12. Septbr 1919 (senere oftere ændret) og Lov 31. Marts 1926, at Kommunernes Styrelse er blevet yderligere demokratiseret ved flere Love, navnlig en ny kommunal Valglov af 29. Marts 1924 og et Par mindre Love angaaende Kjøbenhavns og Købstædernes Kommunalbestyrelser, henholdsvis af 8. Maj 1917 og 1. Marts 1919, samt at endelig store Omraader af den sociale, kirkelige og militære Lovgivning og hele Skattelovgivningen er blevet reviderede, til Dels endog flere Gange. Bl. a. er den sociale Forsikring blevet udvidet med Invalideforsikring (oprindelig Lov af 6. Maj 1921) og ny Principper indført i Beskatningen af fast Ejendom (Lov af 7. Aug. 1922 og af 31. Marts 1926). Ny Lovgivning er ogsaa blevet fremkaldt ved den stærke Udvikling af Trafikmidlerne; saaledes har der maattet tilvejebringes en almindelig Færdselslov af 1. Maj 1923, en Lov om Luftfart af samme Dato og en hel Række Love om Motorkøretøjer, senest Lov af 1. Juli 1927. — Den i Hovedværket omtalte Krigslovgivning med dens vidtrækkende Indgreb i privatøkonomiske Forhold har i det hele ikke faaet blivende Betydning, men er efterhaanden afviklet. Dog er Huslejelovgivningen endnu delvis opretholdt. — Endelig skal mindes om, at den danske Rets Omraade indskrænkedes ved Afstaaelsen af de dansk-vestindiske Øer 1917, men paa den anden Side udvidedes ved Indlemmelsen af de sønderjyske Landsdele 1920, samt om den Forandring, der skete i Danmarks Forhold til Island ved Forbundslov af 30. Novbr 1918. P. J. J. Hær og Søværn. Hærvæsen. Den danske Hær er ved Lov angaaende Hærens Ordning af 7. Aug. 1922 i væsentlig Grad omformet. Fra en Hær med faste Rammer er den omdannet til en Hær, hvis Mobilisering i ganske overvejende Grad hviler paa Anvendelsen af Reservebefalingsmænd, idet der under almindelige Fredsforhold kun haves saa mange faste Befalingsmænd, som en nødtørftig Bestridelse af Fredstjenesten kræver. Samtidig er der foregaaet en væsentlig Indskrænkning af Hæren idet det i saa Henseende navnlig er gaaet ud over Hærens Hovedvaaben, Fodfolket. Forholdet illustreres ved, at Hærloven af 1909 normerede 120 Liniekompagnier, 80 Reservekompagnier, i alt 200 ved Fodfolket (foruden Livgarden), medens Hærloven af 1922 normerer 32 Liniekompagnier, 100 Reservekompagnier, i alt 132 ved samme Vaaben, d. v. s. en baade i kvantitativ og kvalitativ Henseende betydelig Reduktion. Her skal kun de vigtigste af de ved Hærloven af 1922 indtraadte Forandringer anføres. Hæren bestaar nu af følgende Vaaben og Korps: Fodfolket: 8 Linieregimenter (1., 2., 5., 6., 7., 8., 9. og 10.) à 2 Linie- og 1 Reservebataillon samt 1 Maskingeværkompagni; Livgarden paa 1 Linie- og 1 Reservebataillon og 1 Maskingeværkompagni; 3 Reserveregimenter (3., 4. og 11.) à 3 Reservebatailloner og 1 Reserve-Maskingeværkompagni. Liniebataillonerne har 2 Linie- og 2 Reservekompagnier, Livgardens dog 4 Liniekompagnier; Reservebataillonerne har 4 Reservekompagnier. Rytteriet: 3 Regimenter (Gardehusarregimentet, 3. og 5. Dragon Regiment) à 2 Linie- og 1 Reserveeskadron samt Trainafdelingen (à 2 Kompagnier). Artilleriet: 3 Feltartilleriregimenter, heraf 1 Regiment (2.) paa 2 lette Linieafdelinger, 2 lette Reserveafdelinger, 1 tung Linieafdeling og 1 tung Reserveafdeling; 1 Regiment (1.) paa 1 let Linieafdeling, 2 lette Reserveafdelinger, 1 tung Linieafdeling og 1 tung Reserveafdeling, samt endelig 1 Regiment (3.) paa 1 let Linieafdeling, 1 let Reserveafdeling, 1 tung Linieafdeling og 1 tung Reserveafdeling. De lette Linieafdelinger har hver 2 Liniebatterier og 1 Reservebatteri, dog har 1. Artilleriregiments Linieafdeling 3 Liniebatterier. De tunge Linieafdelinger har alle 3 Liniebatterier, Reserveafdelingerne alle 3 Reservebatterier. Ingeniørkorpset: 3 Pionerbatailloner med tilsammen 3 Linie- og 6 Reservekompagnier; 1 Telegrafbataillon med 2 Linie- og 2 Reservekompagnier; 1 Ingeniørdirektion og 1 selvstændigt Bygningsdistrikt. Hertil kommer endnu: Det tekniske Korps, Skoler, Forplejnings-, Læge-, Dyrlæge- og Auditørkorps samt Bornholms Kommandant. Hærens Inddeling. Der er kun 1 Generalkommando (Kjøbenhavn). Under denne hører: 1) Sjællandske Division, der bestaar af Livgarden, 1., 4., 5. og 8. Regiment, Gardehusarregimentet, 2. Feltartilleriregiment (3 Linie- og 3 Reserveafdelinger); 2) 1. jydske Division bestaaende af 2., 3., 6. og 7. Regiment, 3. Dragonregiment; 3) 2. jyske Division bestaaende af 9., 10. og 11. Regiment, 5. Dragonregiment, 3. Feltartilleriregiment (2 Linie- og 2 Reserveafdelinger) samt 1 Trainkompagni; 4) 1. Feltartilleriregiment (2 Linie- og 3 Reserveafdelinger); 5) Kystartilleriet; 6) Ingeniørtropperne; 7) Trainafdelingen (undtagen 2. Trainkompagni); 8) Arbejdstropperne. Direkte under Krigsministeriet staar Generalstaben, hvorunder Flyverkorpset hører, endvidere Generalinspektøren for Fodfolket, Rytteriet, Artilleriet og Ingeniørtropperne, samt Hærens tekniske Korps, Officersskolen, Forplejnings-, Læge-, Dyrlæge- og Auditørkorps og endelig Materielintendanturen og Remontekommissionen. De Værnepligtiges Uddannelse. Af det udskrevne Mandskab uddannes aarligt: Ved Fodfolksregimenterne 4400 Mand; ved Livgarden 440; ved Rytterregimenterne 300; ved Trainet 260; ved Feltartilleriet 1110; ved Ingeniørtropperne 320; ved det tekniske Korps 90; ved Forplejningskorpset 40, ved Sundhedstropperne 90. Desuden uddannes 1500 ved Landstormen (se nedenfor) og til Læge-, Dyrlæge- og Beslagtjeneste det nødvendige Antal Mand. Den første Uddannelse ved Fodfolksregimenterne varer 150 Dage; til fortsat Tjeneste ligger derefter Befalingsmandseleverne (9 %) i 12 Maaneder og 1120 Menige i 90 Dage. Den første Uddannelse sker i et større Sommerhold og et mindre Vinterhold; det første møder i Maj,