Flaadestationen ved Singapore blevet udvidet, saa den har Plads og Resourcer til en stor Flaade og til de største Skibe. Englands Flaade bestaar ved Udgangen af 1928 af 16 Slagskibe paa 25000—35000 t med en Hovedarmering paa 8—10 Stykker 34—40 cm Kanoner og en sekundær Armering paa 12—14 Stykker 15 cm Kanoner. Fart 21—25 Knob. 4 Slagkrydsere paa 27000—42000 t med en Hovedarmering paa 6—8 Stykker 34—38 cm og en sekundær Armering paa 12—15 Stkr. 10—15 cm Kanoner; Fart 29—32 Knob. 3 Monitorer paa 7000-8000 t med 2 Stykker 38 cm Kanoner. 12 nye saakaldte Washingtonkrydsere paa hver 10000 t, armeret med 8 Stykker 20 cm Kanoner; Fart 32 Knob. 6 Krydsere paa 8000—10000 t med 7 Stykker 15—19 cm Kanoner. 38 lette Krydsere paa 4000—5000 t med 15 cm Kanoner og en Fart paa omkring 30 Knob. 20 Flodkanonbaade, væsentlig til Brug i Kina. 17 Jagerflotilleførere paa 1700—1800 t med 4—5 Stykker 10—12 cm Kanoner, 4—6 Torpedokanoner; Fart 36 Knob. 154 Jagere paa 700—1300 t, Fart 26—36 Knob; 3—6 Torpedokanoner. 66 Undervandsfartøjer, hvoraf 44 Stykker paa over 1000 t i Overfladen, de øvrige paa c. 400 t. 7 Hangarskibe, hvoraf 5 paa 19000—23000 t. 29 Slopes paa 1300 t Stk. Endvidere Specialskibe og Skoleskibe af alle Arter i stor Mængde. De engelske Dominions har ogsaa begyndt at skabe sig et selvstændigt Søværn; saaledes har Australien en Flaade paa to Washingtonkrydsere, 4 andre Krydsere, 1 Jagerflotillefører, 13 Jagere, 2 Undervandsbaade og 1 Hangarskib. E.'s aarlige Flaadebudget er paa c. 1050 Mill. Kr. Personellet omfatter 102000 Mand. C. B-h. Sprog. Blandt de sidste Aars Arbejder maa særligt fremhæves de allerede talrige Bidrag, som English Place-name Society under Allen Mawer's energiske Ledelse, støttet bl. a. af de to svenske Forskere E. Ekwall og R. E. Zachrisson, har udgivet fra 1924 af. Den store Oxforder-Ordbog A New English Dictionary er afsluttet i 1928 med sit 10. Bind. En Oversigt over Forskningen paa dette Omraade gives i J. Hoops, »Englische Sprachkunde« (1923) og de fra 1919 regelmæssigt udkommende Bind af The Year's Work in English Studies, udgivet af The English Association. O. Jsp. Litteratur. I det 20. Aarhundredes engelske Litteratur er det ikke lykkedes Dramaet at indtage nogen mere fremskudt Plads, end det havde i det 19. Der er i Virkeligheden kun een Dramatiker, der har skrevet noget Drama af blivende Værd, nemlig Bernhard Shaw, hvis betydeligste Skuespil Saint Joan blev opført i 1924 og vakte megen Opsigt. Det er opført i de fleste europæiske Lande, ogsaa i Danmark. Noel Coward's Dramer vakte ved deres Fremkomst en øjeblikkelig Opmærksomhed (se Artiklen om Coward, Suppl.), men de kan paa ingen Maade maale sig med Shaw's. Ogsaa Galsworthy har baade før og efter Krigen skrevet en lang Række Dramer, der gennemgaaende har gjort megen Lykke; af de senere er de bekendteste Loyalties 1922 og Escape 1926 (der begge er blevet opførte i Danmark) — men for øvrigt maa det teatersøgende Publikum i E. være tilfreds med saadanne Stykker som Miles Malleson's The Fanatics (der omhandler den »moderne Ungdom«, under hvilken Titel det er opført i Danmark), Van Druten's Young Woodley (der skildrer en Skoledrengs Forelskelse i sin Lærers Hustru) og R. G. Sheriff's Journey's End (der giver et Billede af Livet i Skyttegravene; opført paa Det kgl. Teater i Kjøbenhavn 1930 under Titelen Rejsen endt) — alle Stykker, som nok øjeblikkelig kan fængsle, men senere ikke vil have anden end en ren historisk Værdi. Ganske anderledes forholder det sig med Romanen og Poesien: de to Digtarter, der nu kæmper om Herredømmet inden for moderne engelsk Litteratur. Til at begynde med syntes det, som om Romanen vilde sejre. Det sidste Tiaar (1919—29) har set Fremkomsten af et Utal af Romaner. De er for største Delen blevet læst, kritiseret og glemt. Men nogle er dog blevet staaende, eller har i det mindste efterladt sig Spor, og blandt disse kan man klart skelne mellem to Retninger: en moderat og en yderliggaaende. Blandt Tilhængerne af den første: d. v. s. blandt dem, der skriver en Roman lige ud i jævnt fortællende Stil, finder vi de »tre Store« inden for moderne engelsk Litteratur: Galsworthy med sin store Familieroman The Forsyte Saga (samlet i 1922 og fortsat med tre nye Romaner 1924—28, se Artiklen om Galsworthy); Bennett med sine Skildringer fra den lavere og højere engelske Middelklasse (Riceyman Steps 1923, Lord Raingo 1926) og Wells. Den sidstes betydeligste Bog efter Krigen skildrer den moderne unge Pige (Christina Alberta's Father 1925); i andre af sine Bøger (Trilogien The World of William Clissold 1926) nærmer han sig den moderne psyko-analytiske Roman, hvis vigtigste Repræsentant i øvrigt er Hovedmanden inden for den yngre Skole af Romanforfattere D. H. Lawrence (død 1930). Hans Hovedværker (The Lost Girl 1920, Women in Love 1921) har anslaaet en helt ny Tone inden for engelsk Romankunst, ikke saa meget ved deres Stil (skønt den er særpræget nok) som ved den Maade, hvorpaa han betragter Mænd og Kvinder. De er set indefra, og deres Handlinger er karakteriserede ved de Følelser, der ligger bagved. Langt mere traditionel er Hugh Walpole, der er blevet kaldt den moderne Trollope (The Cathedral 1923), og Compton Mackenzie, hvis bedste Bog er Sinister Street 1913—14. I de allersidste Aar er en helt ny Skole opstaaet, som ikke nøjes med impressionistiske Skildringer, men sigter mod Ekspressionismen inden for Romankunsten. Her maa først og fremmest nævnes Irlænderen James Joyce, Lederen af »Oppositionen« inden for den moderne engelske Roman. Hans betydeligste Bog er Ulysses (1919), der foregaar paa een Dag og fylder over 1000 Sider. Den vakte megen Opsigt baade ved sin Stil, der næsten er futuristisk (Bogen ender saaledes med 50 Sider, hvori der ikke findes eet Skilletegn), og ved sit Indhold, idet Joyce her med stor Ligefremhed behandler Emner, som det 19. Aarhundredes