Havne paa Jyllands Vestkyst, nemlig: en større ved Hanstholm, en mindre ved Hirtshals og en Læmole ved Løkken; disse Arbejder er i Gang, men navnlig ved den store Hanstholm-Havn er det gaaet meget langsomt, og der har endog været Tale om helt at opgive Anlægget her. En Jernbanebro over Lille Bælt er under Arbejde, og ligeledes en Dæmning med Broklap for Gennemsejling over Roskilde Fjord ved Frederikssund. Angaaende Sønderjylland se Artiklen sønderjyske Landsdele, De (XXII Bind, S. 1042). Kort. Landets topografiske Opmaaling og Fremstilling af Kort foregaar nu ved Geodætisk Institut, som oprettedes 1. Apr. 1928 ved at sammenslutte Generalstabens topografiske Afdeling og Den danske Gradmaaling til en enkelt Institution direkte under Forsvarsministeriet. Til de tidligere Korttyper er nu kommet et Kort i 1:200000, som tænkes at skulle afløse Kortet i 1:160000. Af Litteratur maa tilføjes: Trap, »D.«, 4. Udgave. M. S. Geologi. Af nyere Iagttagelser kan fremhæves, at man i Knoldene i det cenomane Arnagergrønsands Bundkonglomerat har fundet talrige Forsteninger fra det ældre Kridt (Gault); de Aflejringer, hvorfra disse Knolde stammer, kendes ikke faststaaende. — Endvidere er der fundet Skrivekridt i det nordlige Salling og Nyere Kridt i det nordvestlige Lolland. — Det har vist sig, at man til Craniakalken har henført Aflejringer af forskellig Alder, idet den egentlige Craniakalk, der oftest dannes af et Konglomerat, udgør Bundlaget for Tertiærformationen og derfor maa henføres til Paleocænet, medens den underliggende Kalksten stadig maa anses for at være Kridtformationens øverste Lag; de to Aflejringer skilles ved en mere eller mindre tydelig Diskordans. (Nyere Litt.: »Oversigt over D.'s Geologi« i »D.'s geologiske Undersøgelse«, 5. Række, Nr. 4 [1928]; ogsaa trykt paa Engelsk, Fransk og Tysk). J. P. R. Dyreverden. Af nyere Litteratur kan anbefales: R. Spärck: »Nordens Dyreverden« (Kjøbenhavn 1928). T. K. Befolkningsforhold. Folketal og Befolkningstæthed. Ved Folketællingen i 1921 udgjorde Indbyggerantallet i det egentlige D. 3267831, heraf i de i 1920 indlemmede Arealer af Sønderjylland 163622. Paa Færøerne taltes 21352 og i Grønland 14355. De tidligere dansk-vestindiske Øer solgtes i 1916 til U. S. A., og Island udgør siden 1918 et selvstændigt Kongerige med 101764 Indb. i 1926. Ved Folketællingen den 5. Novbr. 1925 havde det egentlige D. 3434555 Indb. og Færøerne 22835. Pr. 1. Juli 1928 kan D.'s Befolkning anslaas til 3497000. For de enkelte Landsdele er Tallene i 1925 følgende, idet samtidig Arealets Størrelse og Befolkningstætheden er tilføjet. <table> <td v2><td c>Folketal<td c>Areal<td c>Indb. <td c>1925<td c>km²<td c>pr. km² <td>Hovedstaden<td r>731496<td r>105<td r>- <td>Sjælland uden Hovedstaden<td r>608565<td r>7409<td r>82,1 <td>Bornholm<td r>45676<td r>588<td r>77,7 <td>Lolland-Falster<td r>133631<td r>1793<td r>74,5 <td>Fyn<td r>339654<td r>3476<td r>97,7 <td>Østlige Jylland<td r>560961<td r>7328<td r>76,6 <td>Nordlige Jylland<td r>409762<td r>7555<td r>54,2 <td>Vestlige Jylland<td r>428377<td r>10782<td r>39,7 <td>Sydlige Jylland<td r>176433<td r>3891<td r>45,3 <td>Hele Landet<td r>3434555<td r>42927<td r>80,0 </table> Fyn er stadig den tættest befolkede Landsdel og det vestlige Jylland den tyndest befolkede, men Sønderjylland, som i 1860 hørte til de bedst befolkede Dele af Landet, er næsten lige saa tyndt befolket. By og Land. Ved Folketællingen i 1925 udgjorde Befolkningen i Hovedstaden (d. v. s. Kjøbenhavn, Frederiksberg og Gjentofte Kommune) 731496 mod 700610 i 1921 og 637500 i 1916. I de øvrige Byer var i 1925 750801 Indb. (heraf 45003 i de sønderjyske Byer) og i 1921 722049, hvilket giver en samlet Bybefolkning paa 1482297 i 1925, medens Landdistrikternes Befolkning udgjorde 1952258. I det sidstnævnte Tal er imidlertid medregnet 118500 Indb. i Byernes Forstæder og 341000 Indb. i Stationsbyer og 7000 Indb. i offentlige Anstalter, saaledes at der i de rene Landdistrikter kun lever 1485500 Indb. mod 1875000 i bymæssige Bebyggelser. Udtrykt i Procent af den samlede Befolkning lever 21,3 % i Hovedstaden, 21,9 % i Provinsbyerne, 3,4 % i Forstæder, 9,9 % i Stationsbyer, 0,2 % i offentlige Anstalter og 43,3 % i de rene Landdistrikter. Af Stationsbyerne er de største Lyngby med 7385 Indb., Holte Villaby 5716 Indb., Haslev (Sorø Amt) 5162, Odder 4217, Glostrup 3241, Birkerød 3222. I forstadsmæssige Bebyggelser lever omkring Hovedstaden c. 60000 Indb., ved Odense 15500, Aarhus 11400, Aalborg 9000, Nørre Sundby 6200 og Randers 6300. Af D.'s 85 Provinsbyer havde 7 mere end 20000 Indb., nemlig Aarhus 76226 Indb. (med Forstæder 87688), Odense 52376 (67848), Aalborg 42819 (51931), Horsens 28135 (28561), Randers 26857 (33184), Esbjerg 24131 (27849) og Vejle 22453 (24781). Den stærke Stigning i Byernes Folketal, som — paa Grund af Indvandringen fra Landdistrikterne — fandt Sted i Perioden før Krigen, er i de sidste Aar hørt op, saaledes at Landbefolkningen i Femaaret 1921—25 steg stærkere end Bybefolkningen, nemlig gennemsnitlig 1,19 % aarlig mod 0,91 % i Hovedstaden og 0,83 % i Provinsbyerne. Denne Forskydning maa dog navnlig ses paa Baggrund af den stærke Indvandring til Byerne i Krigsaarene; saaledes steg Landbefolkningen 1916—21 gennemsnitlig kun 0,36 % aarlig, medens Hovedstaden steg 1,91 % og Provinsbyerne 1,83 %. Befolkningstilvæksten. I Aarene før Krigen havde der her i D. paa samme Maade som i de fleste andre civiliserede Lande været en fra Aar til Aar jævn Nedgang saavel i Fødslernes Antal som i Dødsfaldene, uden at der dog var sket nogen Ændring i den aarlige