- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø /
225

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dahl, J. A. - Dahl, Kr. H. J. - Dahl, Niels Peter Lorentsen - Dahl, O. Chr. - Dahl, Svend - Dahl, Viking - Dahle, L. N. - Dahlen - Dahlerup, K. V. H. - Dahlgaard, Bertel - Dahlgren, E. V. - Dahlia - Dahms, Walter - Dahurer - Daily Herald - Daimiel - Dakaljeh - Dakhna - dal - Dalaformationen - Dalager - Dalai Kamtschat - Dalarna - Dalasýsla - Dalbono, E. - Dalby - Dalbyover - Dalcroze, É. J. - Dalecarlia - Dalemose - Dalén, Nils Gustaf - Dalen-Lys - Daler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Dahl, J. A., d. 1919. Dahl, Kr. H. J., d. i Kjøbenhavn 11. Oktbr. 1921. * Dahl, Niels Peter Lorentsen, dansk Politiker, f. 1. Oktbr. 1869, cand. theol. 1896, Præst fra 1897 (fra 1907 i Sædder), Folketingsmand for Vordingborgkredsen 1913—18, derefter Landstingsmand, tilhører Socialdemokratiet, Kirkeminister i det første Ministerium Stauning 1924—26, i det andet fra 1929. H. J-n. Dahl, O. Chr., tog 1925 Afsked som Konservator ved Oslo Universitets botaniske Museum. Wt. K. * Dahl, Svend, dansk Biblioteksmand, f. 24. Septbr. 1887 i Kjøbenhavn, tog Skoleembedseksamen i Naturhistorie og Geografi 1914, var 1907—09 Assistent ved det kgl. Bibliotek, 1909-11 ved Universitetsbiblioteket, 1911-20 Underbibliotekar ved det kgl. Bibliotek. 1920—25 Inspektør ved Statens Bibliotekstilsyn og er fra 1925 Overbibliotekar ved Universitetsbiblioteket, hvis Nyorganisation i Overensstemmelse med Bibliotekskommissionens Forslag han leder: Koncentration om Medicin og Naturvidenskab og et for de praktiske Studier afpasset humanistisk Haandbibliotek. Med stor Arbejdslethed har D. endvidere udfoldet en omfattende litterær Virksomhed, især i bibliografisk og biblioteksteknisk Retning; han har udgivet bl. a. Bibliotheca zoologica Danica 1876—1906 (1910), »Haandbog i Bibliotekskundskab« (1912; 3. Udgave 1924 ff.), »Forsøg til en Ordbog for Bogsamlere« (1919), »Haandbog for Bogsamlere« (med C. Dumreicher, 1921) og »Bogens Historie« (1927); han redigerede 1917—27 »Aarbog for Bogvenner« og fra 1926 »Bogvennen« og udgav 1918—26 med P. Engelstoft »Dansk biografisk Haandleksikon« (I—III). P. E. * Dahl, Viking, svensk Komponist, f. 8. Oktbr 1895 i Osby, studerede Musik i Malmö og Stockholm, senere i Paris (hos Ravel o. a.) og lever nu i Sverige; han har komponeret — i meget moderne Stil — Baletter (Maison des fous opført i Paris 1920), Orkesterstykker, Strygekvartet, Sange og Klaverstykker m. m. W. B. Dahle, L. N., fratraadte 1920 Stillingerne som det norske Missionsselskabs Generalsekretær og som Redaktør af »Norsk Missionstidende«. 1920—23 udkom hans »Tilbakeblik paa mit liv og særlig paa mit missionsliv« i 3 Bind. Missionsselskabet udgav 1921 ved D.'s 50 Aars Jubilæum som Missionær et Festskrift med Titlen »Fra Norges indsats i verdensmissionen«. D. døde i Stavanger 20. Febr. 1925. Wt. K. Dahlen, d. s. s. Rheindahlen. Dahlerup, K. V. H. Tog sin Afsked fra Universitetet 1926. * Dahlgaard, Bertel, dansk Politiker, f. 7. Novbr. 1887, blev cand. polit. 1913, Chef for Kjøbenhavns statistiske Kontor 1922, har virket som Politiker inden for det radikale Parti og den dertil knyttede Ungdomsbevægelse, er Folketingsmand — for sin Fødeegn Skivekredsen — fra 1920, blev Indenrigsminister i Ministeriet Stauning-Munch 1929. H. J-n. Dahlgren, E. V. Afsked som Det kgl. Biblioteks Chef (Riksbibliotekarie) 1916. Senere Skrifter: Discovery of the Hawaian Islands (1917), »Ätten De Geer« (1920) og »Louis De Geer 1587-1652« (1923). R. B-g. Dahlia, d. s. s. Violet, se Hofmann's Violet. * Dahms, Walter, tysk Musikforfatter, f. 9. Juni 1887 i Berlin, virkede der som Musikkritiker indtil 1922, da han tog Ophold i Italien; D. har navnlig skrevet »Schubert« (1912, fl. Opl.), »Schumann« (1916), »Mendelssohn« (1919), »Chopin« (1925) samt »Die Offenbarung der Musik«, »Musik des Südens« m. m. W. B. Dahurer, d. s. s. Daurer, se Mantshuriet. * Daily Herald ['dæi£i-'hærə£d], Hovedorgan for det engelske Arbejderparti, udkom først i 1911 som et Flyveskrift, Londons fagorganiserede Typografer udgav under en Strejke. Fra April 1912 udkom det som Dagblad, udgivet af nogle Fagforeninger og under Ledelse af G. Lansbury. Oplaget blev imidlertid ikke stort, og i 1914 forandredes Bladet til et Ugeblad (»Herald«) med Lansbury som Hovedredaktør. I Marts 1919 udvidedes det igen til et Dagblad, og i 1922 traadte Fagforeninger til med økonomisk Hjælp. Samtidig dæmpedes Bladets tidligere noget kommunistiske Tone. Bladets nuværende Redaktør er William Mellor, og selv om Bladets Udstyr ikke kan maale sig med de andre store Blade, maa det dog anses for et velredigeret Blad i stadig Fremgang, ligesom dets politiske Indflydelse er betydelig. Daimiel, (1920) 16198 Indb. Dakaljeh, (1927) 1077701 Indb. Dakhna, d. s. s. Dahna. * dal = Dekaliter. Dalaformationen, d. s. s. Dalasandsten. * Dalager, Stationsby, Kolding—Hejlsminde-Banen (se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Dalai Kamtschat, se Altai. Dalarna, (1928) 30970 km2, hvoraf 29148 km2 Land. 252456 Indb., hvoraf 223587 paa Landet og 28869 i Byerne. 8,9 Indb. pr. km2. M. H-n. Dalasýsla. Da Folket søger til Købstæderne, har D. (1927) kun 1764 Indb. B. Th. M. Dalbono, E., d. Aug. 1915. * Dalby, Stationsby, Kerteminde—Martofte-Banen (se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). * Dalbyover, Stationsby, Randers—Hadsund-Banen (se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Dalcroze, É. J., er identisk med Jaques-Dalcroze, Émile (s. d.). Dalecarlia, d. s. s. Dalarna. Dalemose, d. s. s. Dalmose. * Dalén, Nils Gustaf, svensk Ingeniør og Opfinder, f. 30. Novbr 1869, Æresdoktor ved Lunds Universitet 1918. For sin Opfindelse af en Masse, der kunde optage Acetylen og bortfjerne enhver Eksplosionsfare, saaledes at Acetylenen kunde anvendes i Gasakkumulatorer, modtog D. Nobelprisen i Fysik for 1912. Dalen-Lys, se Gas. S. 460. * Daler, Stationsby, Tønder—Højer-Banen, (se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Feb 3 20:11:35 2026 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/26/0243.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free