Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø / 288 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dødelighedsstatistik - Döderhultaren - Dødningehoved - Dødsattest - Dødsboskifte - Dødsboskifte - Dødsdomme - Døffelgaard - Døjringe - Dønna - Dønnes - Dønnesø - Dørdriver - dørge - Dørkplader - Dørstokke - Døs-Møgen-Ola - Døstrup - Døstrup - døve Mitler - Døvstummeanstalter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

	Mænd	Kvinder
	pCt.	pCt.
Epidemiske Sygdomme	5,0	5,3
Lungebetændelse og Bronchitis	13,6	13,5
Tuberkulose	5,5	6,3
Kræft	13,3	14,0
Voldsom Død	4,0	1,3
Alderdomssygdomme	36,8	41,1
Iøvrigt	21,8	18,5
Tilsammen	100,0	100,0

(Nyere Litteratur: Af Danmarks Statistik, Stat.
Tabelværk. 5. Række, Litra A. Nr. 13, Nr. 15
og Nr. 17: Ægteskaber, Fødte og Døde i
1911—15, 1916—20 og 1921—25; tilsvarende
Publikationer for andre Lande; i Det internat. stat.
Instituts Aarbøger [Aperçu de la démographie
des divers pays du monde] internationale
Sammenligninger).
H. C. N.

Döderhultaren, svensk Billedhugger,
se Petersson, A. R. (Bind XIX).

Dødningehoved, se Sapajuer.

Dødsattest. Dansk Rets Regler om Ligsyn
er indført i de sønderjyske Landsdele ved Lov
Nr. 274 af 28. Juni 1920. - Ifølge Lov Nr. 78
af 12. Marts 1923 kan den Læge, der har tilset
Afdøde, udstede D. til Brug for Ligbrænding.
Kun, hvis ingen Læge har behandlet Afdøde,
eller hvis Politiet af en eller anden særlig
Grund forlanger det, skal der foreligge
Erklæring fra en Embedslæge om, at der ikke er
Grund til Mistanke om, at Døden skyldes en
Forbrydelse. — Bekendtgørelse (d. v. s.
Regulativ) af 16. Juli 1906 er afløst af et nyt
Regulativ af 6. Juni 1921, udstedt i Henhold til
Epidemiloven af 10. Maj 1915.
A. D. B.

Dødsboskifte. Efter Indførelsen af dansk
Lov Nr. 56 af 18. Marts 1925 om Ægteskabets
Retsvirkninger, hvorefter nu i Tilfælde af
Formuefællesskab enhver af Ægtefællerne i
levende Live har Raadighed over alt, hvad han har
indført i Fællesboet, hvilket kaldes hans Bodel,
og ligeledes som Regel kun hæfter med denne
Bodel og med sit Særeje for de ham
paahvilende Forpligtelser, hvad enten de er
opstaaede før eller under Ægteskabet, har Kap. 5 i
Skifteloven af 30. Novbr. 1874, der overskrives:
»Om Behandling af Dødsboer, naar der er en
efterlevende Ægtefælle, som personlig hæfter
for Boets Gæld«, maattet undergaa en dertil
svarende Forandring. Dette er sket ved Lov
Nr. 58 af 18. Marts 1925 om en ændret
Affattelse af Skiftelovens Kapitel 5 og 6. Derefter
skal, naar Skifte finder Sted i Anledning af en
Ægtefælles Død, den Del af Fællesboet,
hvorover den Afdøde hidtil raadede (hans Bodel),
og hans Særeje, om han har haft saadant,
skiftes efter de om Behandling af Dødsboer i
Almindelighed gældende Regler, og kun den
Del af Fællesboet, hvorover den længstlevende
har raadet, skal skiftes paa lignende Maade
som tidligere, hvor en efterlevende Ægtefælle
personlig hæftede for Boets Gæld, saaledes at
der ikke sker videre Indskrænkning i hans
Benyttelse af hans Bodel end højst nødvendigt, og
saaledes at de tidligere Regler i Skiftelovens
Kap 5 her i det hele fremdeles bliver
anvendelige.
K. B.

Dødsboskifte. Ny norsk Lov om Skifte- og
Konkurssager af 21. Juli 1916 traadte i Kraft
1. Juli 1927. Den giver Regler for
Herredsrettens og Byrettens Optræden som Skifteret.
(Litt.: Hagerup, »Skifte og
Arvebehandling«, 3. Udgave [Oslo 1924]).
K. Ø.

Dødsdomme. Efter den borgerlige
Straffelov af 15. Apr. 1930 er Dødsstraffen afskaffet
i Danmark, saaledes at der fremtidig ikke
bliver Tale om at afsige D.
E. L-n.

* Døffelgaard i Als sønder Herred. Areal
58 ha.
N. J.

* Døjringe, Jernbaneholdeplads,
Sorø—Vedde-Banen (se Danmark,
Samfærdselskortet, Suppl.).

Dønna, d. s. s. Dønnesø.

Dønnes, Herred, Rana Sorenskriveri,
Helgeland Politidistrikt, Nordland Fylke. Areal
87,06 km² med (1928) 1443 Indb. Antagen
Formue 1927 var 1255460 Kr. og Indtægt 380500 Kr.
M. H.

Dønnesø eller Dønna, en 137,6 km² stor
Ø i Dønnes, Herøy og Nordvik Herreder med
1925 Indb. (1900) i 285 Huse. Paa Øens
Nordspids ligger D. Kirke og den gamle Ættegaard
D., som nævnes allerede paa Haakon
Haakonsøns Tid. Senere blev den adelig Ættegaard og
tilhørte efterhaanden Slægterne Rosenkranz,
von Ahnen og Tønder. I 1755 kom den i
Slægten Coldevin’s Eje, hvor den fremdeles er. D.
har en Skyld af 67,51 Mark, med 267 Beboere i
32 Huse. (Litt.: »Det Coldevinske gods i
Nordranen« [Tidsskr. for skogbruk 1902]).
M. H.

Dørdriver, d. s. s. Dørlukker.

dørge, se Dorg.

Dørkplader, d. s. s. Riffelplader.

Dørstokke, se Grubedrift, S. 168.

Døs-Møgen-Ola, se Tienshan.

* Døstrup, Stationsby, Hobro—Løgstør-Banen
(se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.).

* Døstrup, Stationsby,
Bramminge—Tønder-Banen, 379 Indb. (se Danmark,
Samfærdselskortet, Suppl.).

døve Mitler, se Gang, S. 409.

Døvstummeanstalter. For Danmarks
Vedkommende er der ved Lov af 31. Marts 1926
skabt en helt ny Organisation.
Undervisningstiden er forlænget til 9 Aar, og
Indkaldelsesalderen nedsat til det 7. Aar. Samtlige Landets
døvstumme Børn indkaldes nu til Instituttet i
Kjøbenhavn, der er omdannet til Forskole +
en Statsbørnehave, væsentlig beregnet paa
kjøbenhavnske Børn, og til hvilken Forældre kan
indsende Børn i 6 Aars Alderen eller, for saa
vidt der er Plads, endnu tidligere; den private
Børnehave i Fredericia er ophævet. Efter 1—2
Aars Ophold paa Forskolen fordeles de
døvstumme Børn saaledes: de uegentlige
Døvstumme gaar efter 1 Aars Forløb til
Nyborgskolen, de egentlige efter 2 Aar for A-Børnenes
Vedkommende til den kgl. Døvstummeskole i
Fredericia, for B- og C-Børnene til det kgl.
Døvstummeinstitut smst. Omkostningerne ved
et døvstumt Barns Ophold paa en Statsanstalt
er nu gennemsnitlig 25—2600 Kr. aarlig, hvoraf
Amt og Kommune eller Forældre udreder
600 Kr. 2—3 private Skoler er opstaaede,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>