øvrigt forskellig for de forskellige Værdigrupper (Banelegeme, Overbygning, Bygninger m. v.). Administration. Da Driften af Statsbanerne efter Verdenskrigen økonomisk set blev daarligere og daarligere, blev der 9. Septbr. 1920 nedsat et Udvalg — den saakaldte »Sparekommission« — til nærmere Undersøgelse af dette Forhold. Dette Udvalg fremkom med et Forslag af 21. Febr. 1921, hvis Bestemmelser, der navnlig tog Sigte paa Personaleindskrænkning og paa Besparelser ved Indkøb af Materialer, gennemførtes. I Tilslutning hertil lagdes Statsbanernes Materialeindkøb fra 1. Juni 1922 ind under et særligt Kontor med en »Kommitteret for Handelssager« som Leder; denne blev ikke ansat som Tjenestemand, men blev honorarlønnet; fra 1. Juli 1926 er dernæst alle Statsinstitutioners Brændselsindkøb henlagt under forannævnte Kontor. Som et Led i Sparebestræbelserne indførtes fra 1. Apr. 1925 en delvis Omordning af Statsbanernes Styrelse i Henhold til Lov af 25. Febr. 1925. I Følge denne staar Generaldirektøren som Departementschef umiddelbart under Ministeren for offentlige Arbejder, Generalsekretærstillingen afskaffes, og der oprettes en Personalafdeling med en Afdelingschef. Der foretages endvidere en Decentralisation af Ledelsen, idet en Del Sager, bl. a. Bygningssager, lægges ud i Distrikterne. Endvidere gennemførtes ny Regler for Regnskabsopstillingen i Forbindelse med Reglerne for Afskrivning og Forrentning af Anlægskapitalen, der blev nedskrevet passende; nogen saadan Forrentning havde, som nævnt, hidtil ikke fundet Sted, men da man ønskede Statsbanerne drevet mere ud fra forretningsmæssige Synspunkter end tidligere, mente man ogsaa, at der regnskabsmæssigt burde forlanges en passende Forrentning. For Tiden er Statsbanernes Styrelse atter underkastet en Undersøgelse for muligt at finde en yderligere Simplificering af den. Personalets Lønningsforhold har i Tiden under og efter Verdenskrigen været underkastet en hel Del Ændringer som Følge af de svingende Konjunkturer og Dyrtiden, der medførte forskellige Tillæg (Dyrtids-, Konjunktur- og Stedtillæg) til de ved Lønningsloven af 27. Maj 1908 fastsatte Lønsatser. Dette affødte en ny Lønningslov for Statens Tjenestemænd af 12. Septbr 1919, i Følge hvilken Dyrtidstillægget skulde variere efter ganske bestemte Regler i Forhold til et hvert halve Aar af det statistiske Departement udregnet Pristal. Som noget nyt oprettedes i Henhold til denne Lov et Lønningsraad paa 8 Medlemmer, hvis Opgave er at være medvirkende ved Beregningen af Dyrtidstillægget og udtale sig om Bestemmelser vedrørende særlige Ydelser og i øvrigt om andre forefaldende Lønningsspørgsmaal; ved Lov af 10. Septbr. 1920 henlægges Lønningsraadet direkte under Finansministeren. Ved Lov af 28. Marts 1923 nedsattes Konjunkturtillægget, og fra 1. Apr. 1925 gjordes ogsaa dette Tillæg variabelt efter Pristallet, og ved Lov af 27. Juni 1927 om Statens Tjenestemænd nedsattes igen Dyrtids- og Konjunkturtillæggene, og samtidig forhøjedes Pensionsbidraget fra 2 1/2 % til 3 %, og det bestemtes i Loven, at der i Rigsdagssamlingen 1929—30 (senere ved ny Lov ændret til 1930—31) skal forelægges Forslag til Revision af Loven. Endelig skal nævnes, at Personalets Uddannelse, der efter 1. Apr. 1921 foregaar paa Jernbaneskolens egen Bygning i Hellerup, stadig forbedres og nu sker i Henhold til Regler, udarbejdede paa Grundlag af en den 31. Marts 1922 nedsat Kommissions Arbejde. Personalets Stilling over for Administrationen er ogsaa undergaaet Forandringer, bl. a. ved Indførelse af Forhandlingsret, ligesom en Voldgiftsret blev nedsat i Septbr. 1926; denne sidste blev dog atter opløst i Jan. 1927. G. K. Danske Studier udgives nu af Gunnar Knudsen og Marius Kristensen. V. D. danske Videnskabernes Selskab, Det kgl. Til Præsident valgtes efter Vilh. Thomsen's Død (1927) N. E. Nørlund, til Sekretær efter Zeuthen Martin Knudsen. De mindre Afhandlinger, som tidligere optoges i »Oversigterne«, fremkommer siden 1917 i 4 særlige Rækker »Meddelelser«, historisk-filologiske, filosofiske, matematisk-fysiske og biologiske. »Oversigterne« udkommer derefter kun een Gang om Aaret og oplyser om Selskabets Virksomhed, giver Nekrologer over afdøde indenlandske Medlemmer (med Portrætter) o. s. v. De stegne Priser paa Tryk og Papir voldte Selskabet store Vanskeligheder, indtil det fra 1920 opnaaede en stor Statsbevilling, der siden er reguleret i Forhold til Udgifterne. Da Verdenskrigen afbrød det tidligere Samarbejde mellem Akademierne, indtraadte Selskabet i de »Unioner«, hvorfra Centralmagterne var udelukkede, men forbeholdt sig dog at kunne opretholde den tidligere Forbindelse med disse og har siden støttet Bestræbelserne for en Tilnærmelse i den videnskabelige Verden. Kr. E. Dansk Fiskeriforening. Ved Udgangen af Finansaaret 1927—28 var Medlemsantallet i alt 10912, hvoraf 5 livsvarige, 600 direkte Medlemmer og 177 Foreninger med 10307 Medlemmer. Foreningen modtog 21000 Kr. i Statstilskud dels til almindelige Formaal, dels til bestemte særlige Formaal. Desuden modtager Foreningen 7000 Kr. til Faresignalstationer paa Jyllands Vestkyst og 3600 Kr. til Fiskerrejser. C. V. O. Dansk Folkeforsikringsanstalt havde omkring Aarsskiftet 1929 en Forsikringsbestand paa henimod 170 Mill. Kr., fordelt paa c. 330000 Policer, og svarende til en samlet Aarspræmie af mellem 7 og 8 Mill. Kr. Anstaltens Formue var samtidig omkring 63 Mill. Kr. Chr. Th. Dansk Folkemindesamling ledes siden 1915 af to jævnstillede Arkivarer, hvoraf den ene særlig har Omsorg for Folkedigtning i bunden Form, Folkemusik og Dans, den anden for Folkedigtning i ubunden Form (Sagn, Folkeeventyr m. m.), Folketro og Folkeskik. D. F. S. har i 1917 arvet Axel Olrik's efterladte Manuskripter og Folkemindebogsamling; i 1922 H. F. Feilberg's Bogsamling og Haandskriftsamling; ved Gavebrev af 17. Jan. 1924 overdrog E. T. Kristensen D. F. S. hele sin Haandskriftsamling, hele sin Samling af Flyveblade og Folkebøger og hele sin Billedsamling, for saa vidt den er af folkloristisk eller af kulturhistorisk Interesse. Ved E. T. Kristensen's Død 8. Apr. 1929 overgik disse Samlinger i D. F. S.'s Eje. D. F. S. udarbejder Registranter og systematiske Samlinger vedrørende det trykte og