The Harrison Press, hvis Hovedfigur er Mr. William Harrison, er ogsaa kendt som the Inveresk Paper Company, der ejer store Papirfabrikker. Denne Sammenslutnings mest bemærkelsesværdige Erhvervelse var Overtagelsen i 1928 af Daily Chronicle og Sunday News, de store liberale Blade, som tidligere tilhørte en Gruppe Koalitionsliberale og kontrolleres af Mr. Lloyd George. Bladet blev først solgt til en Gruppe, der repræsenteredes af Marquisen af Reading (den tidligere Vice-Konge af Indien), og tilhører altsaa nu Harrison-Gruppen. De store kendte Ugeblade Sphere, Graphic, Illustrated London News, Tatler, Sketch, Eve, Bystander, Drapers' Record, Britannia o. s. v. tilhører denne Gruppe, hvorunder ogsaa store Aftenblade som Edinburgh Evening News, Leeds Yorkshire Evening News, samt Hull Daily Mail og Lancashire Daily Post henhører. Den liberale Presse i London, hvortil den foran nævnte Daily Chronicle stadig maa siges at henhøre, bestaar i øvrigt af Daily News og den deri optagne Westminster Gazette samt Aftenbladet Star, foruden en Række Provinsblade, der offentliggøres i Birmingham, Nottingham, Bradford, Sheffield og Darlington. Strengt taget kontrolleres Daily News og Westminster Gazette samt Star kun af Chokoladefabrikanten Cadbury, men disse Blade kan dog siges at være sammenkædede med Gruppens andre og meget betydelige Provinsblade saasom Birmingham Gazette og Evening Dispatch, Nottingham Journal, Yorkshire Observer, Sheffield Independent og Evening Mail og Darlington Northern Echo, som kontrolleres af en Gruppe, der er repræsenteret ved Lord Cowdray, Sir Charles Starmer samt Familien Rowntree. Finanspressen. Ogsaa denne er i den senere Tid bleven bragt ind under en stor Sammenslutning, som blev oprettet i 1928, og som nu udgiver Financial News, Investors' Chronicle, Journal of Commerce, Banker, Money Market Review samt Economist. Endelig bør nævnes the Anglo-Foreign Newspaper Company, som fornylig blev dannet med Mr. Henry S. Horne som Formand, og hvis Virksomhed har givet Anledning til mange Kommentarer baade i Ind- og Udlandet, idet denne Gruppe, der foruden Mr. Horne repræsenteres af Navne som Sir Robert Donald, Mr. Valentine Williams, Mr. Cranfield Hicks, Lord Stanmore og Mr. C. B. Cochran, raader over en Kapital paa over £ 3150000 og har som Program at opkøbe britiske og udenlandske Blade med Henblik paa deres kommercielle Udnyttelse. Til Bedømmelse af disse større britiske Presse-Trusters økonomiske Stilling kan det nævnes, at Rothermere-Gruppen raader over en Kapital af over £ 12000000, og Berry-Gruppen over mere end det dobbelte af denne Sum. Foruden det allerede nævnte Sunday Times, som tilhører Berry-Gruppen, bør ogsaa nævnes det gamle, højt ansete og politisk set mest indflydelsesrige af Søndagsbladene, The Observer, som redigeres af Mr. J. L. Garvin og ejes af Viscount Astor, en Broder til Major Astor, som kontrollerer Times. Endelig udgiver Lord Riddell det store Søndagsblad The News of the World, som har et Oplag paa omkring 3 Millioner Eksemplarer, og saaledes kan siges at være det mest udbredte Blad i England. The News of the World er næsten udelukkende af underholdende Karakter og har derfor ingen større politisk Indflydelse. Foruden de allerede nævnte Blade findes der i England en Mængde fortrinlige Tidsskrifter og Fagblade, hvoraf Størstedelen paa en eller anden Maade hører ind under de store Sammenslutninger. Karakteristisk for Tidsskrifterne er de 3 store politiske og literære Ugeblade New Statesman (demokratisk), The Nation (liberalt), samt Spectator (konservativt); disse Blade saavelsom de dyre, men overordentlig velskrevne periodiske Publikationer saasom Round Table, Review of Reviews, Quarterly Review, Nineteenth Century, National Review, Fortnightly Review, Foreign Affairs, Financial Review of Reviews udøver en ret stor politisk Indflydelse inden for en temmelig begrænset Læsekreds. (Litt.: The Newspaper Press Directory, C. Mitchell & Co, Ltd.; The Writers' and Artists Year-Book [1929] af Agnes Herbert [A. C. Black, Ltd.]; The British Press, A Survey, a Directory and a Who's Who af Herbert Tracey [Europe Publications Ltd.]; The Press, af Sir Alfred Robbins [Ernest Benn Ltd.]). Historie. Om det britiske Riges Forhold til Verdenskrigen og den følgende Fredsslutning, se Artiklen Verdenskrigen. Underhusvalgene i Decbr 1918 prægedes af Sejrsjubel og Patriotisme (Khakivalget). Den liberal-konservative Regeringskoalition under Lloyd George's Ledelse fik 478 Mandater, Asquith's »uafhængige Liberale« kun 28, Arbejderpartiet 63. Den nærmest følgende Tid bragte Arbejdsløshed og Arbejderkampe som en økonomisk og social Krise i Følge med Overgangen fra Krig til Fred. Forholdet til Irland voldte meget Bryderi indtil dets afgørende Løsning (se Artiklen Irland, Suppl.). Udenrigspolitikken forvoldte ogsaa indenrigspolitiske Forviklinger. Fra konservativ Side var man misfornøjet med Lloyd George's Hensyntagen til de franske Synspunkter over for det indfiltrede Spørgsmaal om Krigsskadeserstatningerne. Skønt der i Ministeriet Lloyd George efterhaanden blev optaget Konservative som A. Chamberlain, W. Churchill, Baldwin og Birkenhead, sprængtes efterhaanden det liberal-konservative Samarbejde. 24. Oktbr. 1922 dannede Bonar Law en ren konservativ Regering, og Underhusvalgene i November derefter skaffede de Konservative 344 Mandater, medens Arbejderpartiet fik 138, Asquith-Gruppen 60, Lloyd George's nationalliberale Gruppe 57. Paa Grund af den splittede Liberalismes svækkede Stilling blev nu Arbejderpartiet for første Gang det ledende Oppositionsparti. 20. Maj 1923 afløstes Bonar Law, der fratraadte af Helbredshensyn, som Førsteminister af Stanley Baldwin. Det lykkedes ikke for den konservative Regering, hvis Udenrigsminister var Curzon, at holde Frankrig tilbage fra haardhændet Optræden over for Tyskland (Ruhr-Besættelsen). Med Hensyn til det store indre Problem,