det falder bekvemt for Befolkningen at komme
fra Dør til Dør med Ruteautomobilerne. Disses
Konkurrence med Banerne er betydelig, og
Staten har derfor gennem Kommissionsbehandling
søgt at regulere Forholdet imellem Bane- og
Motortransport.
Den første Kommission blev nedsat i 1923 og
medførte, at ca. 40 vedtagne Baneanlæg til et
Beløb af c. 100 Mill. Kr. blev opgivne, fordi
Betingelserne for deres Anlæggelse bl. a. paa
Grund af Ruteautomobilernes Udvikling ikke
mere var til Stede. Samtidig med, at der blev
vedtaget Lov om Omnibus- og
Fragtmandskørsel, blev der nedsat et Udvalg til
Undersøgelse af Mulighederne for et Samarbejde
imellem Jernbaner og Automobiler. Paa enkelte
Steder — navnlig i Sydfyn — er det lykkedes
at faa et saadant Samarbejde i Gang imellem
Baner og Automobiler, men adskillige Steder
er Resultatet blevet Nedlæggelse af
Automobilruter, som Befolkningen satte mere Pris paa
end paa Privatbanen, hvilket har medført
uheldige Resultater. Eksempelvis nævnes, at man
paa Amager har frataget alle Ruteautomobiler
deres Koncession og overgivet den til
Privatbanen.
Der er neppe Tvivl om, at det ikke nytter
at modarbejde Motortransporten ad
Landevejene ved Tvangsforanstaltninger; en
Indskrænkning i Ruteautomobilernes Antal vil blive
imødegaaet af Publikum ved udvidet
Benyttelse af Privatautomobiler, og det vil være
rimeligt at tage Hensyn til Befolkningens stærkt
udtalte Ønske om at være selvbestemmende
om, i hvilken Form den ønsker sine Person-
og Godstransporter udført som Motortransport.
Antallet af Ruter, der regelmæssig besørges
af Omnibus-Automobiler, er nu omkring 750
med en Længde af 20000 km; Vognene har c.
10000 Pladser og kører, aarlig c. 350000
Pladskilometer. C. 150 af Automobilruterne er helt
eller delvis postførende.
Vejvæsenet i D., der er henlagt under
Overtilsyn af Ministeriet for offentlige
Arbejder, bestyres for Landevejenes Vedkommende
af Amtsraadene, for Bivejenes Vedkommende
af Sognekommunerne under Amtsraadenes
Overtilsyn; Overvejinspektøren bistaar Ministeriet
med Tilsynet. Amtsvejinspektørerne er ansat
under Amtsraadene.
Havnevæsenet i D. har faaet endnu
en Statshavn i Hirtshals, som tidligere kun
havde en Anlægsmole; der er endvidere,
foruden de i Hovedartiklen nævnte, Statshavne
ved Hammeren paa Bornholm, ved Thyborøn
og Aarøsund. Da Havne i Købstæderne, der
ikke er Statshavne, er selvejende Institutioner,
som bestyres af Byraadene, og deres Indtægter
maa ikke anvendes til andre Formaal;
Kommunerne maa som Regel garantere for
Havnens Laan.
Fyrvæsenet i D. Fyrvæsenet har (1. Jan.
1930) 153 Fyr, 14 Fyrskibe og 62 Lystønder.
Der er Taagesignal ved 24 Fyr og i samtlige
Fyrskibe; 3 af Fyrene og 6 af Fyrskibene har
tillige Radiotaagesignal. 1 Fyr og 5 Fyrskibe
har Undervandssignal. Ved 2 Fyr udsendes paa
Forlangende Radiopejlsignal. 31 Lystønder er
tillige Klokke- eller Fløjtetønder. Endvidere
findes der c. 500 Fyr og Lystønder tilhørende
andre Statsinstitutioner, Kommuner eller
private. (
Litt.:
E. Blytmann og
R.
Fjeldborg, »Det kgl. danske Fyrvæsen 1560—1927«).
M. G.
Dampskibsfart. Fortegnelse over Damp-
og Motorskibsrederier med over 1000 Reg. Tons
netto 1. Jan. 1928.
<table>
<td 3 c>
1. Dampskibsrederier.
<td 3 c>(Rederiets Hjemsted er angivet i Parentes).
<td c>Rederiets Navn<td c>Antal Skibe<td c>Netto R. T.
<td>Det forenede Dampskibs-Selskab *) (København)<td r>108<td r>108294
<td>Dannebrog (Kbhvn.)<td r>31<td r>41601
<td>Norden *) (Kbhvn.)<td r>13<td r>21848
<td>Vesterhavet (Kbhvn.)<td r>28<td r>16736
<td>Progres (Kbhvn.) <td r>21<td r>15880
<td>Dampskibsselskabet af 1912 *) (Kbhvn.)<td r>13<td r>14796
<td>Vendila (Kbhvn.)<td r>12<td r>13872
<td>Orient *) (Kbhvn.)<td r>4<td r>14105
<td>Torm (Kbhvn.)<td r>16<td r>12251
<td>Det Østasiatiske Kompagni *) (Kbhvn.)<td r>3<td r>12279
<td>Hafnia (Kbhvn.)<td r>4<td r>6344
<td>Codan (Kbhvn.)<td r>2<td r>4797
<td>Halla (Kbhvn.)<td r>2<td r>1438
<td>Det Oversøiske Compagni (Kbhvn.)<td r>5<td r>14736
<td>Myren *) (Kbhvn.)<td r>12<td r>11904
<td>Dania (Kbhvn.)<td r>7<td r>8193
<td>Atalanta (Kbhvn.)<td r>4<td r>7242
<td>Det Dansk-Franske Dampskibsselskab *) (Kbhvn.)<td r>8<td r>6661
<td>Dansk-Engelsk Dampskibsselskab (Kbhvn.)<td r>5<td r>5060
<td>Europa (Kbhvn.)<td r>1<td r>1444
<td>Det Danske Petroleums-Aktieselskab (Kbhvn.)<td r>5<td r>7092
<td>Heimdal (Kbhvn.)<td r>7<td r>5363
<td>Orion (Kbhvn.)<td r>4<td r>5483
<td>D. F. K. (Kbhvn.)<td r>4<td r>4333
<td>Skagerak (Kbhvn.)<td r>7<td r>3609
<td>Det Danske Kulkompagni (Kbhvn.)<td r>3<td r>3583
<td>Pacific (Kbhvn.)<td r>4<td r>3298
<td>Em. Z. Svitzer's Bjergnings-Entreprise (Kbhvn.)<td r>23<td r>1440
<td>Botnia (Kbhvn.)<td r>2<td r>1557
<td>Atlanterhavet (Kbhvn.)<td r>1<td r>1287
<td>Det Store Nordiske Telegraf-Selskab (Kbhvn.)<td r>3<td r>2041
<td>Ursus (Kbhvn.)<td r>2<td r>2667
<td>Baltic (Kbhvn.)<td r>3<td r>2387
<td>Skandia af 1923 (Kbhvn.)<td r>2<td r>2284
<td>Nordania (Kbhvn.) <td r>3<td r>1803
<td>Danefelt (Kbhvn.) <td r>2<td r>1369
<td>Als (Kbhvn.) <td r>2<td r>1653
<td>Jutlandia (Kbhvn.)<td r>1<td r>1093
<td>Det dansk-norske Dampskibsselskab (Kbhvn.)<td r>3<td r>1282
<td>Nordurland (Kbhvn.) <td r>7<td r>2235
<td>Clausen & Co. (Aabenraa)<td r>2<td r>3113
<td>M. Jebsen (Aabenraa)<td r>2<td r>2488
<td>H. C. Christensen's Damp og Sejlskibsrederi *) (Marstal) <td r>4<td r>1880
<td>Emanuel (Marstal)<td r>2<td r>1354
</table>
*) Se ogsaa Motorskibsrederier.
