Værgemaal. — En vigtig søretlig Lov er Carriage of Goods by Sea Act af 1924. Den er vedtaget paa Grundlag af en Konference i Haag i 1921 og indfører i Lighed med den amerikanske Harter Act ufravigelige Regler om Redernes Ansvar for Ladninger. — Endelig bør nævnes Trade Disputes and Trade Unions Act, der giver Regler om Beskyttelse af Arbejdsfreden mod ulovlige Strejker og Lockouter, d. v. s. Arbejdsstridigheder, der ikke har Stridigheder mellem de i bestemte Virksomheder beskæftigede Arbejdere og deres Arbejdsgivere om økonomiske og andre Arbejdsvilkaar til deres egentlige Formaal. A. D. B. Hær og Søværn. Hærvæsen. Det engelske Forsvar bestaar nu af 3 Værn: Hær, Luftværn og Flaade, hvis Samvirken paahviler et Forsvarsraad. Den øverste Kommando over Hæren tilhører Kronen, men føres i Realiteten af Army council. Som dettes Formand er Statssekretæren for Krigsvæsenet ansvarlig over for Konge og Parlament med Hensyn til Hærens Anliggender. Storbritannien og Nordirland er delt i 6 Militæromraader: Aldershot, Vest, Nord, Syd, Øst, og Skotland. London, Guernsey og Alderney, Jersey og Nordirland er selvstændige Omraader uden for de 6 Militæromraader. Hæren bestaar af den regulære Hær (dels i Moderlandet, dels i Kolonierne og Indien, dels i Udlandet) med dens Reserver (Arméreserven og Erstatningsreserven), Territorialhæren, Militsen paa de engelsk-normanniske Øer, paa Malta og Bermudasøerne, samt Instruktionskorpset for Officerer. Styrkerne var efter Etaten 1927—28 følgende: Regulære Tropper i Moderlandet 106345, i Kolonierne 14730, i Udlandet (ved Rhinen, Ægypten m. m.) 23572, i Indien 60223, i alt 204870 Mand. Arméreserven udgjorde 97000, Erstatningsreserven 23242, Territorialhæren 183681, Øernes Milits 2763 og Instruktionskorpset for Officerer 1245 Mand. Den regulære Hær bestaar af: Fodfolk, 5 Garde- og 63 Linieregimenter à 2 Batailloner (à 4 Kompagnier, hvert med 8 lette Maskingeværer); Halvdelen af Liniebataillonerne er uden for Hjemlandet. Rytteri: 2 Garde- og 20 Linieregimenter (à 3 Eskadroner, heraf en Mitrailleuseeskadron, de 2 andre hver med 4 Mitrailleuser). Artilleri: 14 Batterier ridende Artilleri, heraf Halvdelen i Hjemlandet, og 205 andre Batterier, dels almindeligt Feltskyts, dels middelsvært og svært Skyts, dels Bjergskyts og Luftforsvarsskyts; af de 205 Batterier er de 120 i Hjemlandet, Resten udenfor, og af disse 61 i Indien. Kampvogne: 1 Bataillon à 3 Kompagnier med i alt 52 Kampvogne, og desuden i Indien 8 Kompagnier Mitrailleuseautomobiler. Ingeniørtropper. 4 Afdelinger med i alt 37 Kompagnier. Hertil kommer endnu Train, Sundhedstropper m. m. — En Del af den regulære Hær er indordnet i 4 Divisioner. Territorialhæren bestaar nu af 14 Divisioner, 1 Kavaleridivision. Hvert af de ovenfor nævnte 11 Omraader opstiller 1 Division, London og 2 af de andre Omraader dog hver 2 Divisioner. Styrken var i 1926 c. 150000 Mand. De til Territorialhæren hørende kan kun anvendes uden for Landet efter en særlig Parlamentsbeslutning eller som frivillige. Officerernes Tilvejebringelse: Den regulære Hærs Officerer tilgaar fra Sandhurst og Woolwich, fra den særlige Officersreserve, der udgaar fra Instruktionskorpset for Officerer, fra Warrant officers og Underofficererne. — Reservens Officerer er dels tidligere aktive Officerer, dels udgaaede fra den særlige Officersreserve. — Territorialhærens Officerer udtages blandt Territorialhærens Mandskab og blandt tidligere aktive Officerer. Luftværnet. Kongen er øverste Chef. Den højere Ledelse varetages af et Luftværnsraad og Luftværnsministeriet. »Den indre territoriale Region« omfatter alle Luftværnsenheder undtagen dem, der hører under Kystregionen og under Regionerne Cramwell og Halton, d. v. s. den virker for Hæren. »Kystregionen« virker for Flaaden. Regionerne »Cramwell« og »Halton« virker som Skoler, Instruktionskursus o. l. Luftstridskræfterne udgør for Tiden Styrker, svarende til 61 Eskadriller — foruden hvad der findes paa Skoler —, heraf 56 som regulære Formationer, 5 som Hjælpe-(territoriale)eskadriller. 45 Eskadriller (samt 2 detacherede Sektioner) og 5 Hjælpeeskadriller er for Hæren, 18 Sektioner (en Styrke, der svarer til 9 Eskadriller) for Flaaden; desuden 2 Sektioner direkte under Ministeriet. — De for Hæren bestemte Eskadriller er dels i Hjemlandet, dels uden for dette (Irak, Indien m. m.). Den engelsk-ostindiske Hær dannes af hvervede Frivillige og omfatter a) regulære britiske Styrker (i 1928 45 Ratailloner, 5 Rytterregimenter, det kgl. Artilleri, Ingeniørtropper, Flyvevæsen m. m.); b) regulære indiske Styrker (140 Batailloner og 21 Rytterregimenter); c) Hjælpestyrker (formeres af Englændere i Indien); d) indiske Territorialstyrker; e) den indiske Hærs Reserve; f) de indiske Staters Stridskræfter. O. F. Søværn. Efter Verdenskrigen er det engelske Søværn blevet præget af Tysklands Nederlag og Washingtontraktatens Gennemførelse. Efter sidstnævnte maa E. kun have 525000 t Slagskibe og 135000 t Hangarskibe, medens der ikke er bestemt noget Tonstal for de øvrige Skibstyper, dog maa Krydserne ikke være paa over 10000 t. Før og under Krigen var E.'s Kampflaade for største Delen baseret i de hjemlige Farvande, men efter den tyske Flaades Reduktion ved Fredsslutningen blev den engelske Flaade frigjort til Opfyldelse af andre Hverv som Vogter af E.'s Interesser i Middelhavet og ved de oversøiske Residdelser og Dominions. Flaadens Nybygninger i Tidsrummet 1925—30 omfatter: 16 Krydsere, 5 Kanonbaade, 27 Jagere, 24 Undervandsbaade samt mindre Fartøjer, i alt 82 Enheder. Den engelske Flaade er nu delt i Atlanterhavsflaaden (Hjemmeflaaden), Mid-delhavsflaaden og Eskadrerne i de oversøiske Farvande, Af økonomiske Grunde er Orlogsværfterne ved Rosyth og Pembroke foreløbig sat ud af Virksomhed. I Østen er