man at udvide og forbedre Landets Skove. I 1917 oprettedes under den kendte Rekonstruktionskomité en Sub-committee of Forestry, hvis Betænkning førte til Oprettelsen først af en Interim Forest Authority (1918) og derpaa til en helt ny engelsk Skovlov (af 19. Aug. 1919). I Henhold til denne oprettedes en permanent Skovkommission (Forestry Commission) paa 3 lønnede og 5 ulønnede Medlemmer med ret udstrakt Myndighed og den Opgave at indkøbe og anlægge Skov, at paatage sig Anlægget eller Ledelsen af eller Tilsyn med Skov og træindustrielle Virksomheder samt paa enhver Maade at støtte saavel det praktiske som det teoretiske Skovbrugsarbejde. Til Kommissionens Virksomhed gives store Statsbevillinger (budgetteret 3425000 £ i Løbet af de første 10 Aar), og Kommissionen kan bevilge Tilskud til Plantningsforetagender, med hvilke den da har Indseende og Kontrol. I den forløbne Tid er bl. a. flere Hundrede Tusinde acres (0,4 ha) udyrket Land indtaget til Skovkultur og til Dels tilplantet, for en meget væsentlig Dels Vedkommende med fra Nordamerika, Japan m. m. indførte Naaletræarter (Douglas- og Sitkagran, japansk Lærk m. fl.). Endelig er oprettet nye forstlige Læreanstalter, Forsøgsvirksomheder og Tidsskrifter. — Noget direkte Baand paa det private Skovbrug lægger den nye Skovlov derimod ikke, saaledes som det er Tilfældet i de fleste andre Lande. C. M. M. Kirkelige Forhold. Verdenskrigen skabte dybtgaaende Bevægelser inden for alle engelske Kirkesamfund. Et stort Arbejde blev udført for at betjene Hær og Flaade kirkeligt. Som andetsteds svingede Stemningen i Folket til Tider stærkt i religiøs Retning, til Tider bort fra Kirken. I det store og hele har der været Fremgang baade for Statskirken, for Frikirkerne og ikke mindst for den romersk-katolske Kirke. Inden for den anglikanske Kirke har der rørt sig kraftige økumeniske Ønsker; ledende Mænd har udtalt, at den anglikanske Kiike burde samle andre Kirkesamfund om sig, og man har i adskillige Aar arbejdet for Forstaaelse og Union med de to katolske Kirkeafdelinger. Rom har dog til Anglikanernes Skuffelse stillet sig afvisende, men de haardt trængte græsk-katolske Kirker har været forhandlingsvillige. I selve den anglikanske Kirke er imidlertid en Fløj, Anglokatolikkerne, der optager flere og flere katolicerende Elementer i Liturgien. Det har givet Anledning til alvorlige Brydninger, som Biskopperne kun med Møje har kunnet begrænse. Hele Statskirken er atter, til Dels som Følge af disse Brydninger, kommet ind i en Krise. I de sidste Menneskealdre har der nemlig været stillet Ønske om Ændringer i den engelske Kirkes Common Prayer Book, Grundvolden for Kirkens Lære og Gudstjeneste, fra 1662. I Praksis havde man mange Steder indført Ændringer, navnlig i katolicerende Retning. Efter et omfattende Forarbejde vedtog Kirkeforsamlingen (convocation) 1927 et Forslag til en Række Ændringer, der — med visse Kauteler — stemmede med anglokatolske Krav og Krav fra andre Sider. Men da Forslaget derefter gik til Parlamentet, forkastede Underhuset det. Og Mæglingsforslag er hidtil mislykkedes. Resultatet er den alvorligste Krise, E.'s Kirke har været ude for i lange Tider, idet ikke blot Kirken selv trues med Spaltning, men Forholdet til Staten er blevet rystet i sin Grundvold. Den gamle Ærkebiskop af Canterbury Davidson nedlagde 1928 sit Embede og døde 24. Maj 1930. A. Th. J. Undervisningsvæsen. Skolevæsen. I Skoleloven af 1918 blev Skolepligt fastsat for Børn fra 5 til 14 Aar; for Børn fra 2—5 Aar skulde aabnes Asyler, og det blev givet som Pligt, at unge Mennesker, der ikke søger højere Skoler, skal gaa i Dag-Ungdomsskoler. Det blev forbudt at anvende Børn under 12 Aar i Erhvervsarbejde. Skolepenge blev afskaffet, og der blev fastsat Bestemmelser om Feriekolonier, Skolebade og Skolelægevæsen. Fremdeles forefindes der offentlige og private Elementarskoler, de sidstnævnte er i Reglen Menighedsskoler. De forskellige Bestemmelser er dog ikke endnu fuldt gennemført. H. A. S. Retsvæsen. I Retsorganisationen har der ikke i den sidste halve Snes Aar fundet Ændringer Sted af væsentlig Betydning. Det bemærkes, at i alle Tilfælde, hvor et Skifte paastaas at skulle foretages paa Grundlag af et Testamente, maa Spørgsmaalet om dettes Gyldighed indbringes for High Court's Probate, Divorce and Admiralty Division, at Overhuset ikke ved nogen udtrykkelig Lovbestemmelse er indskrænket til at bedømme Sagens retlige Side, omend Huset i Almindelighed ikke indlader sig paa at tilsidesætte de underordnede Instansers Fast-slaaen af Sagsforholdet, og at the Privy Council er øverste Appelinstans for alle Dele af det britiske Verdensrige, altsaa ikke alene for de egentlige Koloniers Vedkommende, men ogsaa for saa vidt angaar de store selvstændigt styrede Stater (Dominions) inden for Riget, nemlig Irland, Kanada, Sydafrika og Australien. — Inden for den materielle Ret har der i de sidste 5—6 Aar fundet en betydelig Reformvirksomhed Sted. Den vigtigste Reform betegner det i 1925 vedtagne Kompleks af Love, der i Almindelighed betegnes som The Property Acts, hvorved Rettighedsforholdene med Hensyn til faste Ejendomme er i høj Grad moderniserede. Saaledes er den tidligere Ulighed imellem Arveretten til faste Ejendomme og Løsøre i det væsentlige ophørt, Retsenhed paa Arverettens Omraade imellem de forskellige Dele af England er indført, og der er gjort et alvorligt Forsøg paa at gennemføre et Registreringssystem med Hensyn til Rettigheder over faste Ejendomme i Lighed med vort Tinglysningssystem. — Inden for Familieretten kan nævnes Adoption of Children Act af 1926, hvorved det i E. hidtil som legalt Institut ukendte Adoptionsforhold er indført, Legitimacy Act af 1926, hvorefter Børn, født uden for Ægteskab, ligesom i den øvrige europæiske Ret legitimeres ved Forældrenes efterfølgende Ægteskab, Matrimonial Causes Act af 1923, hvorved Kvinder ligestilles med Mænd i Henseende til Adgangen til Skilsmisse, og Guardianship of Infants Act af 1925 angaaende Principperne for