Prøvelse i et Udvalg, bestaaende af et af Skolekommissionen, et af Skoleraadet og et af Ministeriet udvalgt Medlem. Indstiller dette Udvalg, at Afskedigelsen bør ske, foretages denne. Yderligere fastsætter Loven følgende om, hvorvidt Undervisningssproget i en Skole skal være Dansk eller Tysk. I Købstæderne skal der findes en Afdeling for hvert af de to Sprog, og Forældre eller Værger kan frit vælge mellem dem. Efter det tredie Skoleaar skal der for Børn, der ikke er begæret fritaget, gives 4—6 Timers Undervisning i det af de to Sprog, der ikke er Skolens Undervisningssprog; denne Bestemmelse gælder i det væsentlige ogsaa paa Landet, hvor Sproget skal rette sig efter Folkesproget i paagældende Skoledistrikt. Hvis Undervisningssproget i en Skole i Henhold til det anførte er Dansk, skal der indrettes Undervisning med Tysk som Undervisningssprog, saafremt Forældre eller Værger til 24 Børn eller Forældre eller Værger, ialt mindst Femtedelen af Vælgere med Børn under 14 Aar og repræsenterende 10 eller flere skolepligtige Børn, ved en Afstemning kræver det. Retten til at lade Børnene undervise privat eller i en Privatskole og Adgangen for saadanne Skoler til Statstilskud er her i Landet i øvrigt gældende uden Hensyn til Sproget. I de fire Købstæder er indrettet højere Almenskoler (Statsskoler), hvor Undervisningssproget — bortset fra de nærmeste Aar efter Genforeningen — er Dansk. I Landsdelene findes Lærerseminarier (Statsseminarier) i Tønder og Haderslev samt lige ved Grænsen Kvindeseminariet i Ribe. Ved Lov af 20. Marts 1918 og af 4. Okt. 1919 har Staten overtaget en Række private Gymnasieskoler i Hovedstaden og Provinsen, deriblandt to Kostskoler, medens Københavns, Frederiksberg og Gentofte Kommuner ogsaa har overtaget nogle private Gymnasieskoler samt nogle private Realskoler. Tid efter anden har forsk. Kommuner indrettet Mellemskoler med Realklasse eller overtaget saadanne fra privat Drift. I øvrigt var Børneskolens Forhold følgende i Aaret 1927: 410036 skolepligtige Børn gik i Kommuneskoler, 43711 i andre Skoler, 1303 blev undervist i Hjemmet, medens 1123 ikke blev undervist. De skolepligtige Børns Antal var 456173 mod 475807 i Aaret 1922 — en Tilbagegang paa 19634. Kommuneskolerne har i det anførte Tidsrum (1922—1927) paa 422403 haft en Tilbagegang paa 12367, andre Skoler har paa 50640 tabt 6929, medens Hjemmeundervisningen og de endnu ikke underviste Børns Antal er væsentlig uforandret. Af Skoler fandtes i 1927 34 Statsskoler med 10320 Børn og med 521 Lærere og 185 Lærerinder; 3868 kommunale Skoler, deraf 160 med Eksamen som Formaal, med 428495 Elever og med 7560 Lærere og 4790 Lærerinder samt 580 Privatskoler (126 Eksamensskoler) med 48268 Elever og med 1201 Lærere og 1775 Lærerinder. Det samlede Antal Skoler var 4482, skolesøgende Børn 487082, deraf 455050 i skolepligtig Alder, og 16032 Lærere og Lærerinder. Af Eleverne gik 38458 i Mellemskole-, 4902 i Real- og 4479 i Gymnasieklasser. I 1928 tog 1087 Mænd og 501 Kvinder Studentereksamen, 1912 Mænd og 1675 Kvinder Realeksamen, 89 Kvinder Pigeskoleeksamen og 686 Mænd og 424 Kvinder almindelig Forberedelseseksamen. Alle 57 Gymnasieskoler har en nysproglig Linie, 49 har en matematisk-naturvidenskabelig og 8 har tillige en klassisk-sproglig Linie; disse sidste er Statsskoler. Fire Kursus har indstillet Disciple for Eksamenskommissionen, der tillige har prøvet nogle Privatister. Af ovennævnte Antal Studenter var 96 klassisksproglige, 895 nysproglige og 597 matematiske studerende. H. A. S. Retsvæsen. I de siden 1916 forløbne Aar har den danske Lovgivning vedblivende befundet sig i stærk Udvikling. Af de i Hovedværket omtalte, endnu ikke i Kraft traadte eller kun som Udkast foreliggende Love er de fleste senere ført ud i Livet. Dette gælder saaledes om Grundloven af 5. Juni 1915, der traadte i Kraft 21. Apr. 1918, men allerede ved Grundlovsbestemmelse af 10. Septbr 1920 ændredes paa visse Punkter, endvidere om Lov om Rettens Pleje af 11. Apr. 1916, som har været i Kraft siden 1. Oktbr. 1919 og ligeledes senere er ændret, endelig om de fællesskandinaviske Udkast, der førte dels til Lovene om Aftaler paa Formuerettens Omraade, om Køb paa Afbetaling, og om Handelskommission af 8. Maj 1917, dels til de to Love om Umyndighed og Værgemaal og om Ægteskabs Indgaaelse og Opløsning af 30. Juni 1922. Hertil er senere yderligere kommet Loven om Ægteskabets Retsvirkninger af 18. Marts 1925 og om Ægtefællers Arveret og uskiftet Bo af 20. Apr. 1926. Ogsaa de i Hovedværket omtalte Bestræbelser for Tilvejebringelse af en Aktielov har ført til et Resultat, nemlig Lov af 29. Septbr 1917, hvortil senere er føjet en særlig Banklov af 4. Oktbr 1919. Derimod er der endnu ikke gennemført nogen ny Straffelov, men der er god Udsigt til, at det vil ske i Rigsdagssamlingen 1929—30. Af den øvrige rige Lovgivning fra de senere Aar skal kun følgende fremhæves. Inden for Privatrettens Omraade er det vigtigste Lov af 31. Marts 1926 om Tinglysning, ved hvilken navnlig Reglerne om Stiftelse og Overførelse af Rettigheder over fast Ejendom, men ogsaa andre Sider af Tingsretten er blevet stærkt omformede, Lov af 27. Marts 1929 om Ændring af Søloven, der er fremkaldt ved internationale Overenskomster om Rederansvaret og om Panterettigheder i Skibe, en Række landboretlige Love om tvungen Overgang af Fæste til Selvejendom af 30. Juni 1919 og om Raadigheden over Landejendomme og om Udstykning af 1. Apr. 1925, endelig Lov af 4. Oktbr 1919, hvorved Grundlovens Paabud om Lens og Stamhuses Overgang til fri Ejendom omsider er blevet opfyldt. Der foreligger endvidere Udkast til en ny Næringslov og et fællesskandinavisk Udkast til en Lov om Forsikringsaftaler. Med Hensyn til Forvaltningsretten, der stadig er stærkest repræsenteret inden for den nye Lovgivning, skal blot nævnes, at Statstjenestemændenes Retsstilling og Statens Regnskabs- og Revisionsvæsen har været Genstand for en almindelig Nyordning ved henholdsvis Lov af