kom her til at omfatte 20 Mill. Kr. Hertil kom Nedsættelser paa sociale Omraader og i andre Henseender: i alt blev det samlede Resultat af Nedskæringen over 50 Mill. Kr. paa Statsfinanserne foruden adskillige Mill. Kr. for Kommunerne. Den gennem Nedskæringen muliggjorte Nedsættelse af de offentlige Byrder bestod for en stor Del i betydelige Takstnedsættelser. 1928 gennemførtes den endelige Ordning af Landmandsbanken, hvorved tilsigtedes en gradvis Afvikling af Statens Forhold til Banken. Ogsaa mellem denne Regering og de Konservative var der stadige Gnidninger, fordi den afsvor nye Toldforanstaltninger til Hjælp mod den økonomiske Krise. De Konservative svækkedes imidlertid gennem Landstingsvalget 1928, hvorved Socialdemokratiet havde størst Fremgang og vandt 2 Mandater fra Venstre, der tillige mistede Mandatet fra Færøerne. Partistillingen i Landstinget blev: 28 Venstremænd, 27 Socialdemokrater, 12 Konservative, 8 Radikale og en færøsk Løsgænger, hvad der giver et Flertal for Venstre og Konservative paa tilsammen 4. De Konservatives Svækkelse bestod i, at de fik valgt betydelig færre Valgmænd, end de skulde have haft, regnet efter deres Resultat ved Folketingsvalget 1926. Ikke desto mindre rettede de Konservative et Fremstød mod Venstreregeringen, idet de i Misfornøjelse over, at dennes Sparepolitik ramte Forsvarsordningen af 1922, 21. Marts 1929 ved Folketingets 3. Behandling af Finansloven foreslog en Forhøjelse af Militærbevillingerne fra 43—50 Mill. Kr. og derefter undlod at stemme for Finansloven, som forkastedes med Socialdemokraternes 52 Stemmer mod Venstres 45. 23. Marts opløste Ministeriet da Folketinget. Ved Folketingsvalget 24. Apr. fik Socialdemokraterne 593235 Stemmer og 61 Mandater, medens de tilsvarende Tal for Venstre var 402146 Stemmer og 43 Mandater (hvortil det færøske Mandat som det 44. Mandat), for Konservative 233868 Stemmer og 24 Mandater, for Radikale 151729 Stemmer og 16 Mandater, for Retsforbundet 25795 Stemmer og 3 Mandater. Med 77 Mandater havde Radikale og Socialdemokrater tilsammen et sikkert Flertal, og paa Grundlag af dette dannedes en socialdemokratisk-radikal Fællesregering, et Ministerium Stauning—Munch, hvori Th. Stauning blev Statsminister og Minister for Fiskeri og Søfart, Borgbjerg Undervisningsminister, C. V. Bramsnæs Finansminister, J. P. Dahl Kirkeminister, Friis-Skotte Trafikminister, C. N. Hauge Handelsminister, L. Rasmussen Forsvarsminister, K. K. Steincke Socialminister, de tre radikale Politikere P. Munch, Bertel Dahlgaard og C. Th. Zahle henholdsvis Udenrigsminister, Indenrigsminister og Justitsminister. Denne Regering fik sin Udnævnelse 30. Apr. 1929. (Litt: »Det danske Folks Historie«, VIII Bind, hvori Tiden under Verdenskrigen og indtil 1920 er behandlet af P. Munch, Tiden derefter af Hans Jensen). H. J-n. Rettelse: S. 621, Sp. 1, L. 27 f. o.: 2. Aug. 1907 læs: 12. Juni 1908 — S. 625, Sp. 1. Lin. 23 f. o.: saður, læs: faður. * Danmarks Fjord, Danmarks Havn, Danmarks Ø, se Grønland, S. 310-312. Danmarks Folkeminder har i Aarene 1908—29 udgivet en Serie paa 36 Bind, alle vedrørende danske Folkeminder. Foreningens Hovedforfattere i de senere Aar efter Axel Olrik's Død 1917 er Henrik Ussing: »Minder fra Erritsø« (1915—17), »Ingvor Ingvorsens Fortællinger om gammelt sjællandsk Bondeliv« (1918), »Ved Halleby Aa« (1921), »Fra Hedeboegnen« (1923), »Aarets og Livets Højtider« (1925), »Det gamle Harboøre« (1928); Hans Ellekilde: »J. Junge's Nordsjællandsk Landalmue 1798« (1915), »Breve fra en dansk Folkemindesamler« (1918), Axel Olrik: »Nogle Grundsætninger for Sagnforskning« (1921), »Evald Tang Kristensen's Æresbog« (1923), »Vore danske Folkeeventyr« (1928); H. Grüner-Nielsen: »Vore ældste Folkedanse, Langdans og Polskdans« (1917), »Folkelig Vals« (1920), »Læsøfolk i gamle Dage« (1924); F. Ohrt: »Udvalgte sønderjyske Folkesagn« (1919), »Trylleord, danske og fremmede« (1922); Jørgen Olrik: »F. L. Grundtvig, Livet i Klokkergaarden« (1908—09), Erik Pontoppidan: »Fejekost til at udfeje den gamle Surdejg« (1923); H. F. Feilberg: »Bjergtagen« (1910), »Sjæleliv« (1914), »Nissens Historie« (1919). I de sidste Aar har D. F. udgivet det systematiske Arbejde Aug. F. Schmidt: »Danmarks Helligkilder« (1926); J. S. Møller: »Folkedragter i Nordvestsjælland« (1926), og arbejder for Tiden med Udgivelsen af Elna Mygdal: »Amagerdragter, Vævninger og Syninger« (Litt.: »Foreningen D. F. 1908-26«). H. El. Danmarks geologiske Undersøgelser ledes siden 1913 af en Direktør, hvortil er udnævnt en af Statsgeologerne, hvis Antal nu er 4. I de senere Aar er der særlig arbejdet paa den geologiske Kortlægning af Egnen omkring Grænsen mellem Nørre- og Sønderjylland og længere Syd paa. — Afdelingen for landøkonomiske Jordbundsundersøgelser blev 1920 udskilt fra D. g. U. og knyttedes derefter til Statens Planteavlslaboratorium. J. P. R. Danmarks Lærerforening har i 1930 ca. 12000 Medlemmer i 158 Kredse. I Krigs- og Efterkrigstiden er der arbejdet for Tillæg til de i 1908 fastsatte Lønninger, og Foreningen havde afgørende Indflydelse paa Loven af 4. Okt. 1919. Overfor en i 1919 nedsat Kommission om hele Skolevæsenets Omordning forelagde den et Forslag, der havde vundet Tilslutning i alle dens Kredse. Blandt Foreningens Publikationer skal nævnes »Danmarks Folkeskole i 100 Aar« (1914) og »Danmarks Lærerforening 1874-1924« (1924). Understøttelsesvirksomheden er udvidet til at omfatte andre end Lærerenker og er sikret ved fast Bidrag fra Medlemmerne samt ved flere nye Legater, hvoraf det største — 30000 Kr. — er stiftet af Købmand Holger Kjær i Holbæk. Aarligt uddeles ca. 35000 Kr. I 1908 aabnedes en indtil 1925 af I. K. Svane, senere af J. Skibelund Eeg ledet Laaneafdeling, der financieres af Statsanstalten for Livsforsikring, og som 1. Oktbr. 1929 havde udlaant 4600000 Kr., hvoraf 1400000 Kr. var udestaaende. Foreningen har fortsat sin indenlandske Oplysningsvirksomhed og er Hoveddeltager fra