- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø /
294

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eiker, Øvre - Eilenburg - Eilers - Eina - Einars Fjord - Einarsson, Sigfus - Einbeck - Eindhoven - Einem, K. - Einsidelsborg - Einsle, Anton - Einstape - Einstein, Albert - Einstein, Alfred - Einstein's fotoelektriske Teori - Einthoven, Willem - Eipel - Eirene - Eisenach - Eisenberg - Eisenberger, Severin - Eisenerz - Eisengarn - Eisleben - Eisling - Eisner, Kurt - Eitrem, S. - Eivind - Ejbek - Ejby - Ejendomsskatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Politidistrikt, Buskerud Fylke, (1920) 9526 Indb. Antagen Formue 1927 var 39,2 Mill. Kr. og Indtægt 9,5 Mill. Kr. (Litt: N. Johnsen, »Eker, Træk af en storbygds historie« [1914]). M. H. Eilenburg, (1925) 18172 Indb. Eilers, d. s. s. Elers. Eina, Herred, Toten, Vardal og Biri Sorenskriveri, Vestoplandene Politidistrikt, Opland Fylke, (1920) 1305 Indb. Af Arealet 104,6 km2 er 14 km2 Ager og Eng, 59 km2 Skov, 11 km2 Ferskvand, Resten er Udmark og Myr. Antagen Formue 1927 var 4,7 Mill. Kr. og Indtægt 761000 Kr. M. H. Einars Fjord, se (ogsaa) Igaliko. * Einarsson, Sigfus, f. 30. Jan. 1877 paa Eyrarbakki, islandsk Musiker, Elev bl. a. af A. Enna, lever i Reykjavik som Domorganist og Pædagog; har navnlig skrevet Kammermusik og Sange samt Festkantate ved Frederik VIII's Besøg paa Island (1907). W. B. Einbeck, (1925) 9593 Indb. Eindhoven, (1921) 47946 Indb. Einem, K., var under hele Krigen Chef for 3. Armé, hovedsagelig kendt fra Champagne 1915. Om hans Virksomhed der, se Verdenskrigen, S. 805. E. avancerede 1915 til Generaloberst. E. C. * Einsidelsborg, Hovedgaard i Skam Herred Øst for Bogense, hed oprindelig Egebjerg, blev 1676 oprettet til Friherreskabet E. Fra Begyndelsen af 18. Aarhundrede var det forenet med Kjørup, og 1810 oprettedes af begge Gaarde Grevskabet Roepstorff, som nu er overgaaet til fri Ejendom. Hovedbygningen, opført 1830-31. Areal c. 317 ha, deraf c. 65 ha inddæmmet. (Se Petersdorff og Roepstorff). N. J. * Einsle ['a^i-], Anton, østerrigsk Billedhugger, f. 1801 i Wien, d. 1871 sammesteds. Han gik Akademivejen, blev Ærkehertug Josef af Ungarns Hofmaler og snart ved sit pænt gennemførte og skarpt modelerede Portrætmaleri den østerrig-ungarske højfornemme Verdens Portrætmaler (saaledes over 30 Portrætter af Kejser Frants Josef). Endvidere nogle mytologiske Arbejder og Genrebilleder i en G. Dou's omhyggelige Udførelse. A. Hk. Einstape, se Pteridium.

illustration placeholder Albert Einstein.

* Einstein ['a^in∫ta^in], Albert, tysk Fysiker, f. 14. Marts 1879 i Ulm, 1902-09 ved det schweiziske Patentvæsen, 1909 Professor i teoretisk Fysik i Zürich, 1911 i Prag, 1912 igen i Zürich og fra 1914 i Berlin. Udgav 1905 tre hver for sig grundlæggende Arbejder; i det ene anvendes Kvanteteorien paa Varmefyldeforhold og paa den fotoelektriske Effekt (se Kvanteteori, S. 6); det andet gav en teoretisk Behandling af de Brown'ske Bevægelser (se Kinetisk Teori, S. 900); i det tredie fremsattes Grundlaget for den specielle Relativitetsteori, der senere (1915) førte til den almindelige Relativitetsteori (s. d.) og Gravitationsteori. For sine Arbejder fik E. Nobelpræmien i Fysik for 1921. A. W. M. * Einstein. ['a^in∫ta^in], Alfred, tysk Musikforfatter, f. 30. Decbr 1880, Elev af A. Sandberger og Forfatter af en Mængde værdifulde Tidsskriftsartikler (særlig i »Sammelbd. der I. M. G.«), udgav 1918 en mindre »Geschichte der Musik« (med Eksempler) og fra 1914 »Lebensläufe deutscher Musiker«, redigerer »Zeitschrift für Musikwissenschaft« og den 11. Udgave af H. Riemann's »Musiklexikon« (betydelig bearbejdet og udvidet til 2 Bind); levede i München indtil 1927, da han blev »Berliner Tageblatt«'s Musikredaktør. W. B. Einstein's fotoelektriske Teori, E.'s Teori for Lyselektricitet, se Lyselektricitet. * Einthoven, Willem, hollandsk Fysiolog, f. 21. Maj 1860, Professor i Leiden 1886. For sine Undersøgelser over Hjertets Funktion modtog E. Nobelprisen i Medicin for 1924. Eipel, Tschekkoslovakiet, (1921) 5985 Indb. Eirene, se Horæ. Eisenach, (1925) 43968 Indb. Eisenberg, (1925) 11375 Indb. * Eisenberger ['æisænbærgær], Severin, polsk Pianist, f. 25. Juli 1879 i Krakov, Elev af Leschtizsky, har paa talrige Kunstrejser — flere Gange til Kjøbenhavn — vundet Ry som en virtuos og karakterfuld (lunerig) Klaverspiller. W. B. Eisenerz, (1923) 8765 Indb. * Eisengarn, stærkt appreteret, glinsende, sort eller hvidt Bomuldsgarn. K. M. Eisleben, (1925) 23694 Indb. Eisling, se Luxembourg, 2) * Eisner ['a^isnər], Kurt, tysk Politiker, f. 11. Maj 1867 i Berlin, skudt ned af Grev Arco-Vally i München 21. Febr. 1919; af jødisk Herkomst og Journalist, tilhørte de »uafhængige« Socialdemokrater, ledede Revolutionen i München, blev 8. Novbr. 1918 bayersk Ministerpræsident og virkede i radikal kommunistisk Aand i den korte Magtperiode, der blev ham beskaaret. H. J-n. Eitrem, S., har senere bl. a. udgivet »Beiträge zur griechischen Religionsgeschichte«, II-III (1917-20) og »Guder og heroer« (1918). Sammen med Professor G. Rudberg staar han siden 1924 som Udgiver af Symbolæ Osloenses. Wt. K. Eivind, d. s. s. Eyvind. Ejbek. Rettelse, L. 1 f. o.: 1230 læs: 1250 Ejby, Sogne- og Stationsby, havde 1925 1039 Indb. (1921: 1029, 1916: 1037); der er ogsaa Lægebolig, Bank, Folkebibliotek, Postekspedition og Telegrafstation. — Fattiggaard med Alderdomshjem udgaar. M. S. Ejendomsskatter. De danske E. er i den nyeste Tid undergaaet store Forandringer. Ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Feb 3 20:11:35 2026 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/26/0314.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free