Strækningen Aalborg—Fredericia—Esbjerg—Struer.
Den 21. Apr. 1926 nedsattes et Udvalg til
Undersøgelse af Forholdene ved en eventuel
Elektrificering af den kjøbenhavnske Nærtrafik.
Dette Udvalg afgav sin Betænkning 1. Oktbr
1929, og ved Lov af 26. Apr. 1930 blev
Elektrificeringsanlægget vedtaget.
Driftsresultater og Tariffer. I
Tabel II findes nogle Driftsresultater for
Finansaaret 1928—29:
<table>
<td c><tab>
Tabel II:
<td>Befordret Antal Rejsende i Mill.<td r>29,660
<td>Befordret Godsmængde i Mill. t<td r>6,311
<td>Indtægt i Mill. Kr.<td r>112,624
<td>Udgift i Mill. Kr.<td><footnote>Heri indbefattet
Afskrivning (c. 2,3 %) Og
Forrentning (5 %), i alt 30,106 Mill. Kr.</footnote>140,050
<td>Overskud i Mill. Kr.<td r>÷ 27,427
</table>
Under Verdenskrigen havde Statsbanerne en
meget stor Trafik, og Driften gav Overskud
i de første Aar, men fra 1916 forvandledes
dette til et stadigt voksende Underskud,
væsentligst fordi de gamle Takster fra 1911, hvis
Højde ikke længere stod i Linie med det
almindelige Prisniveau for Arbejdsydelse, vedblivende
var gældende, og fordi Materialepriserne og
navnlig Kulpriserne steg enormt. Toggangen
maatte indskrænkes, og Toghastigheden sættes
ned, og i 1917 begyndte man at forhøje
Taksterne. Efter Krigen gik Trafikken tilbage paa
Grund af den almindelige Deflation og de
daarlige Tider for Industri og Haandværk med
langvarige Lockouter samt Strejker; hertil kom
forøgede Udgifter bl. a. til det rullende
Materiels og Banelegemets Vedligeholdelse, som man
havde maattet spare paa under Krigen. 1921
paabegyndtes en Udvidelse af Køreplanen
(medførende forøgede Brændselsudgifter), og
Toggangen gjordes efterhaanden hyppigere og
hurtigere, f. Eks. ved at udskille Persontrafikken
fra Godstrafikken (fra 1. Juni 1923), og fra 1.
Maj 1922 fandt den første betydende
Takstreduktion Sted. Aarene 1922—23—24 gav
mindre Overskud, hidrørende dels fra
Nedskrivning af Lagerprisen paa Kul (c. 16,1 Mill. Kr.
pr. 31. Marts 1922) og de nu indtraadte store
Prisfald paa Materialier, dels fra
Personaleindskrænkninger og Lønningsnedskæringer, men i
de følgende Aar fremkom atter Underskud.
Disse skyldtes dels den stærkt voksende
Rutebil-Konkurrence, dels Følgerne af den store
Arbejdskonflikt i 1925, Mund- og Klovesygen og
den af Kronemøntens Stigning opstaaede stærke
Depression i Erhvervslivet. Driften forsøgtes
gjort billigere bl. a. ved Indførelse af Motortog
(den første, faste Motortogsstrækning
Aarhus Ø—Riis Skov—Grenaa Landevej aabnedes for
Drift 22. Novbr 1925) og ved Lov af 25. Febr
1925 om Styrelse af Statsbanerne fastsattes
mere forretningsmæssige Principper med
Hensyn til Regulering af Taksterne, hvorved bl. a.
indførtes særlige og billige Fragtaftaler med
større Kunder for Forsendelser af bestemte
Arter af Gods. Endvidere etableredes billige
Søndagstog, Udflugtstog m. v., med hvilke Hen-
og Tilbagerejse faas for Enkeltbilletpris 1. Apr.
1927 nedsattes alle Gods- og Kreaturtaksterne
meget væsentligt, og et Aars Tid senere ogsaa
Persontaksterne. Disse beregnes for
Enkeltrejser for Tiden efter følgende Grundpriser: For
en samlet Rejselængde paa indtil 225 km i I,
II og III Vognklasse henholdsvis 12,50, 7,50 og
5,00 Øre pr. km; for Rejselængder over 225 km
gælder en Zonetarif med forholdsvis stor
Prisreduktion; Hurtigtogsbilletter koster paa de 3
Vognklasser henholdsvis 250, 150 og 100 Øre.
Fragten for Godsbefordringen efter følgende
Satser (se Tabel III):
<table b r>
<td 6c>Tabel III.
<td v4>
<td 5c>Fragt i Øre pr. 100 kg
<td 3c>Stykgods
<td 2c>Gods i hele Vognladninger<br>(mindst 5000 kg)
<td v2c>Ilgods
<td 2c>Fragtgods med samlet Vægt
<td v2c>Alm. Gods
<td v2c>Gods af<br>særlig Art
<td c>under<br>500 kg
<td c>over<br>500 kg
<td l>Konstant (Ekspeditionsgebyr)<td>100<td>50<td>40<td>26<td>22—15
<td l>For hver af de første 60 km<td>3,1<td>1,6<td>1,2<td>1,13<td>1,0—0,38
<td l>For hver af de næste 60 km<td>2,0<td>1,25<td>0,75<td>0,72<td>0,6—0,26
<td l>For hver af de næste 60 km<td>1,3<td>0,8<td>0,5<td>0,38<td>0,32—0,18
<td l>For hver af de herefter følgende 60 km<td>0,63<td>0,35<td>0,25<td>0,21<td>0,19—0,13
</table>
For mindre Befordringslængder nedsættes dog
Konstanten, og ved Læsning i een Vogn af
10000 kg gives en Nedsættelse i
Vognladningsfragten paa 8 % og af 12500 kg paa 12,5 %.
Samtidig med, at Loven af 25. Febr. 1925
traadte i Kraft, indførtes ny Regler for
Afskrivning og Forrentning, der medførte, at det
regnskabsmæssige Underskud forøgedes. Medens
der tidligere ikke var regnet med nogen
Forrentning, skal en saadan nu opføres med 5 %
baade af den Kapital, der ved Finansaarets
Begyndelse indestod i de Banestrækninger, paa
hvilke Antallet af Vognakselkilometer i
Driftsaaret 1923—24 oversteg 100000 pr.
Banekilometer, samt i Skibsmateriel,
og af de kontante
Driftsmidler, som Staten overlader Banerne;
Forrentningen af de øvrige Banestrækninger
(Baner med ringe Trafik) sker ikke paa
Statsbanernes Budget. Afskrivningsprocenten var
tidligere 1 %, nu gennemsnitlig c. 2,3 %, men er i
