- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø /
224

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Daa, Valdemar - Daae, H. - Daadyr - Daalac - Dabie - Dag - dag - Daghestan - Dagmar - Dagmarteatret - Dagob - Dagon - Dagsang - Dague de Bordeaux - Dahana - Dahl, B. T. - Dahl, F. - Dahl, F. C. B. - Dahl, Hans - Dahl, Henrik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

D



* Daa, Valdemar, dansk Guldmager. f.
16. Maj 1616, d. 5. Febr. 1691, ejede flere
Herregaarde, boede længe paa Borreby (ved
Skelskør), som han 1681 maatte forlade med sine
Døtre i den yderste Armod efter at have forødt
al sin Formue ved Forsøg paa at lave Guld.
H. J-n.

Daae, H., d. 10. Decbr. 1926.

Daadyr, d. s. s. Daa, se ogsaa Hjorte,
S. 555.

Daalac, d. s. s. Dahlak.

Dabie, se Verdenskrigen, S. 795.

Dag. Rettelse, S. 411, Sp. 2, L. 4 f. n.:
bestemt læs: bekvemt

dag = Dekagram.

Daghestan, autonom socialistisk
Sovjet-Republik, der udgør en føderativ Del af R S F S R,
og er beliggende i dennes sydligste Del i det
tidligere Transkaukasien. Arealet er 54212 km2
med 788078 Indb. (1926) eller 14,5 pr. km2. D.
grænser mod Vest til Nordkaukasien, mod N. til
Kalmukernes autonome Omraade, mod Øst til
det kaspiske Hav og mod Syd, hvor Grænsen
følger Vandskellet i Kaukasus, til Azerbejdsjan
og Georgien. Paa Sletterne mod Nord og i de
lavere Udløbere fra Kaukasuskæden, i alt c. 2/3
af Arealet, er Agerbrug det vigtigste Erhverv,
ved Kysten af det kaspiske Hav især i Form
af Havebrug (Abrikoser, Fersken og Vindruer);
i Bjerglandet drives Kvægavl, især Faareavl, og
Skovbrug. Hjemmeindustri er stærkt udbredt;
over 15 % af Befolkningen som Helhed driver
Hjemmeindustri, i Bjergegnene alene betydeligt
flere (25—30 %). Befolkningen tilhører
hovedsagelig forskellige kaukasiske Stammer, og der
tales et Utal af forskellige Sprog; de vigtigste
er Avarerne 22 %, Darginerne 17,5 %,
Lesghinerne 16,5 %, Lakerne 9,5 %; Andinerne 7,3 %,
Tabassaranerne 4,8 %, forskellige andre
kaukasiske Folk 7,7 %; desuden findes tyrkiske
Kumyker og Nogajer mod N. og tyrk.
Azerbaidjaner mod S., i alt 13,6 % af Befolkningen; kun
10 % af Befolkningen bor i Byer. — D.’s nyere
Historie er rig paa Opstande mod Russerne,
saaledes i 1877 og i 1900—1905. Efter
Rejsningen under Revolutionen i 1917 erobredes D. af
Hvidgardisterne i 1918, i Oktbr, samme Aar
erobredes D. af Tyskerne, der dog blev tvunget
til at rømme Landet for Englænderne i Febr.
1919. I April 1919 afløstes Englænderne af
Denikins Hær, der i 1920 maatte vige for
Sovjethæren, og D. oprettedes. Til Hovedstad valgtes
det tidligere Petrovsk, nu Makhath-Kale, der er
beliggende ved det kaspiske Hav og har 31000
Indb. (1926), heraf 56 % Russere, 23 % tyrkiske
Folk og 12 % Jøder.
W. P.

Dagmar, russisk Kejserinde, d. 13.
Oktbr. 192&. Efter Revolutionen i 1917 opholdt
D. sig paa Krim, hvorfra hun i 1919 paa et
engelsk Krigsskib førtes bort fra Rusland. Sine
sidste Aar tilbragte D. paa Hvidøre ved
Klampenborg.

Dagmarteatret. H. Hofman gjorde D. til en
udpræget Lystspilscene, der ikke mindst
dyrkede B. Shaw’s satiriske Komedier, f. Eks.
»Pygmalion«, men 1919 foretog Direktør F. Skaarup,
som Aaret forud havde købt Bygningen, en
Direktionsforandring, hvorved Skuespiller Th.
Roose blev Leder med Poul Reumert og Bodil
Ipsen som Teatrets bærende Kræfter. Denne
Periode varede tre Sæsoner og var i
kunstnerisk Henseende værdifuld, men den betalte sig
ikke, og da de to Kunstnere vendte tilbage til
Nationalscenen, kunde Th. Roose ikke fortsætte
Driften udover en Sæson, i hvilken »det lille
Teater«’s husvilde Personale blev ham
paaoktrojeret af Ejeren, Direktør Skaarup. 1923
overtog H. Hofman atter Ledelsen, men da
Lejen var altfor høj og de økonomiske Forhold
nedadgaaende, sejrede han ikke i den Kamp,
han nu fik at bestaa; Novbr. 1928 tvang
Pengevanskeligheder ham til at fratræde, hvorefter
Personalet heldigt spillede paa Deling Sæsonen
til Ende med Skuespiller Albr. Schmidt som
valgt Direktør. 1929 fortsattes dette Delingsspil
under udvidet Form med Direktør Otto
Jacobsen som Bevillingshaver. Efter en heldig Sæson
bl. a. med Gæstespil af Gösta Ekman, vil
Jacobsen fra 1930 overtage Ledelsen som
Enedirektør, og Poul Reumert og Bodil Ipsen vil paany
blive knyttet til D.
R. N.

Dagob, se Stupa.

Dagon, d. s, s. Rangun.

Dagsang, se alba.

Dague de Bordeaux, se Hunde, S. 873.

Dahana, d. s. s. Dahna.

Dahl, B. T., d. i Kjøbenhavn Maj 1918.

Dahl, F., Professor ved Universitetet i
Retsvidenskabens Historie 1919, Dr. juris honoris
causa
(Hamburgs Universitet) 1921.
P. J. J.

Dahl, F. C. B., d. 23. Febr. 1920.

Dahl, Hans, har siden 1919 været bosat i
Balestrand.

* Dahl, Henrik, norsk Visesanger, f. 1883,
cand. juris. 1908, optraadte derefter som
Visesanger og har i den følgende Tid vundet Navn
som Foredrager af Bellman og af »Gluntarne«;
ofte optraadt i Kjøbenhavn.
W. B.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 25 14:34:39 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/26/0242.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free