Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø / 242 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark (Almindelig Topografi)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

væsentlig lavere, men sprang i 1919 op til 1600 Mill.
Kr., var i 1920 næsten 1300 Mill. Kr., men gik
derefter ned til godt 100 Mill. Kr. i 1921. Efter
nogen Stigning i de følgende 2 Aar har der
siden 1923 været en jævn Nedgang fra Aar til
Aar, saaledes at Merindførselen i 1928 var
kommet ned paa 80 Mill, Kr., hvilket under
Hensyn til det højere Prisniveau er en
væsentlig Nedgang i Forhold til Tiden før
Krigen. — Hele denne Udvikling siden Krigen
staar i Forbindelse med dels de almindelige
Bevægelser i Verdensmarkedets Prisforhold,
dels det danske Prisniveaus særlige Bevægelse
i Forhold til de omgivende Landes Prisniveau
(Valutaspørgsmaalet). Den Stigning i
Merindførselen, som foregik fra 1922—24, faldt
sammen med en almindelig Prisstigning i D.,
modsat Bevægelsen i de fleste andre Lande,
hvilket medførte en Nedgang i Værdien af den
danske Krone i Forhold til andre Landes
Penge. Under den livlige Valutadiskussion saavel
paa de forskellige Valutakonferencer som i
Pressen og ved Møder blev det fra forskellig
Side hævdet, at det store Indførselsoverskud i
sig selv var en direkte Aarsag til Kronens
faldende Værdi, hvorfor Landets økonomiske
Politik maatte gaa ud paa at formindske dette
Overskud. Det er imidlertid nu almindelig
anerkendt, at der ikke er et saadant, egentligt
Aarsagsforhold, idet et Indførselsoverskud
nærmest maa betragtes som Resultatet af
forskellige økonomiske Kræfter, navnlig
Prisbevægelser. Det blev da ogsaa gennem en Paavirkning
af Prisniveauet, hovedsagelig gennem
banktekniske Foranstaltninger, at Faldet i Kronens
Værdi standsedes og derefter blev afløst af en
Stigning, indtil man i 1926 havde naaet
Guldpariteten. — Merindførselen danner i øvrigt
kun et enkelt Led i den Række økonomiske
Faktorer, som paavirker et Lands
Betalingsbalance over for Udlandet. For 1928 er
foretaget følgende Beregning for de vigtigste
Poster:

Udgifter:	Mill. Kr.
Underskud paa Handelsbalancen	80
Udgifter til Kul til Skibe, Turistudgifter m.	95
Forrentning af og Afdrag paa Gæld	155
Indførsel af Værdipapirer (Køb)	115
Forøgelse af forretningsmæssige Tilgodehavender	110
Indtægter:	Mill. Kr.
Indtjent Bruttofragt	190
Udførsel af Værdipapirer (Salg)	110
Fortjeneste ved Forretningsvirksomhed i Udlandet	20
Statslaan	210
Kommunelaan	10
Renteindtægter	40
Udførsel af Mønt	10
Forøgelse af forretningsmæssig Gæld	÷ 45

D.’s Gæld til Udlandet var i Aarene før
Krigen stadig voksende og naaede i 1914 omtrent
1 Milliard Kr. Krigen bragte en fuldstændig
Ændring heri, saaledes at D. i 1916 havde
mere tilgode, end det skyldte. Efter Krigen steg
imidlertid Gælden atter og naaede i 1924
næsten 1300 Mill. Kr. 1925 bragte nogen Nedgang
i Gælden, og gennem de følgende Aar var
Tallene omtrent uforandrede, jfr. i øvrigt følgende
Oversigt:

	Tilgodehavende Mill. Kr.	Gæld Mill. Kr.	Nettogæld Mill. Kr.
1915	180	928	748
1916	450	350	÷ 100
1920	940	1600	660
1924	770	2045	1275
1927	660	1625	965
1928	780	1775	995
1929	770	1730	960

Naar man tager Hensyn til Prisniveauets
Stigning og Befolkningens Forøgelse (herunder
Genforeningen med Sønderjylland), er
Nettogælden nu væsentlig lavere end før Krigen.

Handelsomsætningens Fordeling paa de
enkelte Varegrupper i 1929 fremgaar af følgende
Oversigt:

	Samlet Indførsel	Udførsel af indenlandske Varer	Udførsel af fremmede Varer
	1000 Kr.	1000 Kr.	1000 Kr.
Levende Dyr	7958	88362	163
Flæsk, Kød o. l.	5360	512559	370
Smør, Fløde, Mælk, Ost	5501	526226	3266
Æg	905	84481	208
Fisk m. v.	10957	23697	3345
Fedt, Konserves m. v.	5804	21208	525
Uformalet Korn og Bælgsæd	130003	13167	3168
Malt, Majsflager o. l.	1370	388	5
Formalet Korn	21253	1620	532
Andre Fabrikater af Korn	1662	613	41
Frø til Udsæd	8388	8974	1133
Foderstoffer	174973	12455	882
Havesager m. v.; Frugter	43472	1289	1666
Kolonialvarer	91353	2870	6810
Drikkevarer	11283	3708	92
Spindestoffer	23255	2682	1564
Garn, Rebslagerarbejde o. l.	38374	1807	4686
Manufakturvarer af Silke	26745	163	2523
Manufakturvarer af Uld o. l.	59592	2598	6420
Manufakturvarer af vegetabilske Stoffer	81277	3468	6348
Beklædningsgenstande (herunder Fodtøj)	63617	6631	3069

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>