Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - danske Selskab for Fædrelandets Historie og Sprog, Det kgl. - Danske Skytteforeninger - Danske Statsbaner, De
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
danske Selskab for Fædrelandets Historie
og Sprog, Det kgl., er ved Udgivelsen af
»Danske Magazin« naaet til at afslutte 6.
Rækkes 4. Bind (1928).
Kr. E.
Danske Skytteforeninger. Efter Vedtægt
og Hovedbestemmelser for Overledelsen af »De
danske Skytte- og Gymnastikforeninger« af 12.
April 1926 er Foreningernes Formaal »at vække
og bevare den nationale Aand, som er den
bedste Borgen for Landets Frihed og
Selvstændighed, og at udvikle Folkets Evne og styrke
dets Vilje til at værge Fædrelandet«.
»Formaalet søges opnaaet ved at øve Skydning,
Gymnastik eller anden sund, opdragende Idræt
samt ved Tale og Sang om Fædrelandet og
Folkeliv«. — Overbestyrelsen bestaar nu af 10
Medlemmer. — I 1927 var Antallet af Kredse
1412 med 53395 aktive og 47250 bidragydende
Medlemmer. Riffelskydning øvedes af 12756
Mænd og Salonskydning af 5078 Mænd og 279
Drenge. Der afgaves 1735118 Riffelskud og
948722 Salonskud, ialt 2683840 Skud. Gymnastik
øvedes af 19782 Mænd og 21007 Kvinder samt
6492 Drenge og 5442 Piger. Der afholdtes
talrige Kursus for Gymnastikledere rundt om i
Landet, navnlig paa Folkehøjskolerne. Statens
Tilskud var 97100 Kr. I 1928 var Antallet af
aktive Medlemmer øget med c. 4000 og af
bidragydende Medlemmer med c. 6700.
Paa Repræsentantskabsmødet i April 1929 fik
et Forslag om fuldstændig Adskillelse mellem
Skytteforeninger og Gymnastikforeninger over
Halvdelen af Stemmerne, men naaede ikke den
fornødne Majoritet, 3/5 af de stemmeberettigede.
C. Q.
Danske Statsbaner, De, (D. S. B.).
Historisk Udvikling. Den 31. Marts 1929
udgjorde den samlede Længde af D. S. B.’s
Jernbanestrækninger 2517,39 km Spor, hvortil
kommer Overfarternes Længde med 170 km. Under
Verdenskrigen ophørte D. S. B. at drive
Korsør—Kiel-Overfarten og har ikke optaget denne
senere. Af ny Strækninger kan nævnes
Kjøbenhavns Boulevardbane, aabnet for Drift 1. Decbr
1917, de den 17. Juni 1920 ved Genforeningen
med Sønderjylland overtagne Strækninger (i alt
247,16 km) og de sidst aabnede Strækninger:
Kjøbenhavns ydre Godsbane og den delvise
Højbane for Personbefordring mellem
Frederiksberg og Hellerup (aabnet for Drift 15. Maj
1930) med den ny, løftede Nørrebro Station.
Driftsmateriel og tekniske
Anlæg. Efter som Trafikken er vokset, er der
blevet anskaffet større Damplokomotiver (bl. a.
3-cylindrede) og nye og mere moderne
Vogntyper (polstrede Sæder paa III. Klasse,
Nærtrafikvogne med Indgang paa Vognmidten o.
s. v.), ligesom man i de seneste Aar — bl. a.
af Hensyn til Konkurrencen med Rutebilerne —
endvidere er kommet ind paa Anvendelse af
motordrevne (dieselelektriske) Lokomotiver og
(dieselelektriske, benzinelektriske og
benzinmekaniske) Vogne. Af Hensyn til den
internationale Godstrafik er en Del Godsvogne og
ogsaa de nyeste Godstogslokomotiver udrustet
med Trykluftsbremseindretninger foruden den
her i Landet benyttede Vakuumbremse.
Endelig er der anskaffet ny, moderne Færger, der
navnlig for de III. Klasses Rejsende betyder et
stort Fremskridt med Hensyn til Komfort; den
sidst anskaffede Færge »Korsør« er
dieselmotordrevet og 3-sporet, hvilket har foranlediget
ændrede Færgelejer ved Korsør og Nyborg.
Under Bygning er en ny 3-sporet Dieselfærge
og en særlig Automobiltransportfærge til
Storebæltsoverfarten. Der er færdigbygget en 225
m lang Jernbanebro over Roskildefjord til
Frederikssund samt under Bygning en Bro
over Alssund og endelig blev det ved Lov
af 29. Marts 1924 vedtaget at bygge en
dobbeltsporet Jernbanebro over Lillebælt; dette
sidste Projekt er ved Lov af 16. Juli 1927
ændret til Bygning af en kombineret Vej-
og Jernbanebro; denne bygges som en
Cantilever-Højbro, hvilende paa 2 Land- og 4
Strøm-Piller med Tilkørselsramper saavel i
Jylland (ved Snoghøj) som paa Fyn (ved
Kongebroen); Broens hele Længde bliver 1175 m og
dens største Højde over Havet 33 m i
Midterfaget, der har c. 225 m Spændvidde. Broen,
der bliver en af Europas største Broer,
forventes færdig til 1. Jan. 1934 og er beregnet at
ville koste c. 20 Mill. Kr. Endelig har der
været flere Projekter fremme om en Jernbanebro
over Storstrømmen mellem Masnedø og Falster,
delvis som et Led i en kontinental Forbindelse
over Rødby—Femern (den saakaldte
Fugleflugts-Linie). Med Hensyn til D. S. B.’s Spornet
kan bemærkes, at der 31. Marts 1929 er i alt
487,95 km Dobbeltspor, nemlig paa
Strækningerne: Kjøbenhavn—Holte,
Kjøbenhavn—Klampenborg—Helsingør,
Ringsted—Næstved—Vordingborg, Kjøbenhavn—Korsør, Nyborg—Strib,
Lunderskov—Fredericia—Aarhus,
Laurberg—Langaa, Bramminge—Esbjerg, Tinglev—Padborg
og Tønder—Grænsen; endvidere findes 2
Dobbeltspor fra
Kjøbenhavn H—Østerbro—Klampenborg (13,15 km). Fremskudte Signaler
indføres nu paa alle Hovedlinier. Den 1. Novbr
1919 indtraf ved Vigerslev den tredie store
Jernbaneulykke, hvor et Tog paa Grund af
fejl Signalgivning kørte ind bag i et paa
Linien holdende Tog, hvorved 40 Rejsende
dræbtes, og 15 blev haardt saarede samt en Del
lettere Saarede. Nogle Hoveddata for D. S. B.
pr. 31. Marts 1929 ses af hosstaaende Tabel I:
| Tabel I: | ||
| Antal | Damplokomotiver | 691 |
| — | dieselelektriske Lokomotiver | 6 |
| — | dieselelektriske Motorvogne | 6 |
| — | benzinmekaniske Motorvogne | 40 |
| — | Rangertraktorer | 15 |
| — | Person-, Post- og Rejsegodsvogne | 2562 |
| — | Godsvogne | 11749 |
| — | Færger og Skibe | 29 |
| Godsvognenes samlede Bæreevne i t | 165237 | |
| Banenettets samlede Længde i km | 2517,39 | |
| D.S.B.’s Anlægskapital i Mill. Kr. | 440,774 | |
| Antal fast ansatte Tjenestemænd | 17684 | |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
