20 km² Skov, 8,5 km² Ferskvand, Resten er Udmark og Fjeld. Antagen Formue 1927 var 1,9 Mill. Kr. og Indtægt 729900 Kr. M. H. Dyson, F. W., har udgivet Astronomy, a Handy Manuel for Students and Others (London 1910) og Astronomy (London 1912) og desuden offentliggjort en Række mindre Afhandlinger, bl. a. om Stjerners Egenbevægelse og om Solformørkelsesresultater, hvoraf kan nævnes A Determination of the Deflection of Light by the Sun's Gravitational Field, from Observations made at the Total Eclipse of May 29, 1919 (Mem. Royal Astr. Soc. 1920). D. fik 1922 Bruce-Guldmedaillen for sine videnskabelige Arbejder. J. M. V. H. Dysse. Rettelse, Lin. 11 og 12 ombyttes. * Dyssekilde, Stationsby, Frederiksværk—Hundested-Banen (se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Düsseldorf, (1925) 429516 Indb. Den ny Børs er indrettet i den 14 Etager høje Nybygning Wilhelm-Marx-Haus. D. styres nu af en Overborgmester, 12 Raadmænd og 75 Borgerrepræsentanter. Besat af Franskmændene fra 8. Marts 1921 til 25. Aug. 1925. M. H-n. * Dystrup, Jernbaneholdeplads, Ryomgaard—Grenaa-Banen (se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Dyvaag (før Dybvaag), Herred, Holt Sorenskriveri, Risør Politidistrikt, Aust-Agder Fylke. (1920) 2394 Indb. Af Arealet 51 km² er 2,2 km² Ager og Eng, 18 km² Skov, Resten Udmark, Fjeld. Indsøer og Myr. Antagen Formue 1927 var 7,5 Mill. Kr. og Indtægt 1712000 Kr. M. H. Dyvler, d. s. s. Dyber. Dzialynskij. Rettelse, S. 616, Sp. 1 L. 6 f. o. Czartorgsai's læs: Czartoryjski's Dziegiec, se Birketjære. Dzov-kapoit, d. s. s. Urmia-Sø. Dzu-l-hidsche, d. s. s. Silhidsche. Dæhnfeldt, C., d. 14. Maj 1920. 1913 omdannedes Forretningen til Aktieselskab med D. som Direktør, og i 1923 sammensluttedes den med Firmaet Theodor Jensen & Co. under Navn A/S L. Dæhnfeldt & Theodor Jensen, Odense-København. P. F. Dækfarvemaleri, d. s. s. Gouachemaleri. Dækgrønt, se Kromgrønt. Dækkel, se Bogtryk, S. 566. Dækker, se forward. Dæksknæ, se Bjælkeknæ. Dæksknæ, se Dæksbjælker. Dæksprøjler, se Jernbanevogne, S. 26. Dæksstøtter, se Dæksbjælker. Dækværn, se Brystværn. Dæmpespole, d. s. s. Induktionsspole. Döbeln, (1926) 12463 Indb. Døbere, d. s. s. Gendøbere. Dødelighedsstatistik. Dødeligheden har, bortset fra den Forstyrrelse, Verdenskrigen medførte, fortsat været nedadgaaende i næsten alle Lande; saaledes finder man for Danmark: Tabel 1. Gennemsnitligt aarligt Antal Dødsfald pr. 1000 Indb. i Danmark: <table> <td>1906—10<td r>13,7 <td>1911-15<td r>12,9 <td>1916—20<td r>13,1 <td>1921-25<td r>11,3 </table> Til Sammenligning mellem Dødeligheden i Danmark og en Række andre Lande kan anføres følgende Tal: Tabel 2. Gennemsnitligt aarligt Antal Dødsfald pr. 1000 Indb. <table> <td><td>1908-13<td>1921-25 <td>Danmark<td c>13,2<td c>11,3 <td>Norge<td c>13,6<td c>11,4 <td>Sverige<td c>14,0<td c>12,1 <td>Finland<td c>16,4<td c>15,2 <td>England-Wales<td c>14,1<td c>12,2 <td>Nederlandene<td c>13,9<td c>10,4 <td>Belgien<td c>15,7<td c>13,6 <td>Schweiz<td c>15,2<td c>12,4 <td>Tyskland<td c>16,5<td c>13,3 <td>Frankrig<td c>18,6<td c>17,4 <td>Italien<td c>20,4<td c>19,3 </table> Til Belysning af Dødeligheden i de forskellige Dele af Danmark anføres følgende Tal for 1921-25: Tabel 3. Gennemsnitligt aarligt Antal Dødsfald pr. 1000 Indb.: <table> <td><td>Mænd<td>Kvinder <td>Hovedstaden<td c>14,3<td c>11,9 <td>Provinsbyerne<td c>12,1<td c>11,4 <td>Landdistrikterne<td c>10,1<td c>10,9 <td>Hele Landet<td c>11,3<td c>11,2 </table> Af følgende Tabel over Middellevetiden, henholdsvis for nyfødte og 60-aarige Mænd og Kvinder, beregnet efter Dødelighedserfaringerne i Danmark i hvert af Femaarene fra 1901—05 til 1921-25: <table> <td v3><td 2 c>Nyfødte<td 2 c>60-aarige <td c>Md.<td c>Kv.<td c>Md.<td c>Kv. <td c>Aar<td c>Aar<td c>Aar<td c>Aar <td>1901—05<td c>52,9<td c>56,2<td c>15,0<td c>16,3 <td>1906—10<td c>54,9<td c>57,9<td c>15,2<td c>16,5 <td>1911—15<td c>56,2<td c>59,2<td c>15,3<td c>16,4 <td>1916—20<td c>55,8<td c>58,1<td c>15,8<td c>16,4 <td>1921—25<td c>60,3<td c>61,9<td c>16,0<td c>16,5 </table> fremgaar, at Dødeligheden for ældre Kvinder næsten ikke har forandret sig i indeværende Aarhundrede, medens Middellevetiden for ældre Mænd er forøget ikke uvæsentlig. I det hele taget er Nedgangen i de sidste 25 Aar væsentlig kommet Mændene til Gode. Dette gælder ogsaa Børnedødeligheden. Men medens Danmark iøvrigt hører til de Lande, i hvilke Dødeligheden er lavest, gælder dette ikke med Hensyn til Spædbørnsdødeligheden (Dødeligheden blandt Børn under 1 Aar), jfr. følgende Tal i p. m. (for 1925): <table> <td>Danmark<td r>8,0 <td>Norge<td r>5,0 <td>Sverige<td r>5,5 <td>Finland<td r>8,5 <td>England-Wales<td r>7,6 <td>Nederlandene<td r>5,8 <td>Belgien<td r>9,4 <td>Schweiz<td r>5,8 <td>Tyskland<td r>10,5 <td>Frankrig<td r>8,9 </table> Den danske Dødsaarsagsstatistik omfattede tidligere kun Byerne; fra og med 1921 omfatter den hele Landet; Dødsfaldenes Fordeling paa nogle faa større Grupper af Dødsaarsager var efter Erfaringerne i 1921—25 følgende: