afgaves kun 21
danske Stemmer mod 54 tyske, men 1912: 44 mod
52. Ved Afstemningen 1920 stemte 247 for
Danmark og 124 for Tyskland, og ved
Folketingsvalget 1924 var der 232 danske, 25 tyske og 23
socialistiske Stemmer. (
Litt:
P. Eliassen,
»C., Historisk Fremstilling« [Kolding 1919];
F.
C. Høy, »C. 1773-1923« [C. 1923];
Trap,
»Danmark«, 4. Udgave, IX Bind).
M. S.
Christianshavns Strafanstalt. Fra 1. Apr.
1928 har Staten i Henhold til Overenskomst
med Kjøbenhavns Magistrat af 15. Decbr. 1927
overdraget C. S. til denne, medens Magistraten
samtidig overdrog Arresthuset paa Nytorv til
Staten. Samtidig lejede Justitsministeriet af
Magistraten til Brug som Strafanstalt for Kvinder
Kvindefløjen i det Kjøbenhavns Kommune
