for Danmark. I Aarene 1916—18 mistede Selskabet 24 Skibe med 29000 Reg. Tons brutto ved Torpedering og Minesprængning. Efterhaanden som Skibene i Løbet af 1918 og 1919 blev frigivet fra den tvungne Fart for de Allierede og for Fragtnævnet, genoptog Selskabet Farten i sine tidligere Ruter og har i de paafølgende Aar genoprettet disse i samme Omfang som før Krigen med følgende Forandringer: Farten paa Levanten genoptoges i 1924, men indstilledes atter det følgende Aar. I Stedet for den tidligere Fart paa russiske Østersøhavne med Anløb i Kronstadt, Riga og Libau anløbes nu Leningrad — efter Overenskomst med Sovjet i 1925 — samt Reval, Riga og Libau i Randstaterne. Farten paa det vestlige Middelhav er udvidet til en Række marokkanske Havne. En ny Eksportrute Esbjerg—Dunkirk er etableret. De øvrige Europaruter og Amerikaruter er væsentlig de samme som før Krigen. Ved Udgangen af 1915 udgjorde Selskabets Flaade 189000 Reg. Tons brutto, og ved Udgangen af 1927 229000 Reg. Tons brutto, bestaaende af 109 Dampskibe, 9 Dieselmotorskibe, 1 firemastes Bark (Skoleskibet Viking — senere solgt), 14 søgaaende Lægtere, 46 dækkede Pramme og 1 Kulelevator. Under Bygning var 2 Dieselmotorskibe. Ultimo 1927 var Aktiekapitalen 30 Mill. Kr., Obligationsgæld 14,1 Mill. Kr. Bruttoudbyttet i 1927 var 64,8 Mill. Kr., Overskuddet 6,1 Mill. Kr. Aktionærerne fik 6 %. Skibenes bogførte Værdi var 65,1 Mill. Kr. I 1920 optoges Dampskibsselskaberne Gorm og Dansk-Russisk Dampskibsselskabs Skibe i Selskabets Flaade. I 1921 efterfulgtes C. M. T. Cold af A. O. Andersen og Kay Reinhard som administrerende Direktører; siden 1925 er A. O. Andersen Enedirektør. H. N. Skade. Damrokker (Apus og Lepidurus), se Bladfødder. * Dan, Adam, Præst, Forfatter, f. 8. Febr. 1848 i Odense; kom 1868 paa en Missionsskole i Basel, men efter en kortvarig Missionsvirksomhed i Nubien og Jerusalem blev han 1871 Præst for en dansk Menighed i Racine (Wisconsin); 1880 drog han til Kalifornien, 1884 blev han Præst i Minneapolis og St. Paul i Minnesota, 1893 i Chicago, 1896 i Cedar Falls og Fredsville, 1900 i Boston og 1902 atter i Chicago. Han er en af den dansk-amerikanske Kirkes betydeligste Skikkelser og har udgivet flere Digtsamlinger, Fortællinger, Prædikener og religiøse Skrifter. H. M. Danapur, d. s. s. Dinapur. Danbury, (1920) 18943 Indb. Dandyfever, d. s. s. Denguefeber. Dane, se Stafford. * Dane [dæ_in], Clemence (egentlig Winifred Ashton), engelsk Romanforfatterinde og Dramatiker. Hun debuterede i 1916 med Romanen Regiment of Women, en indtrængende Studie i kvindelig Egoisme og Herskesyge. Den vakte megen Opsigt og en Del Modstand paa Grund af dens Holdning over for de store engelske Pigeskoler med deres hektiske Lærerindeforgudelse. Legend, en lang short-story, virker særegen ved sin Teknik — den foregaar paa en Aften og fortælles ud i eet Træk af een Person — og ved den overnaturlige Atmosfære, det er lykkedes C. D. at lægge over Handlingen. Andre Værker: Generationsromanen The Babyons (1927) og Dramerne A Bill of Divorcement, Will Shakespeare (paa Vers) og The Way Things Happen. E. B. Daneo, G., d. i Genova 24. Jan. 1892. Dangla, se Tibet. Dangra Jum, se Tibet, S. 433. Daničié, D. Rettelse, L. 24 f. o.: Sylslaviske læs: Sydslaviske Daniëll, D. Tilføjelse: (Litt: L. Bobé, »Chr. Lunds Relation til Kong Frederik III om D. D.'s tre Rejser til Grønland 1652—54« [Danske Magasin 6. R. II]). Daniels, C. E., d. Jan. 1921. Danielson-Kalmari, J. R., var Medlem af den ny Folkerepræsentation 1907—14. 1917 var han Medlem af Udvalget for Udarbejdelse af en ny Regeringsform. D.-K. udgav 1920 »Alexander I's Tid«, og s. A. begyndte han Udgivelsen af Storværket: »Finlands Stats- og Samfundsliv i 19. og 20. Aarhundrede«, begge paa Finsk. Eva M. Danielsson, O. A., tog sin Afsked som Professor 1917. Dankira, se Guldkysten. * Dankl, Viktor, Friherre von, østerrig-ungarsk Generaloberst, f. 18. Septbr. 1854, var 1912 General der Kavallerie og Armékorpschef. Ved Verdenskrigens Udbrud fik D. Befalingen over en Armé paa den russiske Front, hvor han udmærkede sig ved flere Lejligheder. Da Italien kom med i Krigen (1915), fik D. Kommandoen paa Tyrolerfronten. 1916 blev han Generaloberst og afgik s. A. paa Grund af Svagelighed. (Se Verdenskrigen, S. 791). E. C. Danmark. Ved Genforeningen 1920 med de sønderjyske Landsdele fik D. en Arealtilvækst af 3891 km² (altsaa noget større end den fynske Øgruppe) med en Befolkning, som 1921 var 163622 og 1925: 176433. Herefter er det egentlige D.'s Areal 42927 km² med 3434555 Indb. (1925), hvortil kommer Færøerne med 1399 km² og 22835 Indb. (1925). Kolonierne i Grønland havde 1921: 14355 Indb. Jylland (med de sønderjyske Landsdele) er nu 29556 km² og havde 1925: 1575533 Indb., og Øerne (bortset fra Færøerne) 13371 km² med 1859022 Indb. (1925). Befolkningstætheden er saaledes: i det egentlige D. 80, i Jylland 53, paa Øerne 139 og paa Færøerne 16 pr. km²; alt pr. 5. Novbr. 1925. — Island er fra 1918 en suveræn Stat, forbunden med D. ved fælles Konge, og de vestindiske Øer er afhændet til Nordamerikas forenede Stater. Almindelig Topografi. D.'s nuværende Landgrænse er c. 65 km (i lige Linie mellem Endepunkterne kun c. 50 km); i øvrigt omgives Landets Areal af en Kystlinie paa 7438 km, altsaa meget stor; en Ø med samme Areal som D., men af kvadratisk Form, vilde kun have en Kystlinie paa 829 km. — Af andre Forandringer i Beskrivelsen af »almindelig Topografi« skal nævnes: Ved Lov af 31. Marts 1917 bestemtes Anlæg af 3 nye