tvende Love af 7. Aug. 1922 og 31. Marts 1926 blev Grundskylden indført ved Siden af Ejendomsskylden i henholdsvis Statens og Kommunernes Beskatning, hvilken sidste ogsaa optog Grundværdistigningsskatten (se nærmere under Ejendomsskyld, Grundskyld [Suppl.]). Og ved den førnævnte Lov af 31. Marts 1926 ophævedes tillige de hidtil gældende kommunale E. I Kjøbenhavns Kommune bortfaldt saaledes Arealskat, Grundskat og Brolægningsafgift, i Frederiksberg Kommune de kommunale E. i Henhold til Lov af 29. Apr. 1913, i Købstæderne Grundskat og Husskat, i Amts- og Sognekommunerne Ligningen paa Hartkornet og i Sognekommunerne den sognekommunale Grundskat i Henhold til Lov af 15. Maj 1903. C. T. Ejendomsskyld. Den danske E. indførtes som Statsskat ved Lov af 15. Maj 1930 og hvilede væsentlig paa Ejendommenes Salgsværdi uden Besætning og Inventarium. Den vakte dog hurtig Modstand, navnlig paa Landet, fordi den var ugunstig mod de smaa Brug, hvis Salgspriser laa højt i Forhold til Jordens Godhed. Og paavirket heraf blev Statens E. ved en Lov af 7. Aug. 1922 suppleret med en Grundskyld (s. d. Suppl.) og ved E.'s Beregning skulde saa fremtidig fradrages Grundskylden plus 10000 Kr., hvilket Fradrag var mest værdifuldt for de smaa Ejendomme, hvoraf mange derved blev helt fri for E. Af Resten skulde svares 1,1 pro Mille i E. Af vidtrækkende Betydning for den kommunale Ejendomsbeskatning blev dernæst Loven af 31. Marts 1926. Den bestemte, at Ejendomsskatterne, saavel i de almindelige Kommuner som i Amtskommunerne, fremtidig skulde hvile baade paa Grundskyld og paa E., medens de gamle kommunale Ejendomsskatter skulde bortfalde. Ved E.'s Beregning fradrages her Grundskylden plus visse i Loven nærmere bestemte Summer og E. beskattes derefter med 3/4 af Grundskyldens Promille. De gamle kommunale Ejendomsskatter skulde derimod bortfalde, derunder den saakaldte kommunale E., der beregnedes som Forskel mellem den ved Lov af 15. Maj 1903 ophævede Statsbygningsafgift og den dengang nyindførte E. til Staten. De danske faste Ejendommes samlede Værdi var i 1927 opgjort i Millioner Kr. til 3958 i Hovedstaden, 2676 i Købstæderne og 6598 i Landdistrikterne. E. til Staten indbragte i Finansaaret 1926—27 4533000 Kr. Se ogsaa Verdenskrigen S. 879. C. T. * Ejsbøl, Domænegaard i Haderslev Herred, Nordvest for Haderslev, var tidligere et adeligt Gods med over 72 Fæstegaarde, købtes af Frederik I. Den største Del af Godset er frasolgt, og selve Hovedgaarden er delt i to Gaarde, hvoraf ovennævnte har et Areal paa 159 ha. N. J. * Ejsbøl, Jernbaneholdeplads, Haderslev—Skodborg-Banen (se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). * Ejstrup, Jernbaneholdeplads, Lunderskov—Kolding-Banen (se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). * Ejstrupholm, Stationsby, Ejstrupholm—Rask Mølle-Banen (se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Ekelund, V. 1913 udkom hans »Valda dikter«; »Dikter« udgaves i 3 Bind 1921. (Litt: F. Böök, »Essayer og Kritiker« [1915]; A. Österling, »Dagens gärning« [1921]). O. Th. Ekenäs, (1925) 3169 Indb. Ekenæs, J., holdt sig altid fjernt fra den norske realistiske Malerkunst. Død i Follebu 4. Oktbr. 1920. I 1925 købte Nationalgalleriet »Fra Kittelsviken ved Krødern«. Ast. S. Eker, Herred, nedre, se Eiker, nedre (Suppl.). Eker, Herred, øvre, se Eiker, øvre (Suppl.). Eker-Øen, se Mälaren. Ekhili, se Hadramaut. Ekhoff, E. (optog under Verdenskrigen sin tyske Slægts Stavemaade af Navnet: Eckhoff); d. 6. Oktbr 1923. Senere Skrifter: »Svenska stavkyrkor« (1916), udgav 1922 et Billedværk om Visbys Stadsmur. R. B-g. Ekholm, N. G., tog sin Afsked fra den meteorologiske Centralanstalt 1918. D. 5. April 1923. H.-P. * Ekman, Carl Gustaf, fhv. svensk Statsminister, f. 5. Oktbr. 1872 i Munktorp (Västmanlands län), Søn af en Soldat. Allerede 1896 havde E. begyndt sin Bane som Journalist, og 1913 blev han Redaktør af den radikale Avis: »Aftontidningen« i Stockholm, som han gjorde til et Hovedorgan for Totalafholdsforbud. 1911 blev E. valgt til Førstekammer og var fra 1913 Medlem af Partiets Tillidsraad. 1912—16 Medlem af Statsudvalget. 1923 satte E. igennem, at Arbejde for Totalforbud indsattes paa det liberale Partis Program, hvilket imidlertid førte til Partiets Sprængning i et større forbudsvenligt »frisindet« Parti og et mindre »liberalt«. Som Leder af det største Mellemparti har han med Dygtighed udnyttet sin Stilling og kunnet afgøre vigtige Spørgsmaal ved snart at gaa sammen med Socialdemokraterne, snart med Højre. 1926 dannede E. et frisindet Ministerium, i hvilket ogsaa liberale Medlemmer fik Sæde. 1927 fik denne Regering sat den ny Skolereform igennem med socialdemokratisk Hjælp. Da Højrepartiet havde Fremgang ved Valget i Efteraaret 1928, gik E. af og efterfulgtes af en Højreregering. R. B-g. Ekman, O., d. paa Bygdøy ved Oslo 19. Juni 1921. Ekroll, M. H., d. i Trondhjem 15. Maj 1916. Ekscedent-Kontrakt, se Genforsikring, S. 564. Eksekution i statsretlig Forstand. Herom indeholder den ny tyske Rigsforfatning af 11. Aug. 1919 i Artikel 48 den Regel, at hvis en Landsdel ikke opfylder de Forpligtelser, der paahviler det efter Rigsforfatningen eller Rigsloven, kan Rigspræsidenten tvinge det dertil ved Hjælp af den bevæbnede Magt. K. B. Norsk Lov af 22. Juni 1928 — om Forandringer i Lov om Tvangsfuldbyrdelse af 13. Aug. 1915 — udvider Kredsen af de Løsøregenstande, som der ikke kan tages Udlæg i. Familieforsørgere kan kræve undtaget Genstande til en Værdi af 1200 Kr. K. Ø. Eksekution. I Kjøbenhavn er to af Byrettens Dommere Fogeder. — Om E. er der givet visse nye Regler ved forskellige Tillæg til