Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark (Almindelig Topografi)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rigsdagssamlingen 1929—30 vil der blive
forelagt et Afrustningsforslag.
C. B-h.
Mønt, Maal og Vægt.
Møntvæsen. Guldmøntfoden suspenderedes
under Verdenskrigen, men i Henhold til Lov af
15. Decbr 1925 havde Nationalbanken
Forpligtelse til at holde Kronen i en Mindstekurs af 4
Kr. 20 Øre = 1 Dollar. Guldmøntfodens
Suspension gjaldt indtil Udgangen af Aaret 1926,
hvorefter Nationalbanken ifølge Lov af 27.
Decbr. 1926 atter fik Forpligtelse til at
indløse de af Banken udstedte Sedler med Guld,
idet dog Ministeren for Industri, Handel og
Søfart indtil Udgangen af Decbr. 1929 kan
bestemme, at Banken kun er pligtig at foretage
saadan Omveksling, naar Sedler indleveres i
Poster paa 28000 Kr. eller Beløb, der er
delelige hermed, og at Omvekslingen efter Bankens
Valg kan ske ved Udlevering af dansk
Guldmønt efter Paalydende eller af Guldbarrer eller
Guld i anden Form, beregnet efter en Værdi af
2480 Kr. pr. kg fint Guld. Skillemønt
udmøntes i Henhold til Lov af 15. Februar 1924
(»Særskillemønt«), nemlig 2, 1 og 1/2 Kr. af 92
Vægtdele Kobber, 6 Vægtdele Aluminium og 2
Vægtdele Nikkel, 25 og 10 Øre af 75 Vægtdele
Kobber og 25 Vægtdele Nikkel samt 5, 2 og 1 Øre
af 95 Vægtdele Kobber, 4 Vægtdele Tin og 1
Vægtdel Zink. De tre Grupper af Skillemønter
er lovligt Betalingsmiddel for Beløb indtil
henholdsvis 20, 5 og 1 Kr. De er ikke gangbare i
Norge og Sverige.
Maal og Vægt. Justervæsenet er fra 1.
Juli 1909 henlagt under Ministeriet for Industri,
Handel og Søfart.
I Henhold til Lov af 1. April 1910 skal ved
Handel med Ædelstene og ægte Perler benyttes
Vægtenheden den metriske Karat (ka) svarende
til 200 Milligram.
H. J. N.
Samfærdselsmidler.
Statsbanernes Generalsekretariat er
efter Styrelseslov Nr. 40 af 25. Febr 1925
nedlagt, saaledes at Generalsekretæren er erstattet
af en Afdelingschef, hvis Hovedopgave er
Ledelsen af Personalesagerne. Distrikternes Antal
er begrænset til 3.
Privatbanerne tilses af Direktøren for
Tilsynet med Privatbanerne, der sorterer under
Ministeriet for offentlige Arbejder.
Staten yder nu en Rentegaranti paa 4 %
for østsjællandske og lolland-falsterske Baner;
Underskuddet er Staten uvedkommende.
Aktierne ejes saa godt som udelukkende af
Kommunerne. Da Banerne efter Motortrafikkens
store Udvikline for en stor Del giver
Underskud, maa dette dækkes af Kommunerne, som
er interesseret i at opretholde Driften af
Hensyn til Egnens Trafik og Næringsliv. For
Privatbanerne er Godstrafikken nu det
væsentligste. Godstaksterne beregnes pr. 100 kg med
Rabat for Vægte over 10 Tons. Persontaksten
beregnes pr. km indtil 225 km; derudover
beregnes efter Zonetarif med faldende Skala.
Post- og Telegrafvæsenet er
sammenlagt under eet Generaldirektorat.
Generalsekretærstillingen er nedlagt og erstattet af en
Afdelingschef, saaledes at der efter Loven af
30. Maj 1927 kan være indtil 3 Afdelingschefer,
af hvilke den ene er teknisk Chef. Post- og
Telegrafvæsenets Administration og
Regnskabsvæsen udføres af 4 Ekspeditionskontorer, 3
Regnskabskontorer og 2 tekniske
Ekspeditionskontorer.
Ude i Landet har man bibeholdt den tidligere
Ordning med Overinspektører for Post- og
Telegraftjenesten og Distriktsingeniører for den
tekniske Tjeneste. Stillingerne som
Overpostkontrolører i Kjøbenhavn er erstattet med
Postmesterstillinger. Driften af Postkontorerne og
Telegrafstationerne er nu sammenlagt under
Postkontorerne overalt undtagen for
Hovedtelegrafstationen i Kjøbenhavn og
Telegrafstationerne i Fredericia og Aarhus samt
Hoftelegrafstationen. Det tidligere Postpersonale og
Telegrafpersonale benyttes nu i Almindelighed til
saavel Posttjeneste som Telegraftjeneste.
Postvæsenet har Eneret paa Befordring af
lukkede Breve af ethvert Indhold, andre
lukkede Forsendelser, der opfylder Betingelserne
for Postbefordring, for saa vidt de indeholder
skriftlige Meddelelser eller trykte Sager, der
er udfyldt ved Skrift og Kort med skriftlige
Meddelelser eller ved Skrift udfyldte trykte
Meddelelser (Brevkort). Der er Forbud imod
at drive Erhverv ved Indsamling, Befordring
eller Udbringning af Brevforsendelser (Breve,
Brevkort, Forretningspapirer, Tryksager og
Vareprøver) samt mod Sammenslutninger til
privat Besørgelse af Deltagernes eller andres
forretningsmæssige Brevforsendelser, med
mindre Ministeren giver Tilladelse.
I Sommersæsonen er der nu Postbefordring
ad Luftvejen til et betydeligt Antal Steder i
de forskellige Verdensdele for saavel Brevpost
som Aviser og Pakker.
Telegrafvæsenets internationale Konventioners
Tjenestereglementer er bleven revideret efter
Verdenskrigen i Paris 1925 og i Bryssel 1928,
samt for Radiotelegrafiens Vedkommende i
Washington 1927. Statstelefonens internationale
Forbindelser er efter Krigen, under hvilken de
var ganske afbrudt, undtagen til Sverige og
Norge, bleven udvidet til at omfatte de fleste
europæiske Lande og udvides stadig i større
Omfang; pr. Radiotelefon er der tillige
Forbindelse med et stedse stigende Antal oversøiske
Pladser; i de sønderjyske Landsdele drives
Lokaltelefonen af Staten sammen med Post- og
Telegrafdriften.
Telegramtaksten i Indlandet beregnes nu dels
som indenbys Takst, dels som mellembys Takst
med 5 Øre, respektive 10 Øre pr. Ord og
Minimum 75 Øre, respektive 1 Kr. pr. Telegram.
Pressetelegrammer ekspederes til halv Takst.
Angaaende Post- og Telegrafvæsenets Drift
se i øvrigt de aarlige Beretninger, som efter
Sammenslutningen af de to Etater udgives
under eet.
Hovedrevisionen for
Statsbanerne og for Post- og Telegrafvæsenet
er nu henlagt under et af de under
Finansministeriet sorterende 4 Hovedrevisorater.
Motortransportvæsenet har siden
Verdenskrigen naaet en betydelig Udvikling i
D., idet en væsentlig Del af Transport saavel
af Personer som af lettere Gods nu sker pr.
Motorvogn (Ruteautomobil). Det er dog
væsentligst Persontransporten, der har Betydning, idet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
