Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø / 251 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark (Almindelig Topografi)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Rederiets Navn	Antal Skibe	Netto R. T.
C. P. Jensen (Nykøbing S.)	1	1547
Nordjyllands Kul-Kompagni (Nørre-Sundby)	1	1390
Dampskibsselskabet paa Bornholm af 1866 *) (Rønne)	2	965
Svendborg* (Svendborg)	12	13870

2. Motorskibsrederier.
Rederiets Navn	Antal Skibe	Netto R. T.
Det Østasiatiske Kompagni **) (Kbhvn.)	21	83635
Det forenede Dampskibsselskab **) (Kbhvn.)	9	21620
Orient **) (Kbhvn.)	3	9914
Norden **) (Kbhvn.)	3	9125
Myren **) (Kbhvn.)	1	5605
Dampskibsselskabet af 1912 **) (Kbhvn.)	2	4517
Det Dansk-Franske Dampskibsselskab **) (Kbhvn.)	1	1928
Ærø **) (Kbhvn.)	2	1377
H. A. Christensen’s Damp- og Sejlskibsrederi **) (Marstal)	14	1480
Dampskibsselskabet paa Bornholm af 1866 **) (Rønne)	1	604
Svendborg **) (Svendborg)	2	4947
Motortramp (Vordingborg)	1	2394

3. Regeringsskibe.
Rederiets Navn	Antal Skibe	Netto R. T.
De danske Statsbaner (Kbhvn.)	30	11018
Grønlands Styrelse (Kbhvn.)	20	3582

Rutefart. Angaaende Det forenede
Dampskibsselskabs og Det
Østasiatiske Kompagni’s Ruter, se Artiklen om
disse Selskaber. (Suppl).

De Danske Statsbaner har indstillet
Dampskibsruten Korsør—Kiel.

A/S. Mommark Færge har aabnet
Færgefart paa Ruten Faaborg—Mommark.

De øvrige danske Dampskibsselskabet
Rutefart er i alt væsentlig uforandret.

Den under dansk Flag farende Damp- og
Motorskibsflaade bestod ved Udgangen af 1928 af
1724 Skibe over 20 Reg. Tons brutto med
tilsammen 1078000 Brutto Reg. Tons og 643000
Netto Reg. Tons, hvoraf 1114 Skibe med 342000
Brutto Reg. Tons og 213000 Netto Reg. Tons
var Motorskibe.
H. N. Skade.

*) Se ogsaa Motorskibsrederier.
**) Se ogsaa Dampskibsrederier.

Litteratur.

Skønlitteraturen har i de sidste Aartier
vist et meget broget Billede, hvor ingen enkelt
Smagsretning har været dominerende. Til Johs.
V. Jensens Generation hører de to
betydelige Lyrikere: Jyden Thøger Larsen
og Lollænderen Olaf Hansen. For deres
yngre Samtidige kom Romanen i første
Række; Hovedskikkelserne er den danskskrivende
Islænder Gunnar Gunnarsson og
Harry Søiberg, der fortsætter Pontoppidan.

Den psykologiske Roman dyrkes af Richardt
Gandrup og Niels Jeppesen;
Hjemstavnsdigtningen fortsættes af Marie
Bregendahl og Th. Olesen-Løkken og
fornyes paa folkloristisk og national Grund af
Thorkild Gravlund; københavnske
Sidestykker er Vilhelm Bergstrøms og —
for den elskværdige Bourgeoisiromans
Vedkommende — Poul Levins Bøger. En ny
Tone betyder Johs. Buchholtz’s
lunefyldte Skildringer af Fantaster og
Smaastadsoriginaler. Skuespildigtningen kan opvise
nyromantiske Versdramaer af Olaf Hansen,
Problemskuespil af O. Münster og
københavnske Lystspil af Julius Magnussen.
Habile Teaterskribenter er C. Gandrup og
Sv. Rindom. Blandt Lyrikerne er Harald
Bergstedt Provinsens Sanger; Versets Kunst
dyrkes iøvrigt af Axel Juel, Aage
Berntsen, Kai Friis-Møller, Hans
Ahlmann o. fl.

De senere Krigsaar betød et nyt lyrisk
Gennembrud. Den ældre danske Tradition
fortsættes af den muntre Hans Hartvig
Seedorf Pedersen og af M. Børup og
Jørgen Vibe; Ekspressionismen mærkes i E.
Bønnelyckes, Tom Kristensens, Fr.
Nygaards og Otto Gelsteds Kunst;
alle er de — med Undtagelse af Vibe — tillige
optraadt som Prosaister. En yngre Kreds (Tom
Smidth, K. Bruun Rasmussen, Johs.
Weltzer, Paul la Cour) samledes om
Tidsskriftet »Klinte«; nær dem staar Harald
H. Lund. Dialektdigtningen har faaet ny
Betydning gennem Anton Berntsen.
Indenfor Dramaet træffer vi den kraftfulde B. Budtz
Müller og Satirikeren Sven Clausen; et
nyt Navn er Johs. Heskiær. Indenfor
Romanen er Johs. Anker Larsen et
Udtryk for Efterkrigstidens religiøse Uro; Opgøret
med Samtiden foretages med Lune af Jacob
Paludan; Udvandrernes og Sømændenes
Digtere er Aksel Sandemose og Knud
Andersen. Ejendommelige Novellister er
Chr. Engelstoft og Viggo F. Møller.
Litteraturhistorien bringer to betydningsfulde
Oversigtsværker: Carl S. Petersens og
Vilh. Andersens »Ill. dansk
Litteraturhistorie« og Niels Møllers
»Verdenslitteraturen«. Litteraturvidenskabens betydeligste
yngre Repræsentant er Paul V. Rubow;
lærde Specialundersøgelser er foretaget af K.
Galster og S. Hallar; Essayister er J.
Bukdahl, P. Hesselaa og K. Elfelt.
(Litt: Carl S. Petersen og Vilh.
Andersen, »Ill. dansk Litteraturhistorie« I
[1929] og III [1924]; E. Skovrup,
»Hovedtræk af Nordisk Digtning i Nytiden« I [1920];
Paul V. Rubow, »Dansk litterær Kritik i
det 19. Aarh.« [1921]; Samme, »Saga og
Pastiche« [1923]; H. Ahlmann, »Det danske
Parnas« [1920]; C. Rimestad, »Fra
Stuckenberg til Seedorf« [1924]).
T.-J.

Kunst.

I den sidste halve Snes Aar eller mere
har dansk Malerkunst atter søgt Tilknytning til
fransk Malerkunst, saaledes som det gentagne
Gange har været Tilfældet i 19. Aarh., dog med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>