- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø /
312

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - England - Engler, H. G. A. - Englerup - Englevand - Englewood - English-Harbour - English River - Engström, A. L. J.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Arbejdsløsheden, proklamerede Baldwin aabent det Standpunkt, at det maatte løses gennem Toldbeskyttelse. Dette førte til Regeringens Nederlag ved Underhusvalgene 1923, da dens Tilhængere blot opnaaede 258 Mandater, men Arbejderpartiet 191 og de til eet Parti igen forenede Liberale 158. Efter Vedtagelse af et liberalt Mistillidsvotum til Ministeriet Baldwin udnævntes Arbejderpartiets Fører Ramsay Macdonald 22. Jan. 1924 til Førsteminister. Hans Regering blev en Mindretalsregering, der ikke kunde udrette meget, og dens Foranstaltninger til Arbejdsløshedens Bekæmpelse viste sig ikke meget effektive. Den anerkendte Sovjet-Rusland som Stat og lod sig desuden af Arbejderpartiets radikale Fløj paavirke til at slutte en fra anden Side stærkt kritiseret Handelsoverenskomst med denne Magt. Spørgsmaalet om, hvorfor en retslig Tiltale ikke var blevet gennemført over for en ophidsende bolschevikisk Avisartikel, blev derefter rejst af Underhuset paa en saadan Maade, at det medførte dets Opløsning. Underhusvalgene 29. Oktbr. 1924 paavirkedes stærkt gennem Opdagelsen af et Brev fra tredie Internationales Leder, Zinovjev, hvori denne søgte at ophidse sine britiske Meningsfæller til at fremkalde Mytteri inden for Hær og Flaade. Arbejderpartiet gik tilbage til 151 Mandater, de Liberale, som fra først af støttede Arbejderregeringen, til 40, medens de Konservative paa ny vandt en stor Sejr og fik 413 Mandater. 6. Novbr. 1924 dannede Stanley Baldwin sin anden Regering med A. Chamberlain som Udenrigsminister, Churchill som Finansminister. Klog af sin Skade fra forrige Gang erklærede Baldwin straks i Underhuset, at E. ikke skulde have nye Toldbeskyttelseslove. En udenrigskpolitisk Retningslinie blev angivet af Chamberlain, da han 15. Decbr. erklærede, at han efter at have overværet Folkeforbundsmødet i Rom nærede større Tillid til Folkeforbundet. Om det vigtigste Spørgsmaal vedrørende Forholdene paa Fastlandet udtalte han 5. Marts 1925, at Tyskland maatte opfylde sine Forpligtelser, før Besættelsen af dets vestlige Omraade kunde hæves. 1. Decbr. 1925 var E. med til at underskrive Locarno-Traktaten. Som en Anerkendelse for hele denne Udenrigspolitik opnaaede Chamberlain 10. Decbr. 1926 Nobel's Fredspris. 27. Aug. 1928 tiltraadte E. i Spidsen for alle det britiske Verdensriges Statsomraader Kellogg-Pagten, der er traadt i Kraft Juli 1929. I den indre Politik ansaa Regeringen det som sin Hovedopgave at hævde Statens og Samfundets Interesser under alle Arbejdskampe og over for Tilløb til revolutionære Bevægelser inden for Arbejderklassen. Der var en Tid en vis Føling mellem engelske Fagforeninger og Bolschevismen. 1. Maj 1926 udbrød en omfattende Kulminearbejderstrejke. der 4. Maj udvidedes til en Generalstrejke, som blev mødt fra Regeringens Side med en Slags Belejringstilstand, og som hurtig brød sammen. Fra 15. Maj kunde der regnes med, at der atter var normale Arbejdsforhold. I Kulminerne udvidedes derpaa Arbejdstiden fra 7 til 8 Timer. I øvrigt blev den vigtigste Følge en ny Fagforeningslov, vedtaget i Parlamentet Juni—Juli 1927 og gaaende ud paa at begrænse Fagforeningernes Magt, at fastslaa Tjenestemændenes Særstilling og at forbyde Strejker i politisk Øjemed. Septbr. 1927 afbrød de engelske Fagforeninger paa en Kongres i Edinburgh deres Forbindelse baade med den indenlandske Bolschevisme og med de russiske Fagforeninger. Juli 1928 gennemførtes en ny Valglov, hvorved Valgretsalderen for Kvinder blev sat ned fra 30 til 21 Aar. 31. Maj 1929 afholdtes nye Valg til Underhuset. Af Vælgerne stemte 8,36 Millioner paa Arbejderpartiet, 8,66 Millioner paa de Konservative og 5,3 Millioner liberalt. Arbejderpartiet fik 287 Mandater, de Konservative 260, de Liberale 59. Macdonald kunde derefter 9. Juni danne sin anden Regering, hvori Philip Snowden blev Finansminister, A. Henderson Udenrigsminister, Sidney Webb Minister for Dominions og Kolonierne. Paa Konferencen om Erstatningsspørgsmaalet i Haag 1929 hævdede denne Regering med megen Energi de engelske nationale Interesser. Rettelse, S. 262, Sp. 2, L. 11 f. o.: eng. læs: italienske — S. 276, Sp. 1, L. 27 f. o.: Karrikaturrister læs: Karikaturister H. J-n. Engler, H. G. A., Afsked som Professor og Direktør for Berlins botaniske Have 1921. * Englerup, Jernbaneholdeplads, Ringsted—Næstved-Banen (se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Englevand, se Myrte. Englewood, (1920) 11627 Indb. English-Harbour, se Fanning-Øer. English River, se Winnipeg River.

illustration placeholder A. L. J. Engström.

Engström, A. L. J., blev 1919 Medlem af Kunstakademiet i Stockholm, 1922 optaget i det svenske Akademi, 1925 Professor i Tegning ved Kunstakademiet. E. har senere i Forbindelse med Tegningssuiter udfoldet en rig Forfattervirksomhed; han er en ypperlig Fortæller (paa Dansk oversat »Svenskere« ved Axel Henriques, 1918); »Riksdigsgubbar« (1906, 1915), »Med lif och lefverne« (1907), »En bok till« (1909), »Genom mina guldbågade glasögon« (1911), »Åt Häcklefjäll« (1913, 2. Oplag 1914), »Ränningehus« (4. Oplag 1920), »Strindberg och jag« (1923), efter en Rejse til Sovjetrusland: »Moskoviter« (1924), »Agnarna och vetet« (4. Oplag (1925), »Zorn« (1928) og andre, endvidere »Samlade berättelser«, paabegyndt 1915. Den af E. redigerede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Feb 3 20:11:35 2026 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/26/0332.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free