<table>
<td c>Rederiets Navn<td>Antal Skibe<td>Netto R. T.
<td>C. P. Jensen (Nykøbing S.)<td r>1<td r>1547
<td>Nordjyllands Kul-Kompagni (Nørre-Sundby)<td r>1<td r>1390
<td>Dampskibsselskabet paa Bornholm af 1866 *) (Rønne)<td r>2<td r>965
<td>Svendborg* (Svendborg)<td r>12<td r>13870
</table>
<table>
<td 3 c>
2. Motorskibsrederier.
<td c>Rederiets Navn<td>Antal Skibe<td>Netto R. T.
<td>Det Østasiatiske Kompagni **) (Kbhvn.)<td r>21<td r>83635
<td>Det forenede Dampskibsselskab **) (Kbhvn.)<td r>9<td r>21620
<td>Orient **) (Kbhvn.)<td r>3<td r>9914
<td>Norden **) (Kbhvn.)<td r>3<td r>9125
<td>Myren **) (Kbhvn.)<td r>1<td r>5605
<td>Dampskibsselskabet af 1912 **) (Kbhvn.)<td r>2<td r>4517
<td>Det Dansk-Franske Dampskibsselskab **) (Kbhvn.)<td r>1<td r>1928
<td>Ærø **) (Kbhvn.)<td r>2<td r>1377
<td>H. A. Christensen's Damp- og Sejlskibsrederi **) (Marstal)<td r>14<td r>1480
<td>Dampskibsselskabet paa Bornholm af 1866 **) (Rønne)<td r>1<td r>604
<td>Svendborg **) (Svendborg)<td r>2<td r>4947
<td>Motortramp (Vordingborg)<td r>1<td r>2394
</table>
<table>
<td 3 c>
3. Regeringsskibe.
<td c>Rederiets Navn<td>Antal Skibe<td>Netto R. T.
<td>De danske Statsbaner (Kbhvn.)<td r>30<td r>11018
<td>Grønlands Styrelse (Kbhvn.)<td r>20<td r>3582
</table>
Rutefart. Angaaende
Det forenede
Dampskibsselskabs og
Det
Østasiatiske Kompagni's Ruter, se Artiklen om
disse Selskaber. (
Suppl).
De Danske Statsbaner har indstillet
Dampskibsruten Korsør—Kiel.
A/S.
Mommark Færge har aabnet
Færgefart paa Ruten Faaborg—Mommark.
De øvrige danske Dampskibsselskabet
Rutefart er i alt væsentlig uforandret.
Den under dansk Flag farende Damp- og
Motorskibsflaade bestod ved Udgangen af 1928 af
1724 Skibe over 20 Reg. Tons brutto med
tilsammen 1078000 Brutto Reg. Tons og 643000
Netto Reg. Tons, hvoraf 1114 Skibe med 342000
Brutto Reg. Tons og 213000 Netto Reg. Tons
var Motorskibe.
H. N. Skade.
*) Se ogsaa
Motorskibsrederier.
**) Se ogsaa
Dampskibsrederier.
Litteratur.
Skønlitteraturen har i de sidste Aartier
vist et meget broget Billede, hvor ingen enkelt
Smagsretning har været dominerende. Til Johs.
V. Jensens Generation hører de to
betydelige Lyrikere: Jyden
Thøger Larsen
og Lollænderen
Olaf Hansen. For deres
yngre Samtidige kom Romanen i første
Række; Hovedskikkelserne er den danskskrivende
Islænder
Gunnar Gunnarsson og
Harry Søiberg, der fortsætter Pontoppidan.
Den psykologiske Roman dyrkes af
Richardt
Gandrup og
Niels Jeppesen;
Hjemstavnsdigtningen fortsættes af
Marie
Bregendahl og
Th. Olesen-Løkken og
fornyes paa folkloristisk og national Grund af
Thorkild Gravlund; københavnske
Sidestykker er
Vilhelm Bergstrøms og —
for den elskværdige Bourgeoisiromans
Vedkommende —
Poul Levins Bøger. En ny
Tone betyder
Johs. Buchholtz's
lunefyldte Skildringer af Fantaster og
Smaastadsoriginaler. Skuespildigtningen kan opvise
nyromantiske Versdramaer af
Olaf Hansen,
Problemskuespil af
O. Münster og
københavnske Lystspil af
Julius Magnussen.
Habile Teaterskribenter er
C. Gandrup og
Sv. Rindom. Blandt Lyrikerne er
Harald
Bergstedt Provinsens Sanger; Versets Kunst
dyrkes iøvrigt af
Axel Juel,
Aage
Berntsen,
Kai Friis-Møller,
Hans
Ahlmann o. fl.
De senere Krigsaar betød et nyt lyrisk
Gennembrud. Den ældre danske Tradition
fortsættes af den muntre
Hans Hartvig
Seedorf Pedersen og af
M. Børup og
Jørgen Vibe; Ekspressionismen mærkes i
E.
Bønnelyckes,
Tom Kristensens,
Fr.
Nygaards og
Otto Gelsteds Kunst;
alle er de — med Undtagelse af Vibe — tillige
optraadt som Prosaister. En yngre Kreds (
Tom
Smidth,
K. Bruun Rasmussen,
Johs.
Weltzer,
Paul la Cour) samledes om
Tidsskriftet »Klinte«; nær dem staar
Harald
H. Lund. Dialektdigtningen har faaet ny
Betydning gennem
Anton Berntsen.
Indenfor Dramaet træffer vi den kraftfulde
B. Budtz
Müller og Satirikeren
Sven Clausen; et
nyt Navn er
Johs. Heskiær. Indenfor
Romanen er
Johs. Anker Larsen et
Udtryk for Efterkrigstidens religiøse Uro; Opgøret
med Samtiden foretages med Lune af
Jacob
Paludan; Udvandrernes og Sømændenes
Digtere er
Aksel Sandemose og
Knud
Andersen. Ejendommelige Novellister er
Chr. Engelstoft og
Viggo F. Møller.
Litteraturhistorien bringer to betydningsfulde
Oversigtsværker:
Carl S. Petersens og
Vilh. Andersens »Ill. dansk
Litteraturhistorie« og
Niels Møllers
»Verdenslitteraturen«. Litteraturvidenskabens betydeligste
yngre Repræsentant er
Paul V. Rubow;
lærde Specialundersøgelser er foretaget af
K.
Galster og
S. Hallar; Essayister er
J.
Bukdahl,
P. Hesselaa og
K. Elfelt.
(
Litt:
Carl S. Petersen og
Vilh.
Andersen, »Ill. dansk Litteraturhistorie« I
[1929] og III [1924];
E. Skovrup,
»Hovedtræk af Nordisk Digtning i Nytiden« I [1920];
Paul V. Rubow, »Dansk litterær Kritik i
det 19. Aarh.« [1921];
Samme, »Saga og
Pastiche« [1923];
H. Ahlmann, »Det danske
Parnas« [1920];
C. Rimestad, »Fra
Stuckenberg til Seedorf« [1924]).
T.-J.
Kunst.
I den sidste halve Snes Aar eller mere
har dansk Malerkunst atter søgt Tilknytning til
fransk Malerkunst, saaledes som det gentagne
Gange har været Tilfældet i 19. Aarh., dog med
