<table> <td><td c>Mænd<td c>Kvinder <td><td c>pCt.<td c>pCt. <td>Epidemiske Sygdomme<td r>5,0<td r>5,3 <td>Lungebetændelse og Bronchitis<td r>13,6<td r>13,5 <td>Tuberkulose<td r>5,5<td r>6,3 <td>Kræft<td r>13,3<td r>14,0 <td>Voldsom Død<td r>4,0<td r>1,3 <td>Alderdomssygdomme<td r>36,8<td r>41,1 <td>Iøvrigt<td r>21,8<td r>18,5 <td r>Tilsammen<td r>100,0<td r>100,0 </table> (Nyere Litteratur: Af Danmarks Statistik, Stat. Tabelværk. 5. Række, Litra A. Nr. 13, Nr. 15 og Nr. 17: Ægteskaber, Fødte og Døde i 1911—15, 1916—20 og 1921—25; tilsvarende Publikationer for andre Lande; i Det internat. stat. Instituts Aarbøger [Aperçu de la démographie des divers pays du monde] internationale Sammenligninger). H. C. N. Döderhultaren, svensk Billedhugger, se Petersson, A. R. (Bind XIX). Dødningehoved, se Sapajuer. Dødsattest. Dansk Rets Regler om Ligsyn er indført i de sønderjyske Landsdele ved Lov Nr. 274 af 28. Juni 1920. - Ifølge Lov Nr. 78 af 12. Marts 1923 kan den Læge, der har tilset Afdøde, udstede D. til Brug for Ligbrænding. Kun, hvis ingen Læge har behandlet Afdøde, eller hvis Politiet af en eller anden særlig Grund forlanger det, skal der foreligge Erklæring fra en Embedslæge om, at der ikke er Grund til Mistanke om, at Døden skyldes en Forbrydelse. — Bekendtgørelse (d. v. s. Regulativ) af 16. Juli 1906 er afløst af et nyt Regulativ af 6. Juni 1921, udstedt i Henhold til Epidemiloven af 10. Maj 1915. A. D. B. Dødsboskifte. Efter Indførelsen af dansk Lov Nr. 56 af 18. Marts 1925 om Ægteskabets Retsvirkninger, hvorefter nu i Tilfælde af Formuefællesskab enhver af Ægtefællerne i levende Live har Raadighed over alt, hvad han har indført i Fællesboet, hvilket kaldes hans Bodel, og ligeledes som Regel kun hæfter med denne Bodel og med sit Særeje for de ham paahvilende Forpligtelser, hvad enten de er opstaaede før eller under Ægteskabet, har Kap. 5 i Skifteloven af 30. Novbr. 1874, der overskrives: »Om Behandling af Dødsboer, naar der er en efterlevende Ægtefælle, som personlig hæfter for Boets Gæld«, maattet undergaa en dertil svarende Forandring. Dette er sket ved Lov Nr. 58 af 18. Marts 1925 om en ændret Affattelse af Skiftelovens Kapitel 5 og 6. Derefter skal, naar Skifte finder Sted i Anledning af en Ægtefælles Død, den Del af Fællesboet, hvorover den Afdøde hidtil raadede (hans Bodel), og hans Særeje, om han har haft saadant, skiftes efter de om Behandling af Dødsboer i Almindelighed gældende Regler, og kun den Del af Fællesboet, hvorover den længstlevende har raadet, skal skiftes paa lignende Maade som tidligere, hvor en efterlevende Ægtefælle personlig hæftede for Boets Gæld, saaledes at der ikke sker videre Indskrænkning i hans Benyttelse af hans Bodel end højst nødvendigt, og saaledes at de tidligere Regler i Skiftelovens Kap 5 her i det hele fremdeles bliver anvendelige. K. B. Dødsboskifte. Ny norsk Lov om Skifte- og Konkurssager af 21. Juli 1916 traadte i Kraft 1. Juli 1927. Den giver Regler for Herredsrettens og Byrettens Optræden som Skifteret. (Litt.: Hagerup, »Skifte og Arvebehandling«, 3. Udgave [Oslo 1924]). K. Ø. Dødsdomme. Efter den borgerlige Straffelov af 15. Apr. 1930 er Dødsstraffen afskaffet i Danmark, saaledes at der fremtidig ikke bliver Tale om at afsige D. E. L-n. * Døffelgaard i Als sønder Herred. Areal 58 ha. N. J. * Døjringe, Jernbaneholdeplads, Sorø—Vedde-Banen (se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Dønna, d. s. s. Dønnesø. Dønnes, Herred, Rana Sorenskriveri, Helgeland Politidistrikt, Nordland Fylke. Areal 87,06 km² med (1928) 1443 Indb. Antagen Formue 1927 var 1255460 Kr. og Indtægt 380500 Kr. M. H. Dønnesø eller Dønna, en 137,6 km² stor Ø i Dønnes, Herøy og Nordvik Herreder med 1925 Indb. (1900) i 285 Huse. Paa Øens Nordspids ligger D. Kirke og den gamle Ættegaard D., som nævnes allerede paa Haakon Haakonsøns Tid. Senere blev den adelig Ættegaard og tilhørte efterhaanden Slægterne Rosenkranz, von Ahnen og Tønder. I 1755 kom den i Slægten Coldevin's Eje, hvor den fremdeles er. D. har en Skyld af 67,51 Mark, med 267 Beboere i 32 Huse. (Litt.: »Det Coldevinske gods i Nordranen« [Tidsskr. for skogbruk 1902]). M. H. Dørdriver, d. s. s. Dørlukker. dørge, se Dorg. Dørkplader, d. s. s. Riffelplader. Dørstokke, se Grubedrift, S. 168. Døs-Møgen-Ola, se Tienshan. * Døstrup, Stationsby, Hobro—Løgstør-Banen (se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). * Døstrup, Stationsby, Bramminge—Tønder-Banen, 379 Indb. (se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). døve Mitler, se Gang, S. 409. Døvstummeanstalter. For Danmarks Vedkommende er der ved Lov af 31. Marts 1926 skabt en helt ny Organisation. Undervisningstiden er forlænget til 9 Aar, og Indkaldelsesalderen nedsat til det 7. Aar. Samtlige Landets døvstumme Børn indkaldes nu til Instituttet i Kjøbenhavn, der er omdannet til Forskole + en Statsbørnehave, væsentlig beregnet paa kjøbenhavnske Børn, og til hvilken Forældre kan indsende Børn i 6 Aars Alderen eller, for saa vidt der er Plads, endnu tidligere; den private Børnehave i Fredericia er ophævet. Efter 1—2 Aars Ophold paa Forskolen fordeles de døvstumme Børn saaledes: de uegentlige Døvstumme gaar efter 1 Aars Forløb til Nyborgskolen, de egentlige efter 2 Aar for A-Børnenes Vedkommende til den kgl. Døvstummeskole i Fredericia, for B- og C-Børnene til det kgl. Døvstummeinstitut smst. Omkostningerne ved et døvstumt Barns Ophold paa en Statsanstalt er nu gennemsnitlig 25—2600 Kr. aarlig, hvoraf Amt og Kommune eller Forældre udreder 600 Kr. 2—3 private Skoler er opstaaede,