væsentlig lavere, men sprang i 1919 op til 1600 Mill. Kr., var i 1920 næsten 1300 Mill. Kr., men gik derefter ned til godt 100 Mill. Kr. i 1921. Efter nogen Stigning i de følgende 2 Aar har der siden 1923 været en jævn Nedgang fra Aar til Aar, saaledes at Merindførselen i 1928 var kommet ned paa 80 Mill, Kr., hvilket under Hensyn til det højere Prisniveau er en væsentlig Nedgang i Forhold til Tiden før Krigen. — Hele denne Udvikling siden Krigen staar i Forbindelse med dels de almindelige Bevægelser i Verdensmarkedets Prisforhold, dels det danske Prisniveaus særlige Bevægelse i Forhold til de omgivende Landes Prisniveau (Valutaspørgsmaalet). Den Stigning i Merindførselen, som foregik fra 1922—24, faldt sammen med en almindelig Prisstigning i D., modsat Bevægelsen i de fleste andre Lande, hvilket medførte en Nedgang i Værdien af den danske Krone i Forhold til andre Landes Penge. Under den livlige Valutadiskussion saavel paa de forskellige Valutakonferencer som i Pressen og ved Møder blev det fra forskellig Side hævdet, at det store Indførselsoverskud i sig selv var en direkte Aarsag til Kronens faldende Værdi, hvorfor Landets økonomiske Politik maatte gaa ud paa at formindske dette Overskud. Det er imidlertid nu almindelig anerkendt, at der ikke er et saadant, egentligt Aarsagsforhold, idet et Indførselsoverskud nærmest maa betragtes som Resultatet af forskellige økonomiske Kræfter, navnlig Prisbevægelser. Det blev da ogsaa gennem en Paavirkning af Prisniveauet, hovedsagelig gennem banktekniske Foranstaltninger, at Faldet i Kronens Værdi standsedes og derefter blev afløst af en Stigning, indtil man i 1926 havde naaet Guldpariteten. — Merindførselen danner i øvrigt kun et enkelt Led i den Række økonomiske Faktorer, som paavirker et Lands Betalingsbalance over for Udlandet. For 1928 er foretaget følgende Beregning for de vigtigste Poster: <table> <td c>Udgifter:<td>Mill. Kr. <td>Underskud paa Handelsbalancen<td r>80 <td>Udgifter til Kul til Skibe, Turistudgifter m. <td r>95 <td>Forrentning af og Afdrag paa Gæld<td r>155 <td>Indførsel af Værdipapirer (Køb)<td r>115 <td>Forøgelse af forretningsmæssige Tilgodehavender<td r>110 <td c>Indtægter:<td>Mill. Kr. <td>Indtjent Bruttofragt<td r>190 <td>Udførsel af Værdipapirer (Salg)<td r>110 <td>Fortjeneste ved Forretningsvirksomhed i Udlandet<td r>20 <td>Statslaan<td r>210 <td>Kommunelaan<td r>10 <td>Renteindtægter<td r>40 <td>Udførsel af Mønt<td r>10 <td>Forøgelse af forretningsmæssig Gæld<td r>÷ 45 </table> D.'s Gæld til Udlandet var i Aarene før Krigen stadig voksende og naaede i 1914 omtrent 1 Milliard Kr. Krigen bragte en fuldstændig Ændring heri, saaledes at D. i 1916 havde mere tilgode, end det skyldte. Efter Krigen steg imidlertid Gælden atter og naaede i 1924 næsten 1300 Mill. Kr. 1925 bragte nogen Nedgang i Gælden, og gennem de følgende Aar var Tallene omtrent uforandrede, jfr. i øvrigt følgende Oversigt: <table> <td><td c>Tilgodehavende<br>Mill. Kr.<td c>Gæld<br>Mill. Kr.<td c>Nettogæld<br>Mill. Kr. <td>1915<td r>180<td r>928<td r>748 <td>1916<td r>450<td r>350<td r>÷ 100 <td>1920<td r>940<td r>1600<td r>660 <td>1924<td r>770<td r>2045<td r>1275 <td>1927<td r>660<td r>1625<td r>965 <td>1928<td r>780<td r>1775<td r>995 <td>1929<td r>770<td r>1730<td r>960 </table> Naar man tager Hensyn til Prisniveauets Stigning og Befolkningens Forøgelse (herunder Genforeningen med Sønderjylland), er Nettogælden nu væsentlig lavere end før Krigen. Handelsomsætningens Fordeling paa de enkelte Varegrupper i 1929 fremgaar af følgende Oversigt: <table> <td v2><td c>Samlet<br>Indførsel<td c>Udførsel af<br>indenlandske<br>Varer<td c>Udførsel af<br>fremmede<br>Varer <td c>1000 Kr.<td c>1000 Kr.<td c>1000 Kr. <td>Levende Dyr<td r>7958<td r>88362<td r>163 <td>Flæsk, Kød o. l.<td r>5360<td r>512559<td r>370 <td>Smør, Fløde, Mælk, Ost<td r>5501<td r>526226<td r>3266 <td>Æg<td r>905<td r>84481<td r>208 <td>Fisk m. v.<td r>10957<td r>23697<td r>3345 <td>Fedt, Konserves m. v.<td r>5804<td r>21208<td r>525 <td>Uformalet Korn og Bælgsæd<td r>130003<td r>13167<td r>3168 <td>Malt, Majsflager o. l.<td r>1370<td r>388<td r>5 <td>Formalet Korn<td r>21253<td r>1620<td r>532 <td>Andre Fabrikater af Korn<td r>1662<td r>613<td r>41 <td>Frø til Udsæd<td r>8388<td r>8974<td r>1133 <td>Foderstoffer<td r>174973<td r>12455<td r>882 <td>Havesager m. v.; Frugter<td r>43472<td r>1289<td r>1666 <td>Kolonialvarer<td r>91353<td r>2870<td r>6810 <td>Drikkevarer<td r>11283<td r>3708<td r>92 <td>Spindestoffer<td r>23255<td r>2682<td r>1564 <td>Garn, Rebslagerarbejde o. l.<td r>38374<td r>1807<td r>4686 <td>Manufakturvarer af Silke<td r>26745<td r>163<td r>2523 <td>Manufakturvarer af Uld o. l.<td r>59592<td r>2598<td r>6420 <td>Manufakturvarer af vegetabilske Stoffer<td r>81277<td r>3468<td r>6348 <td>Beklædningsgenstande (herunder Fodtøj)<td r>63617<td r>6631<td r>3069 </table>