Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø / 229 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark (Almindelig Topografi)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Havne paa Jyllands Vestkyst, nemlig: en
større ved Hanstholm, en mindre ved
Hirtshals og en Læmole ved Løkken; disse Arbejder
er i Gang, men navnlig ved den store
Hanstholm-Havn er det gaaet meget langsomt, og
der har endog været Tale om helt at opgive
Anlægget her. En Jernbanebro over Lille
Bælt er under Arbejde, og ligeledes en
Dæmning med Broklap for Gennemsejling over
Roskilde Fjord ved Frederikssund.
Angaaende Sønderjylland se Artiklen
sønderjyske Landsdele, De (XXII Bind,
S. 1042).

Kort. Landets topografiske Opmaaling og
Fremstilling af Kort foregaar nu ved
Geodætisk Institut, som oprettedes 1. Apr.
1928 ved at sammenslutte Generalstabens
topografiske Afdeling og Den danske Gradmaaling
til en enkelt Institution direkte under
Forsvarsministeriet. Til de tidligere Korttyper er
nu kommet et Kort i 1:200000, som tænkes at
skulle afløse Kortet i 1:160000.

Af Litteratur maa tilføjes: Trap, »D.«,
4. Udgave.
M. S.

Geologi.

Af nyere Iagttagelser kan fremhæves, at
man i Knoldene i det cenomane
Arnagergrønsands Bundkonglomerat har fundet
talrige Forsteninger fra det ældre Kridt
(Gault); de Aflejringer, hvorfra disse Knolde
stammer, kendes ikke faststaaende. —
Endvidere er der fundet Skrivekridt i det
nordlige Salling og Nyere Kridt i det
nordvestlige Lolland. — Det har vist sig, at man
til Craniakalken har henført Aflejringer
af forskellig Alder, idet den egentlige
Craniakalk, der oftest dannes af et Konglomerat,
udgør Bundlaget for Tertiærformationen og
derfor maa henføres til Paleocænet, medens den
underliggende Kalksten stadig maa anses for at
være Kridtformationens øverste Lag; de to
Aflejringer skilles ved en mere eller mindre
tydelig Diskordans. (Nyere Litt.: »Oversigt over
D.’s Geologi« i »D.’s geologiske Undersøgelse«,
5. Række, Nr. 4 [1928]; ogsaa trykt paa
Engelsk, Fransk og Tysk).
J. P. R.

Dyreverden.

Af nyere Litteratur kan anbefales: R.
Spärck: »Nordens Dyreverden« (Kjøbenhavn
1928).
T. K.

Befolkningsforhold.

Folketal og Befolkningstæthed.
Ved Folketællingen i 1921 udgjorde
Indbyggerantallet i det egentlige D. 3267831, heraf i de
i 1920 indlemmede Arealer af Sønderjylland
163622. Paa Færøerne taltes 21352 og i
Grønland 14355. De tidligere dansk-vestindiske Øer
solgtes i 1916 til U. S. A., og Island udgør
siden 1918 et selvstændigt Kongerige med 101764
Indb. i 1926. Ved Folketællingen den 5. Novbr.
1925 havde det egentlige D. 3434555 Indb. og
Færøerne 22835. Pr. 1. Juli 1928 kan D.’s
Befolkning anslaas til 3497000. For de enkelte
Landsdele er Tallene i 1925 følgende, idet
samtidig Arealets Størrelse og Befolkningstætheden
er tilføjet.

	Folketal	Areal	Indb.
	1925	km2	pr. km2
Hovedstaden	731496	105	-
Sjælland uden Hovedstaden	608565	7409	82,1
Bornholm	45676	588	77,7
Lolland-Falster	133631	1793	74,5
Fyn	339654	3476	97,7
Østlige Jylland	560961	7328	76,6
Nordlige Jylland	409762	7555	54,2
Vestlige Jylland	428377	10782	39,7
Sydlige Jylland	176433	3891	45,3
Hele Landet	3434555	42927	80,0

Fyn er stadig den tættest befolkede Landsdel
og det vestlige Jylland den tyndest befolkede,
men Sønderjylland, som i 1860 hørte til de
bedst befolkede Dele af Landet, er næsten lige
saa tyndt befolket.

By og Land. Ved Folketællingen i 1925
udgjorde Befolkningen i Hovedstaden (d. v. s.
Kjøbenhavn, Frederiksberg og Gjentofte
Kommune) 731496 mod 700610 i 1921 og 637500 i
1916. I de øvrige Byer var i 1925 750801 Indb.
(heraf 45003 i de sønderjyske Byer) og i 1921
722049, hvilket giver en samlet Bybefolkning
paa 1482297 i 1925, medens Landdistrikternes
Befolkning udgjorde 1952258. I det sidstnævnte
Tal er imidlertid medregnet 118500 Indb. i
Byernes Forstæder og 341000 Indb. i Stationsbyer
og 7000 Indb. i offentlige Anstalter, saaledes at
der i de rene Landdistrikter kun lever 1485500
Indb. mod 1875000 i bymæssige Bebyggelser.
Udtrykt i Procent af den samlede Befolkning
lever 21,3 % i Hovedstaden, 21,9 % i
Provinsbyerne, 3,4 % i Forstæder, 9,9 % i
Stationsbyer, 0,2 % i offentlige Anstalter og 43,3 % i
de rene Landdistrikter. Af Stationsbyerne er de
største Lyngby med 7385 Indb., Holte Villaby
5716 Indb., Haslev (Sorø Amt) 5162, Odder
4217, Glostrup 3241, Birkerød 3222. I
forstadsmæssige Bebyggelser lever omkring
Hovedstaden c. 60000 Indb., ved Odense 15500, Aarhus
11400, Aalborg 9000, Nørre Sundby 6200 og
Randers 6300. Af D.’s 85 Provinsbyer havde 7
mere end 20000 Indb., nemlig Aarhus 76226
Indb. (med Forstæder 87688), Odense 52376
(67848), Aalborg 42819 (51931), Horsens 28135
(28561), Randers 26857 (33184), Esbjerg 24131
(27849) og Vejle 22453 (24781).

Den stærke Stigning i Byernes Folketal, som
— paa Grund af Indvandringen fra
Landdistrikterne — fandt Sted i Perioden før Krigen,
er i de sidste Aar hørt op, saaledes at
Landbefolkningen i Femaaret 1921—25 steg stærkere
end Bybefolkningen, nemlig gennemsnitlig 1,19 %
aarlig mod 0,91 % i Hovedstaden og 0,83 %
i Provinsbyerne. Denne Forskydning maa dog
navnlig ses paa Baggrund af den stærke
Indvandring til Byerne i Krigsaarene; saaledes steg
Landbefolkningen 1916—21 gennemsnitlig kun
0,36 % aarlig, medens Hovedstaden steg 1,91 %
og Provinsbyerne 1,83 %.

Befolkningstilvæksten. I Aarene
før Krigen havde der her i D. paa samme
Maade som i de fleste andre civiliserede Lande
været en fra Aar til Aar jævn Nedgang saavel i
Fødslernes Antal som i Dødsfaldene, uden at
der dog var sket nogen Ændring i den aarlige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>