Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø / 212 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Civilproces - Cività Castellana - Civitanova Marche - Civitavecchia - Civitella del Tronto - cl - cl - Clacton - Clairin, G. J. V. - Clamart - Clam Lake - Clanwilliam - Clare - Clare - Claremont - Clarinda - Clark, C. H. - Clarksburg - Clarksville - Claros - Clason, I. G. - Clason, Samuel (Sam - Claude Bernard's Piqûre - Claudel, Paul Louis Charles - Claudi, Christopher Berent - Claudius, Carl August

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hyppigt er Tilfældet). — Dog maa herved
mærkes, at Parterne selv ogsaa efter Retsplejeloven
har bevaret Raadigheden over Sagen ogsaa med
Hensyn til, hvilket Processtof der skal
fremskaffes, og selv skal gøre Arbejdet for at
fremskaffe det. Retten kan derfor kun henstille til
Parterne, men ikke tvinge dem til at lade
bestemte Vidner afhøre, Syn og Skøn afholde
o. s. v. Det er ogsaa den af Retsplejeloven
forudsatte Ordning, at Parterne eller deres
Sagførere selv afhører de af dem fremstillede
Parter, Vidner og Skønsmænd; men Retten
kan stille supplerende Spørgsmaal og ogsaa selv
overtage Afhøringen, hvis den finder det
formaalstjenligt.

Endelig kan bemærkes, at Sagsøgte i vidt
Omfang har Ret til at fremsætte Modfordringer,
ikke alene til Modregning mod Sagsøgerens
Krav, men ogsaa til selvstændig Dom for det
overskydende, og selv om Modfordringen ikke
har nogen Forbindelse med Hovedfordringen.
A. D. B.

Cività Castellana, (1925) 6004 Indb.

Civitanova Marche, (1921) 6622 Indb.

Civitavecchia, (1925) 22592 Indb.

Civitella del Tronto, (1921) 9237 Indb.

cl = Centiliter.

cl = conto loro, Deres Konto, den
Konto, paa hvilken Kommissionsforretninger, der
udføres for en Forretningsforbindelse,
bogføres.
J. Th.

Clacton, (1927) 14060 Indb.

Clairin, G. J. V., d. 4. Septbr. 1919.

Clamart, (1926) 22734 Indb.

Clam Lake, d. s. s. Cadillac.

Clanwilliam, (1921) 5847 Indb.

Clare, Ø, se Clear.

Clare, (1926) 95064 Indb.

Claremont, By i U. S. A., (1920) 9524 Indb.

Clarinda, (1920) 4511 Indb.

Clark, C. H., d. Maj 1915.

Clarksburg, (1920) 27869 Indb.

Clarksville, (1920) 8110 Indb.

Claros, d. s. s. Kalymno.

Clason (Rettelse fra Clasen), I. G., har
bygget Timmermansordenens Bygning (begyndt
1915) og Centralbanken (1918—20) i Stockholm.
C. A. J.

Clason, Samuel (Sam), d. 19. Decbr. 1925.
Rigsarkivar 1916, Kirkeminister i Ministeriet
Trygger 1923—24. C. var i Rigsdagen udpræget
Højremand. Af hans Skrifter kan endvidere
nævnes: »Gustaf IV Adolf och den europeiska
krisen under Napoleon« (1913), »Skodsborgmötet
och Ulrichsdalskonferencen« (1914). Hans
Arbejder om Gustaf IV Adolf har stillet denne i en
ny Belysning.
R. B-g.

Claude Bernard’s Piqûre, se
Glykosuri.

Claudel.

* Claudel [klo’dæl], Paul Louis
Charles, fransk Forfatter, f. 6. Aug. 1868 i
Villeneuve-sur-Fère. Var i mange Aar i diplomatisk
Tjeneste, bl. a. som fransk Gesandt i Tokio
og i Kjøbenhavn. Med Rette betegnes C. som
den største nulevende franske Digter; trods sin
katolske Indstilling har han den menneskelige
Alsidighed, som ene frembringer de store
Digterprofeter. Man har sammenlignet ham med
Dante. Han er paavirket af Shakespeare, af
Walt Wittman, af Wagner og af østerlandsk
Mystik. I teoretiske Værker Connaissance de
l’Est (1900), Art poétique (1907) og Introduction
à quelques Oeuvres (1920) har han indført os
i sin Digtnings Kilder. Originalest som Digter er
han i sine Dramer, hvoriblandt de berømte Tête
d’or (1890), Le Repos du Septième Jour (1901)
og Annonce, faite à Marie (1917). Det
sidste er oversat til Dansk. I nogle Farcer
Protée (1914) og L’ours et la Lune (1919) har
han givet Vidnesbyrd om en fin og hjertelig
Humor. 4 Bind Théâtre udkom 1911—14. Som
Dramatiker er C. den geniale Nyskaber og
Fornyer. Det moderne franske Idédrama har i ham
sin Førstemand. Men ogsaa som Lyriker har
han ydet det fremragende, Kantaten Cette
Heure qui est entre le Printemps et l’Eté (1913),
Samlingerne Corona Benignitatis anni Dei (1915)
og Poèmes de Guerre vidner derom. Feuilles
de Saints (1926) er Kronen paa Værket.
Menneskets Vej til Gud er C.’s stadige Emne, den
sikre Viden om de sidste Ting er den sejrrige
Undertone i hans Forkyndelse. (Litt.:
Duhamel, P. C. [1913]; Lefevre,
Les sources de C. [1927]).
F. S.

* Claudi, Christopher Berent.
Bestyrer af Redningsvæsenet, f. 1799 i
Brøndbyøster, d. 6. Maj 1880 i Kjøbenhavn.
Faderen blev Birkedommer i Rysensteen Birk ved
Lemvig, og C. overtog 1824 Bestyrelsen af
den kgl. Rysensteenske Forstrand paa
Jyllands Vestkyst. Han overværede her ofte
Strandinger og beskæftigede sig med Forsøg
paa atkonstruere nye Redningsmidler, rejste
1845 med dette for Øje paa egen Bekostning
til England og sendtes 1847 paa ny derover af
Staten. Han blev Medlem af den i Oktbr. 1849
nedsatte Tremandskommission til at stille
Forslag om Redningsvæsenets Organisation, og han
blev den første Bestyrer, da Kommissionens
Plan 1852 traadte ud i Livet. Han virkede i
denne Stilling til 1869 og maa nævnes som en
af de Mænd, der har størst Fortjeneste af det
jyske Redningsvæsens Udvikling. Kammerraad
1852, Justitsraad 1858.
P. E.

* Claudius, Carl August,
Generalkonsul, f. 1. Maj 1855 i Kjøbenhavn, Lærer i
Mariboe’s Skole 1879—82. Inspektør i »Det
forenede Velgørenheds Selskabs Skole« 1877—82.
Tekstil-Fabrikant i Sverige fra 1885, flyttede
1906 til Kjøbenhavn. Har stiftet »Musikhistorisk
Museum« i Stockholm 1897; har bidraget ved
rige Gaver til Grundlæggelsen af »Musikhistorisk
Museum« i Kjøbenhavn, er Medlem af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>