Arbejdsløsheden, proklamerede Baldwin aabent det
Standpunkt, at det maatte løses gennem
Toldbeskyttelse. Dette førte til Regeringens
Nederlag ved Underhusvalgene 1923, da dens
Tilhængere blot opnaaede 258 Mandater, men
Arbejderpartiet 191 og de til eet Parti igen
forenede Liberale 158.
Efter Vedtagelse af et liberalt
Mistillidsvotum til Ministeriet Baldwin udnævntes
Arbejderpartiets Fører Ramsay Macdonald 22.
Jan. 1924 til Førsteminister. Hans Regering
blev en Mindretalsregering, der ikke kunde
udrette meget, og dens Foranstaltninger til
Arbejdsløshedens Bekæmpelse viste sig ikke
meget effektive. Den anerkendte Sovjet-Rusland
som Stat og lod sig desuden af
Arbejderpartiets radikale Fløj paavirke til at slutte en fra
anden Side stærkt kritiseret
Handelsoverenskomst med denne Magt. Spørgsmaalet om,
hvorfor en retslig Tiltale ikke var blevet
gennemført over for en ophidsende bolschevikisk
Avisartikel, blev derefter rejst af Underhuset
paa en saadan Maade, at det medførte dets
Opløsning. Underhusvalgene 29. Oktbr. 1924
paavirkedes stærkt gennem Opdagelsen af et
Brev fra tredie Internationales Leder,
Zinovjev, hvori denne søgte at ophidse sine britiske
Meningsfæller til at fremkalde Mytteri inden
for Hær og Flaade. Arbejderpartiet gik
tilbage til 151 Mandater, de Liberale, som fra
først af støttede Arbejderregeringen, til 40,
medens de Konservative paa ny vandt en stor
Sejr og fik 413 Mandater.
6. Novbr. 1924 dannede Stanley Baldwin sin
anden Regering med A. Chamberlain som
Udenrigsminister, Churchill som
Finansminister. Klog af sin Skade fra forrige Gang
erklærede Baldwin straks i Underhuset, at E. ikke
skulde have nye Toldbeskyttelseslove. En
udenrigskpolitisk Retningslinie blev angivet af
Chamberlain, da han 15. Decbr. erklærede, at
han efter at have overværet
Folkeforbundsmødet i Rom nærede større Tillid til
Folkeforbundet. Om det vigtigste Spørgsmaal
vedrørende Forholdene paa Fastlandet udtalte han
5. Marts 1925, at Tyskland maatte opfylde
sine Forpligtelser, før Besættelsen af dets
vestlige Omraade kunde hæves. 1. Decbr. 1925 var
E. med til at underskrive Locarno-Traktaten.
Som en Anerkendelse for hele denne
Udenrigspolitik opnaaede Chamberlain 10. Decbr. 1926
Nobel's Fredspris. 27. Aug. 1928 tiltraadte E.
i Spidsen for alle det britiske Verdensriges
Statsomraader Kellogg-Pagten, der er traadt
i Kraft Juli 1929.
I den indre Politik ansaa Regeringen det
som sin Hovedopgave at hævde Statens og
Samfundets Interesser under alle
Arbejdskampe og over for Tilløb til revolutionære
Bevægelser inden for Arbejderklassen. Der var en
Tid en vis Føling mellem engelske
Fagforeninger og Bolschevismen. 1. Maj 1926 udbrød en
omfattende Kulminearbejderstrejke. der 4. Maj
udvidedes til en Generalstrejke, som blev mødt
fra Regeringens Side med en Slags
Belejringstilstand, og som hurtig brød sammen. Fra 15.
Maj kunde der regnes med, at der atter var
normale Arbejdsforhold. I Kulminerne
udvidedes derpaa Arbejdstiden fra 7 til 8 Timer. I
øvrigt blev den vigtigste Følge en ny
Fagforeningslov, vedtaget i Parlamentet Juni—Juli
1927 og gaaende ud paa at begrænse
Fagforeningernes Magt, at fastslaa Tjenestemændenes
Særstilling og at forbyde Strejker i politisk
Øjemed. Septbr. 1927 afbrød de engelske
Fagforeninger paa en Kongres i Edinburgh deres
Forbindelse baade med den indenlandske
Bolschevisme og med de russiske Fagforeninger.
Juli 1928 gennemførtes en ny Valglov,
hvorved Valgretsalderen for Kvinder blev sat ned
fra 30 til 21 Aar. 31. Maj 1929 afholdtes nye
Valg til Underhuset. Af Vælgerne stemte 8,36
Millioner paa Arbejderpartiet, 8,66 Millioner
paa de Konservative og 5,3 Millioner liberalt.
Arbejderpartiet fik 287 Mandater, de
Konservative 260, de Liberale 59. Macdonald kunde
derefter 9. Juni danne sin anden Regering,
hvori Philip Snowden blev Finansminister, A.
Henderson Udenrigsminister, Sidney Webb
Minister for Dominions og Kolonierne. Paa
Konferencen om Erstatningsspørgsmaalet i
Haag 1929 hævdede denne Regering med
megen Energi de engelske nationale Interesser.
Rettelse, S. 262, Sp. 2, L. 11 f. o.: eng. læs:
italienske — S. 276, Sp. 1, L. 27 f. o.:
Karrikaturrister læs:
Karikaturister
H. J-n.
Engler, H. G. A., Afsked som Professor og
Direktør for Berlins botaniske Have 1921.
* Englerup, Jernbaneholdeplads,
Ringsted—Næstved-Banen (se
Danmark,
Samfærdselskortet,
Suppl.).
Englevand, se
Myrte.
Englewood, (1920) 11627 Indb.
English-Harbour, se
Fanning-Øer.
English River, se
Winnipeg River.
A. L. J. Engström.
Engström, A. L. J., blev 1919 Medlem af
Kunstakademiet i Stockholm, 1922 optaget i det
svenske Akademi, 1925 Professor i Tegning ved
Kunstakademiet. E. har senere i Forbindelse
med Tegningssuiter udfoldet en rig
Forfattervirksomhed; han er en ypperlig Fortæller
(paa Dansk oversat »Svenskere« ved Axel
Henriques, 1918); »Riksdigsgubbar« (1906, 1915),
»Med lif och lefverne« (1907), »En bok till« (1909),
»Genom mina guldbågade glasögon« (1911),
»Åt Häcklefjäll« (1913, 2. Oplag 1914), »Ränningehus« (4.
Oplag 1920), »Strindberg och jag« (1923), efter
en Rejse til Sovjetrusland: »Moskoviter« (1924),
»Agnarna och vetet« (4. Oplag (1925), »Zorn«
(1928) og andre, endvidere »Samlade
berättelser«, paabegyndt 1915. Den af E. redigerede
