Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Civilproces
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
meget ringere Omfang, end hvor
Procesgrundlaget er skriftligt, kan og bør indlade sig paa
at ændre eller forkaste Sagens faktiske
Grundlag. Dette er da ogsaa Forholdet i England,
hvor der vel ikke bestaar nogen formel
Indskrænkning i Appelinstansernes Adgang til at
bedømme Sagens Fakta; men hvor disse og
navnlig den øverste Instans, House of Lords,
kun rent undtagelsesvis underkender det
Resultat, som de underordnede Retter er kommet
til med Hensyn til Sagens faktiske Sammenhæng.
Foruden ved de omtalte 3
Hovedgrundsætninger har Retsplejeloven ogsaa paa et andet
Punkt indført en betydningsfuld Reform. Det
er Reglen om Bevisbedømmelsens Frihed.
Medens man tidligere, særlig med Hensyn til
Vidnebeviset, var bundet ved en Række formelle
Regler om, hvad der skulde anses for fuldt
Bevis, fastslaar Retsplejeloven udtrykkeligt i §
292: »Hvorledes Sagens faktiske Sammenhæng
skal antages at være, afgør Retten i Henhold
til det samlede Indhold af Forhandlingerne og
den stedfundne Bevisførelse«, og den er ikke
i saa Henseende bundet af andre Regler, end
hvad den sunde Fornuft og Erfaringens
Vidnesbyrd tilsiger.
Hvad den enkelte Sags Gang angaar,
begynder den normalt med Forligsmægling (undtagen
fra tvungen Forligsmægling er dog bl. a.
Vekselsager og Sager anlagt af eller imod Staten).
I Almindelighed foregaar den for særlige
Forligsmæglere (Forligskommissioner). Men i visse
Tilfælde, særlig Tyende-, Alimentations-,
Ægteskabs- og Sø- og Handelssager samt i Sager
under 1000 Kr., der behandles ved Kjøbenhavns
Byret, foregaar Mæglingen ved Retten. Sagen
anlægges ved Forligsindkaldelsens eller
Stævningens Indlevering paa Rettens Kontor til
Berammelse. Efter at Sigtede har faaet
Forligsklage eller Stævning forkyndt, og Forlig har
været prøvet, følger den egentlige Behandling
af Sagen for Retten. Det første Afsnit er den
saakaldte Forberedelse til Domsforhandling, der
for Landsretssagers Vedkommende indledes med
en Skriftveksling, d. v. s. en Udveksling mellem
Parterne af Indlæg, højst 2 fra hver Side. I
Underetssager er der ingen Skriftveksling; men
Sagsøgte kan dog som en Art Svar paa
Stævningen, der skal indeholde Paastand og en
Fremstilling af de Kendsgerninger, hvorpaa den
støttes, fra sin Side fremlægge en skriftlig
formuleret Paastand. I Almindelighed vil han dog
nøjes med at nedlægge sin Paastand mundtligt.
Forberedelsen i Landsretssager foregaar for den
Underret, der er Sagsøgtes Værneting (normalt
det Sted, hvor han bor), medmindre
Underretten har Sæde sammesteds som Landsretten, i
hvilket Tilfælde Forberedelsen foregaar for
Landsretten selv. Efter Skriftvekslingen følger
som næste Skridt i Forberedelsen Bevisførelsen,
d. v. s. Parts- og Vidneforklaringer, eventuelt
Optagelse og Afhjemling af Syn og Skøn. Dog
kan som ovenfor bemærket Bevisførelsen helt
eller delvis henlægges til selve
Domsforhandlingen. — Andet Hovedafsnit er
Domsforhandlingen, der begynder med, at Parterne
nedlægger deres endelige Paastande. Derefter
fremstiller de fra begge Sider Sagens Sammenhæng
og foretager Dokumentation af de skriftlige
Bevismidler. Paa dette Stadium af Sagen foregaar
ligejedes den eventuelle Bevisførelse. Endelig
udvikler begge Parter efter Tur deres Syn paa
hele Sagen, derunder ogsaa dens retlige Side.
Sagsøgeren har stedse Ordet først og Sagsøgte
sidst. Ved Domsforhandlingens Slutning optages
Sagen til Doms. — Sidste Led i Sagen er saa
Dommens Afsigelse, der foregaar ved
Domskonklusionens Oplæsning i offentligt Retsmøde.
— I enklere Underretssager sker der en stærk
Koncentration af Sagens enkelte Stadier,
saaledes at hele Sagen føres til Ende i Løbet af
eet eller to Retsmøder. — Udebliver Sagsøgte;
afgøres Sagen (bortset fra Appelsager, hvor
Sagen i saa Fald, som ovenfor bemærket,
udgaar til skriftlig Behandling) paa Grundlag af
Sagsøgerens mundtlige Fremstilling af Sagen,
der dog ikke maa afvige væsentligt fra det i
Stævningen indeholdte. Sagsøgte har imidlertid,
naar han begærer det inden en vis kortere
Frist efter Dommens Afsigelse, Ret til at begære
Sagen genoptaget mod at betale Modparten de
ham idømte Sagsomkostninger eller deponere
dem i Retten. Disse Sagsomkostninger beholder
Sagsøgeren altid, selv om Sagsøgte i anden
Omgang vinder Sagen. Kan Sagsøgte godtgøre, at
Udeblivelsen var ham utilregnelig, er hans
Adgang til at begære Genoptagelse dog ikke
knyttet til nogen bestemt Frist eller til, at han
betaler eller deponerer Sagsomkostningerne.
Retten har meget vidtgaaende procesledende
Beføjelser. Den kan saaledes bestemme, at
Formaliteten (f. Eks. en Afvisningspaastand) skal
forhandles særskilt, den kan dele Sagen, f.
Eks. hvis den bestaar af flere forskellige Krav,
og give Dom for enkelte af disse, ja endog
med Hensyn til enkelte Søgsmaalsgrunde.
Omvendt kan Retten bestemme, at flere Sager
mellem samme Parter, eller mellem flere Parter
om Krav af samme Oprindelse, skal forhandles
og paadømmes under eet. Endvidere har Retten
i vidt Omfang Adgang til at tillade Parterne at
udvide, indskrænke eller ændre deres
Paastande, Søgsmaalsgrunde eller Indsigelser og
kan efter Sagens Optagelse til Dom genoptage
den for at opfordre Parterne til at tilvejebringe
nye Oplysninger, hvilket den saa naturligvis
ogsaa kan gøre under Sagens Gang. Ogsaa paa
dette Punkt — Rettens procesledende Beføjelser
— er Forskellen fra den tidligere Tilstand
iøjnefaldende. Medens det efter den tidligere
Ordning ganske overlodes til Parterne selv at
fremskaffe Processtoffet, og hvilket Processtof de
vilde fremskaffe, og Dommerens reelle Arbejde
med Sagen i Grunden først begyndte efter
Sagens Optagelse til Dom, er det nu
Dommerens Pligt fra første Færd at søge at sætte sig
ind i Sagens Sammenhæng og ved Spørgsmaal
og Henstillinger til Parterne at gøre sit til, at
det Grundlag, hvorpaa Sagen skal afgøres,
bliver saa fyldigt og rigtigt som muligt, men paa
den anden Side ogsaa fremskaffes uden
ufornødent Ophold. I Underretssager er der endog
udtrykkeligt paalagt Dommeren Vejledningspligt
overfor Parter, der møder uden Sagfører
(hvilket navnlig for Sagsøgtes Vedkommende meget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
