Litteratur havde ladet ligge (den blev forbudt i E., men genoptryktes i Paris). Men Ulysses er mere end blot en dristig Bog — den er et meget betydeligt, paa sine Steder (særlig Slutningen) virkelig genialt Værk, idet han har formaaet her at give Udtryk for de dybeste og mest skjulte Følelser i Samtiden. (Det er ikke med Urette, at den er blevet kaldt »et Epos om den moderne primitive Mand«). Joyce har i E. skabt en hel Skole, hvis betydeligste Medlem er Forfatterinden Virginia Woolf, der med Romanen Mrs. Dalloway 1925 gav et Slags kvindeligt Sidestykke til Ulysses. (Af andre Tilhængere af Joyce kan f. Eks. nævnes Dorothy Richardson og Wyndham Lewis). Verdenskrigen affødte naturligvis i E. som i alle andre krigsførende Lande et Utal af Romaner, hvoraf de fleste nu er glemt. En Undtagelse herfra danner dog R. H. Mottram med sin Roman fra Flandern: The Spanish Farm Trilogy. En Oversigt som denne maa selvfølgelig blive meget skematisk, og mange Forfattere maa overspringes, som nok kunde fortjene Plads — saaledes især Maurice Baring med sine mærkelige, halvt autobiografiske Romaner (C 1924, Cat's Cradle 1925, se i øvrigt Artiklen om Baring, Suppl). Udtrykkelig nævnes maa dog en Række Forfatterinder, der hver paa sin Vis har skrevet karakteristiske Bøger: som Sheila Kaye-Smith med sine Romaner fra Sussex (Sussex Gorse 1916, Iron and Smoke 1928), Clemence Dane med den impressionistiske Skildring Legend 1920 og Generationsromanen The Babyons 1928, Rose Macaulay med sine ironiske Skildringer af Samtiden (Dangerous Ages 1921, Told by an Idiot 1923, Crewe Train 1926) og Storm Jameson, der har givet en ypperlig Skildring af de Problemer, som møder den moderne gifte Forretningskvinde, i Three Kingdoms 1926. Ogsaa inden for Poesien kan man i den moderne engelske Litteratur skelne skarpt imellem to Retninger: en idyllisk og en intellektuel. Begge har mange Tilhængere, og i det hele synes det, som om Poesien i de sidste Aar (særlig fra 1922) mere og mere faar Overtaget over Romanen, saa meget mere som denne i den sidste Tid er i Tilbagegang — baade Galsworthy, Bennett og Wells har saaledes med deres sidste Bøger i høj Grad skuffet deres ellers saa trofaste Publikum. Til den første Retning inden for Poesien hører Digtere som de la Mare (med The Listeners and other Poems 1912) og Drinkwater (Collected Poems 1923). Masefield (som ogsaa har skrevet Romaner og Dramer, men hvis vigtigste Værk nu er det store beskrivende Digt Reynard the Fox 1920, der giver en udmærket Skildring af det landlige E.) og Edm. Blunden (hvis smukke naturbeskrivende Digte i To Nature 1923 ikke er ulig det 18. Aarhundredes Naturpoesi), som ogsaa har fundet en Efterligner i Virginia Sackwille West med The Land danner Overgangen (se Blunden's Poems 1925 og The Retreat 1928) til den intelligensprægede Retning, som mere interesserer sig for, hvad der foregaar i Menneskers Sind, end hvad der sker i Naturen. Som den moderne engelske Romankunst havde det Held at have en virkelig Begavelse at samle sig om i Joyce, saaledes har den intellektuelle Retning inden for engelsk Poesi en betydelig Fører i T. S. Eliot, hvis store Digt The Waste Land kom i 1922 og paa sin Vis vakte lige saa megen Opsigt som Ulysses. Det er et langt, i Episoder inddelt Digt, skrevet i meget frie Versemaal, der kun rimer nu og da. Det er paa sine Steder meget dunkelt, og det forklarende Noteapparat, Forfatteren har tilføjet, gør det kun endnu dunklere. Her er ingen Beskrivelse af Naturen, men udelukkende Interesse for de psykologiske Problemer i Menneskets Sind. Det har allerede dannet Skole blandt de unge engelske Digtere, hvoraf de tre Søskende Sitwell indtager en fremskudt Plads: Osbert med Digte som Winstonberg Line og De Luxe, Edith med det lange allegoriske Digt The Sleeping Beauty 1924 og Sacheverell med Digtsamlingerne Hundred and One Harleqvins 1922 og The Thirteenth Caesar 1924. Ogsaa i Poesien har Verdenskrigen sat dybe Spor, og vi har en lang Række Digtere, der dels forherliger, dels angriber Krigen. Den første Retning repræsenteres væsentlig af Rupert Brooke, hvis 1914 & other Poems gjorde stor Opsigt i Krigens Begyndelse (se Artiklen om Brooke, Suppl.); den anden, nu mere populære, Retning har fundet sin betydeligste Repræsentant i Siegfried Sassoon, hvis meget realistiske Digte skildrer Krigens Rædsler i kraftige Strofer (Collected War Poems 1919). Midt imellem dem staar Robert Granes, en af det moderne E.'s betydeligste Digtere (Collected Poems 1927); nævnes kan ogsaa Robert Nichol's Krigsdigte (Ardours and Endurances 1917) (Valdemar Rørdam har oversat og udgivet to Samlinger »Digte fra Verdenskrigen«, hvoraf mange engelske). Inden for den engelske Kritik kan man lige saa skarpt skelne mellem to Skoler, som man kan det inden for Romanen og Poesien: ogsaa her er en højre og en venstre Fløj, ogsaa her staar den moderate Retning skarpt mod den mere yderliggaaende. Den første repræsenteres af Tidsskriftet The London Mercury, hvis Redaktør er J. C. Squire (Essays on Poetry), den anden af The Adelphi (Redaktør Middleton Murry Discoveries 1924) og The New Criterion, der redigeres af T. S. Eliot (The Sacred Wood 1920). Endelig har Essayet og Biografien i de sidste Aar faaet en fremskudt Plads inden for den engelske Litteratur, først gennem Chesterton's og Belloc's bindstærke Produktion, og dernæst (og særlig) ved Lytton Strachey's Bøger, der forener virkelig Karaktertegning med ætsende Ironi (Eminent Victorians, Queen Victoria). (Litt.: God, men kort, Oversigt i A. C. Ward, Twentieth Century Literature 1901—25 [1928]; fyldigere er Friedrich Wild, »Die Englische Literatur der Gegenwart«